Sig "Alsace" til en vinelsker og mange vil prompte svare "Riesling". Det er sådan set fair nok. Bortset fra Tyskland er det Alsace, der er ophav til de mest eftertragtede vine på den kendte grønne drue. At dykke ned i et glas knitrende sprød, mineralsk og blomstrende Riesling. Fryd!
Vinskribent Signe Wulff Magasin nr. 5 2022
Men selv om det ofte er Riesling, der stjæler rampelyset, så er der mange andre spændende druer og vine at smage på fra Alsace. Området er hvidvinsland par excellence, men efter min mening er der virkelig også meget saftig, bærpræget Pinot Noir at interessere sig for. Det er som om, det stadig er lidt hemmeligt. Jeg kan ikke lade være at tænke på – og det gør mig ked af det, for jeg er fan af traditioner og egnsforskelle – om ikke de alsaciske Pinot Noir-rødvine ville få større gennemslagskraft på markedet, hvis producenterne hældte vinen på andre flasker end de høje slanke. Der er også noget med etiket-designet, der indimellem slet ikke svinger. Men man skal ikke skue hunden på hårene og i stedet glæde sig over, at indholdet i flasken ofte er overraskende godt.
Selv garvede vinkendere anerkender i øvrigt, at Alsace er kendt for at lave etiketter, der forvirrer vindrikkeren både når det kommer til druer, områder og vinens eventuelle sødme. Især det sidste kan være svært at hitte rede i. Mit bedste råd er altid at spørge for en sikkerheds skyld. Det er ærgerligt at servere vin med restsukker til et stort fad østers, skulle jeg hilse at sige.
DE GRØNNE DRUERS RIGE
Alsace er kendt for især syv druer, der ud over Riesling og Pinot Noir tæller de grønne druer Sylvaner, Pinot Blanc, Muscat, Pinot Gris og Gewurztraminer. Dertil kommer en lang række andre, mindre kendte druer. Heriblandt kan nævnes Klevener de Heiligenstein, Chasselas og Auxerrois (note: nogle udtaler x’et i denne drue, andre siger mere end s-lyd). Og der er mange flere end det.
Den grønne drue Pinot Gris er spændende. Den trives godt på Alsaces forskellige jordbundstyper og giver generelt substantielle, krydrede og aromatiske hvidvine med godt aldringspotentiale. Vinen vil tit byde på indtryk af frugter – grønne æbler, pærer, citron, lime, ferskner og har som regel også en fin syre. En god samarbejdspartner for kokken – passer til fyldige salater, retter med grøntsager og alle genrer af lyst kød.
Nogle gange – for lige at vende tilbage til den der etiketforvirring – sælges Pinot Gris som ”Tokay”, hvilket jo får én til at tænke på den legendariske, ungarske søde vin. Men de har intet med hinanden at gøre, og derfor er det vedtaget, at det kun er Ungarn, der må bruge det navn til landets legendariske vin. Men det er ikke alle i Alsace, der er enige i den beslutning, for navnet er blevet brugt i århundreder. Lidt fransk anarki kan man altid støve op.
DET BLIVER IKKE MERE CLASSIQUES END MED LÉON BEYER
Det historiske familiedrevne vinhus i centrum af eventyrlige Eguisheim er indbegrebet af franskmændenes ubestridelige evne til at få hele verden overbevist om, at de kan noget ganske særligt. Familien Beyer har været i gang i generationer, de har opnået anerkendelse, og da de ikke har været bange for at skilte med den, er Léon Beyer for mange blevet et af de faste holdepunkter. Især når det drejer sig om de gastronomiske vine, hvor man ikke skal forholde sig til større eller mindre mængder restsødme.
GEWÜRZTRAMINER
Apropos søde vine. Der laves meget vendage tardive-vin i Alsace. Altså vine, hvor druerne høstes sent og derfor indeholder godt med sukker. Sådan én skal man have fat i til den lokale Munster-ost. Det helt klassiske match er med vin på den aromatiske hvidvinsdrue Gewurztraminer. Vinen er voluminøs, nektaragtig og ekspressiv og går meget fint i spænd med den markante komælksost.
Gewürtztraminer er dog efter min mening bedst i sin tørre version. Men selv da er det ikke en vin for stramme minimalister. Den har store armbevægelser og er generøs med både aroma, farve og smag. Der er noget eksotisk ekstravagance over druen, og jeg elsker det. Jeg kan godt lide vinen som fyldig aperitif, og så passer den rigtig godt til krydrede retter fra det mellemøstlige og asiatiske køkken, hvis du da ikke bare går efter Alsace-klassikere som tarte flambée også kaldet Flammekueche – den sprøde pizzalignende tærte med løg og flæsk.
Gewurztramineren er ikke nærig. Det er blomsterdekoratørerne heller ikke i de mange små landsbyer, som man kommer igennem på den berømte Route des vins, der strækker sig 170 km gennem de berømte vinområder. Ruten fører vinturisten gennem nogle af de kønneste byer i Alsace, hvor der er skruet helt op for landsbyidyllen med store mængder flittigliser i altankasser, storke i reder og nuttede huse med bindingsværk. Det er lige ved at være for meget, men overgiver man sig til det, kan man tilbringe dagevis i noget, der føles som en rosenrød, romantisk fortid.
TING AT GØRE OG SE
LEJ EN CYKEL Bliv i idyllen, glem automobilens opfindelse og kør i stedet vinruten på cykel. Det er meditativt skønt, og man behøver ikke være helt så forsigtig, når man smager på vinen hos producenterne undervejs. Le vélo libre har elcykler, der nemt kan bookes online. www.levelolibre.fr/ Cykl så gennem de mange smukke byer, eksempelvis Rosheim, Thann, Zellenberg, Andlau, Riquewihr, Hunawihr, Eguisheim, Keyserberg og Turckheim.
BESØG ET VINMUSEUM Le Musée régional du vignoble et des Vins d’Alsace i Kientzheim fortæller regionens historie gennem vinen. Prøv også den mindre kendte Route du Fromage i Munster-dalen. Og find oste til vinene hos en af de mange lokale osteproducenter på ruten.
SPIS DET LOKALE KØKKEN Og gør det gerne på les winstubs – historiske og hyggelige vinbarer med ternede duge på bordene og traditionel mad på menuen. Drop frokosten den dag og medbring den store appetit til Flammekueche, chucroute, hanekylling i Riesling og spätzle. Jeg har Au Coin Des Pucelles og Chez Yvonne i Strasbourg på min liste over steder, jeg skal forbi på næste Alsace-besøg.