LØGISMOSES DRUESKOLE: Grenache

Vitis Vinifera hedder den art af slægten vitis, som langt de fleste vine fremstilles af. Vi fortsætter vores gennemgang af nogle af de vigtigste og mest udbredte druesorter, og kommer denne gang forbi Grenache.

Sommelier og WSET3 Klara Lyby Lange | 1. juli 2022 | Nr. 4 2022

HVAD ER GRENACHE?

Grenache er en af verdens førende rødvinsdruer og dyrkes i stort set alle vinlande. Det gør den blandt andet fordi druen er hårdfør og nemt tilpasser sig i diverse klimatiske zoner. I øvrigt har en alsidig og spændende aromapalette, der med fordel kan bruges til både enkeltsortsvine og som komponent til forskellige drueblends.

Den blå drue stammer oprindeligt fra det nordlige Spanien, formentlig Argonien, og migrerede hurtigt videre til det sydlige Frankrig. Begge steder dyrkes den stadig i stor stil, hvor den repræsenterer et bredt spektrum af vinstile.

Grenache er det franske navn. I Spanien møder vi druen som Garnacha, Garnacha Tinta, Garnatxa og nogle gange også som Tinto Aragonés. På Sardinien bliver den kaldt for Cannonau, og inde på det italienske fastland for både Vernaccia Nera, Alicante, Tai Rosso og sågar Gamay. Der er plads til forvirring.

 

HVORDAN DUFTER OG SMAGER GRENACHE?

Kendetegnet for Grenache er dens duftaroma af modne, røde bær, marmelade, jordbund, lakrids, krydderier og urter. Den dufter af meget og giver ofte oplevelsen af at indeholde flere lag.

Smagen leder typisk tankerne i retning af solmodne, mørke bærfrugter og urter, der sammen med dens mellemholdige syreniveau og relativt markante tanniner ofte frembringer vine af lettere rustik karakter.

Har vinen fået flaskelagring, opleves der ofte aromaer som tørret frugt, lakrids, chokolade og balsamico.

EN HYLDEST OG TAK FOR ALT TIL PHILLIPPE CAMBIE

Vi mistede desværre Philippe Cambie i december. Manden har tryllebundet os med sine vine i hele det nye millennium og den seneste udgave af hans vine fra kanten af Camargue’en er nogle af de mest glædesbringende til dato.

­

HVILKE VINE FINDER VI GRENACHE I?

Druen gør sig attraktiv i en række forskellige vinstile og præsenteres i alt fra potente enkeltsorts-vine fra Priorat, til krydrede og frugtdrevne ”GSM-blends” fra Languedoc-Roussillon og Côtes du Rhône, til et kalejdoskop af stilarter fra Sardinien, til peberkrydrede vine fra Sydaustralien og til faddominerende typer fra Central Coast i USA.

Druen har muteret en del. Bedst kendte mutationer er Grenache Blanc, som giver hvidvin og Grenache Gris, som giver rosévin. Grenache Blanc giver typisk vine med høj alkohol og medium til lav syre og kendetegnes ved sine aromaer af stenfrugt, og urter. Grenache Gris giver ofte meget lyse rosévine med aromaer af stenfrugt ofte akkompagneret af krydrede og kødfulde noter.

 

HVORDAN DYRKES OG PRODUCERES GRENACHE?

Grenache er en hårdfør drue med stærke rødder. Den er dygtig til modstå både vind, tørke og varme, og gør sig derfor attraktiv for mange vinproducenter verden over.

Grenache opnår et naturlig højt indhold af sukker, så når vinstokkene plantes i varme og solrige klimaer, giver den vine med et alkoholniveau, som sagtens kan overstige 15%.

Et andet element, der fremmer den høje alkoholprocent er, at druen naturligt modnes sent på vækstsæsonen og har dermed fået den optimale mængde sol, som i sidste ende omdannes til alkohol.

Druen har en tynd skal, som resulterer i relativt lys vin. Den tynde skal kan være en udfordring i forbindelse råd og svampesygdomme. Dette er en af grundene til at druen gør sig godt i områder med meget vind såsom i Sydfrankrig, hvor Mistral-vinden huserer samt i kystnære områder med indflydelse fra havvinde. Vinden har en tørrende effekt og gør derfor miljøet mindre attraktivt for råd og svampe.

 

­

HVAD SKAL JEG SPISE TIL GRENACHE?

Grenache giver fin anledning til at sætte en velkrydret simreret over om formiddagen, som i løbet af dagen får lov at samle den smag og dybde, som Grenache-druen fortjener af gastronomien. Alternativt antændes grillen, som forplejes med kraftigt krydret kød og grøntsager.

Hvis valget går herpå, kan man med fordel servere Grenache-vin, der er modnet på fad. Også vildt er et glimrende match – især hvis vinen har fremtrædende marmeladetoner. Som udgangspunkt skal vinens kompleksitet og styrke kunne afspejles i den mad som serveres, og qua druens flere forskellige måder at udtrykke sig på, er det vigtig at få smagt på vinen inden madvalget fastsættes.

 

HVOR DYRKES GRENACHE?

Druens primære forekomster findes i det spanske La Rioja, Aragón, Catalunya og Castilla La Mancha.

Derudover i det sydlige Rhône, Provence og Languedoc-Roussillon i Frankrig, på Sardinien i Italien og hvad der angår de oversøiske vinlande i South Australia samt Central Coast og Inland Valleys i Californien.

 

HVORDAN SKAL JEG SERVERE GRENACHE?

Grenache bør serveres i Bordeaux-glas med en stor overflade og ved en temperatur på 15-17 °C.

Er vinen af ældre karakter og muligvis mistænkes for at have dannet depot, kan vinen med fordel dekanteres før servering.