• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

Vin & mad-match

Drøm dig med til Bourgogne

Rejs med til Frankrig og indtag Bourgogne i mere end én forstand. Vi har fundet det perfekte vin & mad-match til dig.

En del af min kærlighed til Frankrig handler uomtvisteligt om dét, der foregår ved bordet og den måde, franskmændene angriber deres mad og måltider på.

 - Vinskribent Signe Wulff

En tår af Bourgogne

Bourgogne Rouge Cuvée Les Charmes de Daix, 2018 - Domaine Thierry Mortet

Cuvée Les Charmes de Daix imponerer, og i en appellation, som ellers byder på uforskammet mange skuffelser, er denne vin et opløftende lyspunkt, som uddeler bøllebank til mange langt dyrere vine med fine kommunenavne på etikkerne. Så hvis du sværger til lys, feminin og slank Bourgogne med stor aromatisk finesse, er du på rette vej!

Vinen skænkes med en rubinrød kerne og en fin duft af mørke kirsebær, ribs og granatæble der diskret akkompagneres af søde krydderier fra fadene. Dejlig aromatisk, ikke videre kraftig, men heller ikke let fordi et lidt urtet mineralsk bundtræk sammen med faste tanniner skaber en på dette niveau sjældent set dybde.

En yderst dejlig rødvin, som det perfekte mad-match til den klassiske franske ret Coq au vin. 

coq au vin mad og vin match frankrig en bid af frankrig vin og mad match

En bid af Bourgogne

COQ AU VIN

Af Vinskribent Signe Wulff

En del af min kærlighed til Frankrig handler uomtvisteligt om dét, der foregår ved bordet og den måde, franskmændene angriber deres mad og måltider på. Nogle gange findes lykken i de mest banale ting, lavet på gode råvarer. Gør dig umage med at finde de helt rigtige råvarer. Det betaler sig. 

Simreretter findes i tusindvis og er perfekte som aftensmad når mørket stadig har sit tag i aftentimerne. Den franske simreret Coq au vin er en rigtig hyggeret, som dufter skønt i hele køkkenet, hvis ikke hele huset. Retten er lavet på mørkkogt kylling i rødvin fra Bourgogne med søde perleløg, sprøde gulerødder, saltet bacon og bløde champignoner.

I selskab med de gode vine fra Bourgogne har du et måltid i særklasse. Lad Cuvée Les Charmes de Daix fylde glassene når der serveres Coq au vin efter Thomas Rodes opskrift.

En klassisk fransk simreret, perfekt til efterårets hyggelige stunder. 

Bon appétit

 

Læs opskriften her

EN TÅR AF BOURGOGNE 

Bourgogne Rouge, 2018 - Domaine du Beauregard

Guld ved Concours des Vins de la Côte Chalonnaise et du Couchois 

Dette er åbneren fra Domaine du Beauregard, der ligger i den sydlige ende af Côtes de Beaune lidt væk fra turiststrømmen. Der er ikke tale om storladen Gevrey-Chambertin eller sofistikeret Vosne-Romanée, men det er en god, gedigen hverdagsbourgogne, som år efter år loyalt fortæller historier om årgangenes bonitet på godt og ondt - og så sker det til en pris, som betyder, at man har råd til at følge med i hvad der sker nede i Bourgogne.

Det er en Pinot Noir til den friske side. Charmerende frugtnoter af kirsebær og hindbær samt lidt diskrete krydderier fra friske grønne urter, der mildnes lidt af, at man netop fornemmer fadene.  Nærmest let, men med så meget kant at det er en vin som i den grad kalder på mad. Det anbefales at hælde vinen på karaffel før servering. 

Nyd vinen til kanin med bacon, salvie og citron, som et godt mad-match til den friske Pinot Noir. 

kanin vin og mad match

EN BID AF BOURGOGNE

Kanin rullet med bacon, salvie og citron

Kanin er ikke altid førstevalget herhjemme, når det kommer til valg af kød, men det er faktisk en skam. Kanin er nemlig et smagfuldt dyr – se bare i Frankrig, hvor kanin er en yndet og populær spise. Særligt er kanin en udbredt klassisk ret i Bourgogne. Udover at smage enormt dejligt er kanin et klimabevidst valg, såfremt der skal animalsk protein på tallerkenen.

I denne opskrift ruller Thomas Rode kaninen ind i bacon sammen med salvie og citron - en ret som komplimenterer Bourgogne Rouge yderst tilfredsstillende. Servér retten med sauteret hvidkål, Bourgogne i glasset og drøm dig med til Bourgogne med Løgismose. 

  Vidste du at du kan forudbestille kanin i vores butik på Nordre Toldbod – ring til butikken og hør nærmere.  

Bon appétit

 

Læs opskriften her

 

DRØM DIG MED TIL ITALIEN

Vin & mad-match inspiration. Rejs med til Italien, og indtag støvlelandet i mere end én forstand.

Tag med på rejsen

Drøm dig med til Bordeaux

Vin & mad-match inspiration. Rejs med til Frankrig og indtag Bordeaux i mere end én forstand.

Tag med på rejsen