• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

Sådan renser du svampe 

Rengøring af svampe er et omdiskuteret område og der har altid været flere meninger omkring det. Generelt har svampe i køkkenet altid været forbundet med både myter og forskellige opfattelser. Dette gælder både hvordan de bedst skal tilberedes, men ligeledes hvordan de bedst rengøres. En af de allerstørste diskussioner går på om svampe skal vaskes eller ej. 

Dette spørgsmål kan ikke endegyldigt besvares. Selvom mange svampekendere fastholder at man aldrig må vaske sine svampe, er flere gået i den anden retning. 

Start med at se på dine svampe og vurder hvor meget jord, som sidder på dem. 

Stokken har tit mere jord, hvis du ikke har skåret den med en kniv, da du samlede den. Du kan vælge at skære dette stykke fra. 

Hvis der kun sidder en lille smule jord på resten af svampen, kan du fjerne det med en lille børste. 

Sidder der noget jord på hatten kan du med fordel fjerne det med lidt rindende vand fra vandhanen. Bare vær opmærksom på ikke at holde svampene under vandet i lang tid, da de vil begynde at blive bløde.