Tempranillo
Tempranillo-druen
TEMPRANILLO
Tempranillo er Spaniens stolthed og blå nationalsort. Oprindeligt har druen kun været dyrket i Spanien, men grundet dens finesse og udsøgte aromatiske egenskaber, har den nydt stor udbredelse globalt. I dag er Tempranillo i top fem over mest plantede blå druesorter.
Tempranillo er måske den drue med flest synonymer, og den optræder under ca. 60 øvrige navne. Dens synonymer er oftest bestemt af geografien og findes bl.a. under lokale navne som Tinto Fino i Ribera del Duero, Tinta de Toro i Toro, Cencibel i La Mancha, Ull de Llebre i Catalonien, Tinta Roriz i det nordlige Portugal og Aragonez i Alentejo. I Californien går den under navnet Valdepeñas og i Argentina under Tempranilla.
SÅDAN DUFTER OG SMAGER TEMPRANILLO
Tempranillo har en bred vifte af egenskaber, når det kommer til duft, smag, krop og struktur. Derfor kommer Tempranillo i mange forskellige stilarter og kan både optræde som fyldige, fadlagrede vine, og som unge, saftige Joven-vine. Ligeledes benyttes druen både til enkeltsortsvine som i f.eks. Ribera del Duero og i drueblends som f.eks. i Rioja, hvor den ofte akkompagneres med Garnacha og i mindre mængder Mazuelo og Graciano.
Sorts-aromaerne associeres ofte med brombær, blåbær, kirsebær, blommer, modne jordbær, chokolade, tobaksblade, krydderier og urter. Har vinen fået flaskelagring, er tertiære aromaer som læder og underskov også typisk at spore.
Tempranillo giver oftest vine med en mellemfyldig krop og et moderat syreindhold. Tanninerne indtræffer ligeledes i en moderat facon.
TEMPRANILLO OG FAD
Tempranillo og fadlagring går ofte hånd i hånd. Druen har især historik med amerikanske egetræsfade, som giver vinen udtalt karakter af vanilje, kokos og karamel. I nyere tid er det dog blevet mere populært at fadlagre vinen i kortere tid og i stedet på franske egetræsfade, som indeholder mindre vanilin og egelactoner, som er de stoffer, der giver karakter af vanilje, kokos og karamel. Dermed får vinene mindre overskyggende aromaer fra fadlagringen og bliver i stedet mere frugtdrevne. Eksperimenterne med lagringsmetoder er fortsat i udvikling og anvendelsen af blandt andet æggeformede cementtanke og terrakottabeholdere er også stigende brug.
TEMPRANILLO I MARKEN OG VINERIET
”Temprano” betyder ‘tidlig’ på spansk og refererer til druens tidlige modningsfase. Dens tidlige modningsfase gør den sårbar over for forårsfrost, og den trives derfor godt i varme klimaer. Grundet druens moderate syreindhold er det populært at dyrke Tempranillo i højtbeliggende områder, hvor dagtimerne er varme og nattetimerne kolde. Således beholder vinene sin friskhed og en tilfredsstillende syreprofil.
Tempranillo vokser i en kompakt klasestruktur, og dens druer er forholdsvis små, hvilket gør den lettere udsat overfor råd og sygdomme grundet manglende luftcirkulation. Druen har en relativ tynd skal, hvilket gør forholdet mellem de små druer og mængden af druesaft tilfredsstillende. Samtidig er tykkelsen på skallerne skyld i en ofte medium farveintensitet. Dog ses der også eksempler på en dybere farveintensitet, hvis macerationstiden har været længere.
Under optimale forhold kan Tempranillo-stokken blive ekstrem gammel.
VIGTIGE OMRÅDER FOR TEMPRANILLO
Tempranillo må siges at have markeret sig positivt i de internationale jordbunde, men associeres dog stadig navnlig med sit moderland, Spanien og nabolandet Portugal. Druen dyrkes i hele Spanien (med få undtagelser) og har alene i moderlandet et beplantningsareal på ca. 200.000 ha. Dens højborg finder man i Rioja og Ribera del Duero.
Rioja er Spaniens absolut mest kendte vinområde og havde for alvor sit opsving i 70’erne, 80’erne og starten af 90’erne, hvor de fyldige og krydrede vine med udtalt fadpræg indtog de fleste middagsselskaber verden over. Rioja er stadig kendt for sine potente rødvine, men trenden i dag peger i retning af mindre indflydelse fra fadet og mere indflydelse fra druens naturlige egenskaber. Tempranillo har ansvaret for Rioja-vinenes finesse og aroma, mens dens blandingsdruer giver mere kraft og frugt.
Ribera del Duero-distriktet ligger i Castilla Y Léon, som er placeret vest for La Rioja. Området er kendt for sine højaromatiske, kraftige rødvine af høj kvalitet. Det er også i Ribera del Duero, at Danmarks stolte vinpersonlighed, Peter Sisseck, har skabt Pingus-vinene, som bliver lavet på 100% Tempranillo. Igennem Ribera del Duero løber Duero-floden, som er livsnerven til det unikke klima. Floden udspringer i Spanien og løber små 900 km, inden den passerer Porto i Portugal og derefter rinder ud i Atlanterhavet. I Porto spiller Tempranillo ligeledes en vigtig rolle i portvinsblended, hvor den ledsages af en variation af Touriga National, Touriga Franca, Tinto Cao og Tinta Barroca.
Andre steder er de også begyndt at tage druen til sig, og der ses en stigning i produktionen af Tempranillo især i USA, Argentina og Australien.
HVAD SKAL MAN SPISE TIL TEMPRANILLO?
Druens moderate tanninstruktur er som udgangspunkt passende at parre med nogle proteinholdige råvarer. Tanniner indeholder fenoler, som reagerer på proteinerne i vores spyt og giver en udtørrende fornemmelse på tandkødet. Når taninerne ledsages af proteiner fra råvarer, vil de opfattes mindre udtørrende idet de i stedet reagerer på råvarernes protein. Når det er sagt, er der mange oplagte madvalg til Tempranillo-druen. Med druens mange aromakarakterer og et moderat indehold af syre, kan vinen med fordel parres med alt fra stegt fisk, grillet kød, lam, tomatbaserede retter og naturligvis en klassiker i det spanske køkken, paella.
HVORDAN SERVERER MAN BEDST TEMPRANILLO?
Tempranillo bør serveres ved 14-16 °C og præsenteres optimalt i et serveringsglas med stor overflade og indsnævret top, så bouqueten frigives og atter samles op.
Daube af dådyrkølle er et godt mad-match til Tempranillo-druen - få opskriften her
