BUTIKKEN PÅ NORDRE TOLDBOD
TERRASSETID PÅ NORDRE TOLDBOD
Hold en pause fra byens sommertrængsel og seværdigheder på vores terrasse foran butikken på Nordre Toldbod, hvor du kan nyde mad, vin, kaffe og kage i sol eller skygge og i læ for vinden.
Køl af med en tur gennem hylderne med frisk frugt og grønt, gå på opdagelse i tapasbarens vekslende udvalg af små kreationer og lad tænderne løbe i vand ved konditorens kølemontre – sæt dig derefter godt til rette i sol eller skygge, med et køligt glas vin og lidt til ganen og nyd København fra havnekanten.
VIN PÅ GLAS
Vinhylderne bugner med vine, du kan købe til butikspris og nyde i butikkens spisebar eller på terrassen – men ønsker du blot et enkelt glas vin eller har du lyst til at smage på forskellige vine, kan du også det.
Vi har udvalgt en række vine i forskellige farver og prisklasser, som vi skænker på glas, og så kan du altid få husets glas rød, hvid eller rosé for 55,-.
KENDER DU OMRÅDET?
Gefionspringvandet (1908) – udført af den danske billedhugger Anders Bundgaard. Statuen forestiller Gefion der pløjer Sjælland ud af Sverige, efter det gamle sagn. Fra springvandet har man direkte udsigt til Amalienborgs gårdsplads i den anden ende af Amaliegade.
Kastellet (1624) – er et af de bedst bevarede fæstningsanlæg i Nordeuropa og blev oprindelig bygget som en del af Københavns volde. Anlægget består af fem bastioner i en femstjernet konstruktion og foruden tre raveliner og to contregarder har kastellet sin egen kirke, Kastelskirken og en mølle. Kastellet fungerer i dag som kaserne og arbejdsplads for forsvaret, men som besøgende er det muligt og en ganske særlig oplevelse, at gå rundt på voldene og mellem de gamle historiske bygninger.
St. Alban’s English Church (1882) – St. Alban's English Church ligger i Churchillparken midt mellem Kastellet, Gefionspringvandet og Frihedsmuseet. Det er den eneste anglikanske kirke i Danmark. Kirken er opkaldt efter Sankt Alban, Englands første martyr. Der er åbent for besøgende og gudstjenester på engelsk – se åbningstider mm. på st-albans.dk.
Butikken på Nordre Toldbod
Det sker i butikken
Find butikkens aktuelle tilbud, begivenheder, åbningstider og meget mere.