• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

STENBIDERROGN

 

DELIKAT OG YNDEFULD

Stenbideren søger sydpå fra dens levesteder i Nordatlanten i december for at yngle. Når rognen er moden omkring marts måned, høstes den fra hunnen, kaldet kvabsoen. Stenbiderrogn er en delikatesse, der gør sig særligt godt i selskab med lyse, sprøde vine. 

Gastronomisk Udviklingschef David Johansen 

Højsæson: marts og april

Hvordan smager stenbiderrogn?

Stenbiderrogn kaldes også den danske udgave af caviar. Rognen smager frisk og let salt, og med dens naturlige rosa farve, grænsende til transparent, bebuder den forårets komme!

Hvordan renses stenbiderrogn?

Stenbiderens rogn kommer i hinder, som skal fjernes, for at den fine delikatesse bliver spiseklar. Du kan ofte købe rognen både renset og urenset

  • Fjern de største hinder og læg resten af rognen i en skål med isvand.
  • Pisk rognen med et metalpiskeris, så æggene løsner sig fra hinderne og hinderne sætter sig på piskeriset.
  • Hæld til sidst vandet fra og lad rognen dryppe af, inden du smager den til med salt og lader den trække et par timer på køl. 
Hvordan serveres stenbiderrogn?

Med sine fine, faste æg og milde smag fordrer den sart rosafarvede rogn et væld af anvendelsesmuligheder. Nyd farvespillet i selskab med andre typer rogn på blinis eller servér rognen med puré af blomkål, jordskokker eller avocado, monteret med brunet smør. Med helt frisktappet rosévin til kan man hurtigt forledes til forårsfornemmelser.

sådan laver man blinis

Den mest velkendte måde at spise stenbiderrogn på er med blinis, creme fraiche, rødløg, dild og citron, men kun fantasien sætter grænser.

Lær opskriften her