Julekonfekt fra øverste hylde

Vi nærmer os med hastige skridt december måned. En juletid fyldt med gode stunder, hvor søde sager hører sig til, og hyggen både kan være centreret om tilblivelsen og indtagelsen af godterne.

Fagskribent Emilie Schou Wilhjelm Ravn | 1. oktober 2022 | Nr. 7 2022

Planlægger du din egen konfektproduktion, er der masser af supplement til den hjemmelavede konfekt i vores butikker samt i vores webshop. Bestiller du online, kan du få ingredienserne leveret lige til døren. Handler du i vores butikker, er du garanteret masser af julehygge.

Hele vejen rundt bugner vores sortiment af alskens juleknas, marcipan, nougat og Amber-chokolade fra Summerbird, portvin og brun spiritus, konditorchokolade fra franske Valrhona, der gør enhver hjemmekonditor glad i låget, piemontetiske hasselnødder, IGP-certificerede svesker fra Agen og AOC-certificerede valnødder fra Périgord. 

Gå i det søde køkken og lav konfekt fra øverste hylde, hvor de gode råvarer får lov at træde frem og tilsammen opnår en højere enhed. Nyd konfekten til en god kop kaffe i utide, på juledagenes konfektfad, foran pejsen, juletræet og julefilmene eller som et luksuriøst sødt indslag til nytårsaften.

Ingen jul uden portvin

Hvis der er en vin, som har erobret højtiden, så er det portvinen, og i Løgismose bagland er Colheita favoritten. Den er blevet kaldt toppen i Tawny-kategorien, og nogen siger, at Colheita er for Tawny, hvad Vintage er for Ruby. Der er altid tale om vin fra en enkelt årgang, som modner 7 år på en symfoni af forskellige fade. Under den lange hvile lysnes farven samtidig med, at de unge, friske og frugtige aromaer forvandles til noget, der er langt mere elegant, komplekst, dybt og silkeagtigt. Og det forunderlige er, at en Colheita ikke bare tappes én, men adskillige gange. De 7 år er således bare et minimum, og da Poças Junior er en af de helt store Colheita-specialister, får du her muligheden for at komme med på en magisk rejse 10, 20 og 30 år tilbage i tiden.

Portvinen til konfekten

Alt du behøver til hjemmelavet konfekt

Svesken på disken

Hvornår har du sidst fået en rigtig god sveske? Den der sveske, der har den helt rette smag, fugtighed og let karamelliserede, men bløde konsistens? Den der sveske, hvor du med stor glæde tager lige én til? Familieforetagendet Longuesserre har specialiseret sig i konfekt på blommer siden 1950, og vælger man svesker fra området omkring byen Egen, hvor Longuesserre holder til, venter der en sand delikatesse. Faktisk tøver vi ikke med at udnævne dem til at være verdens bedste svesker. 

 

 

Ægte råvarer

Konfekt består af enkle råvarer, hvorfor du bør anvende råvarer af bedste kvalitet. Vi foreslår marcipanen fra Summerbird, hvor et højt indhold af spanske mandler samt en smule sukker danner rammerne om denne aromatiske, rene og smagfulde marcipan. 

Og til konfekt der sig nougat hører. Ren kraftfuld nougat med et stort indhold af hasselnødder, mørk chokolade og vanilje. Ligesom marcipanen fra Summerbird egner nougaten fra Summerbird sig ikke blot til at spise ren, men også i bagværk, desserter og særligt konfekt.

 

Opskrifter på konfekt

Spred glæde og varme – fyld fade og skåle med hjemmelavet konfekt i den magiske juletid