PRODUCENT
Zalto
Fra den første berøring adskiller de forskellige Zalto-glas sig fra alle andre glas. Perfekt mundblæst krystal uden bly i et ekstraordinært design, der næsten virker for sart til at holde i hånden, selvom de netop er skabt til dette. Simpelthen fnuglette og raffinerede glas, hvor form og funktion smelter sammen på et hidtil uset højt niveau. Det er næsten kunst.
ZALTO - FUNKTIONEL GLASKUNST PÅ HØJESTE PLAN
Zalto glassene er mundblæste, og man kan derfor opleve små variationer i størrelsen. Materialet er helt unikt, idet glassene er en smule elastiske og derfor har en beundringsværdig holdbarhed trods den tynde udformning. De kan sågar gå i opvaskemaskine. Jeg foretrækker dog at vaske vores i hånden, og lade dem tørre med bunden i vejret på et viskestykke. Inden de sættes på plads, tørrer jeg dem let af med et rent viskestykke.
At sidde med glasset i hånden og føle det gennemtænkte stykke håndværk er en fornøjelse i sig selv. Det er funktionel glaskunst på højeste plan – som vinelsker er det som at blive nyforelsket, når man smager vin i disse glas.
GLAS FRA ZALTO
0 resultater
ZALTO VINGLAS - MUNDBLÆSTE ØSTRIGSKE GLAS FRA ØVERSTE HYLDE
Af Løgismose chefsommelier - Thilde Maarbjerg
Man glemmer ikke første gang, man oplever en vin i et Zalto glas. For Thomas’ og mit vedkommende var det i Østrig, selvsamme land som Zalto produceres i og et land Thomas nærer stor kærlighed for. Ikke at sidstnævnte havde indflydelse, for glasset taler for sig selv.
Zalto slog alt, jeg tidligere havde nydt vin fra. Glasset er florlet og har en helt unik form og balance i hånden. Glassenes kurver er inspireret af gradtal for jordens hældning, og allerede i romertiden benyttedes de samme værdier, når datidens bygningskonstruktører opførte lagrer til fødevareopbevaring. Romerne erfarede, at holdbarheden blev forlænget og smagen forbedret, og det er ligeledes tanken bag Zaltos exceptionelle glasserie, Denk’Art, hvis mål at lade den enkelte vin opnå sit ypperste potentiale. En af verdens førende glaseksperter, den østrigske præst Hans Denk, brugte 3 år på at udvikle glasserien sammen med Zalto, en familie, der gennem 6 generationer har specialiseret sig i glasproduktion.