• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

Undgå madspild i julen

 

NYD JULEMIDDAGENES RESTER OG UNDGÅ MADSPILD

Efter en masse dage med julemad i alle afskygninger, gemmer der sig altid en masse rester i køleskabet. I stedet for at smide dem ud, kan du med fordel bruge dem til en række velsmagende nye retter:

Rester af and:

Tag alle de kolde rester fra anden og pluk eller skær kødet i mindre stykker.

Vend kødet med grov sennep, lidt cremefraiche, tern af friske æbler og lidt god – gerne hjemmerørt – mayonnaise.

Server salaten som en let frokost på et stykke ristet surdejsbrød, eller som en del af julefrokostbordet. 

Rester af røget ål:

Skær resterne af ålen i mundrette bider.

Varm en pande op til den er rygende varm og lynsteg stykkerne af ålen, ca. 1 min.

Glasér stykkerne med Sesame Ginger Teriyaki Sauce fra Stonewall Kitchen, eller en anden krydret sauce.

De stegte ålestykker er perfekte som fyld i en nudelsalat, eller hvis du køler dem af, som fyld i en frisk asiatisk rispapir-forårsrulle, med friske grøntsager, ingefær og koriander.

Rester af skinke eller flæskesteg:

Skær en tyk skive af den kolde skinke eller flæskesteg.

Pensl den på begge sider med et tyndt lag sennep og vend den i mel, æg og rasp.

Steg det panerede stykke kød gyldent og sprødt på en pande i smør og krydr med salt og peber.

Den panerede skinke eller flæskesteg kan med fordel serveres med stegte kartofler eller sauterede grøntsager – eller som et overdådigt stykke smørrebrød på en skive rugbrød, smurt med grov sennep.

Julens vine

Se alle julens vine