• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

VERMOUTH

– skal da ikke stå og skamme sig i barskabet!

Der findes mange Vermouth, som burde skamme sig, og i den danske detailhandel kappes man om at vise nogle af de tarveligste frem. Det er en skam, for frisk og vellavet Vermouth skal tælles med blandt de mest geniale aperitif-vine på planeten, og for os i Løgismose har det været herligt at få lov til at smage en lang række forskellige. Her præsenterer vi 5 af de bedste.

Fagekspert, Per Bach

­

Vermouth blev opfundet i det gamle sardinske kongerige, før det, vi i dag forbinder med Frankrig og Italien, blev en realitet. I 1786 kommercialiserede Carpano den første Vermouth i Torino og i et spænd på næsten 100 år fulgte en række af de navne, som har overlevet alle krige og kriser. Joseph NoillyCinzanoDolinGancia, Martini, Byrrh og Lillet for at nævne nogle stykker. 

Ikke desto mindre er det en stribe mindre kendte huse i og omkring Reus i det sydlige Catalonien, som nu inspirerer vinbønder og andre kreative sjæle til at byde ind med nye autentiske aperitifvine, der rammer Vermouthens bittersøde skive spot on! Og da det ikke længere er prisen, der er omdrejningspunktet, er det nu muligt at opleve, hvor meget gode basisvine, kvalitetssprit, omhyggeligt indsamlede urter, en god recept betyder. 

I Barcelona har de gamle autentiske Vermuteria i Gràçia-karteret således fået selskab af nye dukse i klassen, og der har aldrig været så mange barer, der lader Vermouth spille hovedrollen, som nu. Bodega Cal Pep og La Vermuteria del Tano er stadig i front, men Las Veermudas med mere end 100 friskåbnede Vermouth på køl haler ind, og hvis det skal være mindre prætentiøst kan man også bare smutte ind på Bodega Marin med sin egen flaske under armen og få den fyldt fra tønden. Sammen med en dåse velkonserverede sardiner og en temperamentsfuld Manchego fra det vilde La Mancha bliver det til et kongemåltid, uanset om det indtages på en bænk i Gaudis eventyrlige Parc Dûell eller oppe på hotellets tagterrasse med udsigt hen over Barcelonas skyline. 

Lysten til at producere autentisk Vermouth sprede sig i disse år fra Catalonien som en godmodig tsunami, og fordi Vermouth godt nok er beskrevet i EU-systemet, men på ingen måde er beskyttet af EU-regulativerne, er der ingen begrænsninger.  i en tid, hvor en generation af livsnydere spejder efter nye oplevelser efter, at de har fået deres ration af Primitivo og Ripasso, ligger markedet åbent. Ja, vi kan meget vel være på vej mod en globalisering på linje med den, som ramte Ginproduktionen for 10-15 år siden.  

Det er umuligt at sige noget kort om Vermouth, fordi den gemmer på så megen historie, og fordi den kan så meget, som vi først nu er ved at genopdage. Det er bittersødt. Det er nemt at forstå, og hvis man bare har isterninger nok, appelsin eller citron og så nogle gode oliven man kan spidde på en tandstik, mangler man ikke noget, når familie og venner banker på. Det skulle da lige være mere Vermouth. For, som de siger nede i Barcelona, så er det "La vida fácil de la botella". På godt nudansk "Easy living på flaske".

Vi vil gerne hylde Vermouthen i sin rene form. Så glem alt om Dry Martini, Manhattan, Brooklyn, Negroni, Adonis og alle de andre Vermouth-funderede drinks. Send bartenderen på tidlig sommerferie og lad det langsomt synke ned i bevidstheden, at Vermouth i sig selv allerede er en cocktail. Endda en af de fornemste og mest driftssikre af slagsen funderet på hvidvin og sprit, som sødes med sukkes og nogle gange druemost samtidig med, at der krydres med et potpourri af botanika, hvor malurten altid spiller den karaktergivende rolle.

Der var en tid, hvor fabrikanterne blev stadig mere presset af de stadig mere vellavede bordvine og lod sig friste til at spadsere ned ad en sti, hvor syntetiske smagsgivere og nyudviklede stabiliserings-metoder blev en del af fortællingen. Sådan er det ikke længere. I dag produceres de fleste Vermouth uden kemi, og de løber på dato allerede et par uger efter åbningen. Med til hyldesten hører således også, at vi hiver Vermouthen ud af barskabet og ind i køleskabet!

I Løgismose fik vi fejet benene væk, da Giorgio Rivetti i 2013 lod os smage Contrattos genopfundne piemontesiske Vermouth, og siden har vi været ydmyge, når vi er blevet præsenteret for Vermouth. Vi har fået fornyet respekt for det De Muller udretter på basis af gamle altervine i det spanske epicenter for Vermouth, og senest har vi, efter besøg i Douro-dalen i Portugal og Steiermark i Østrig, valgt at importere yderligere et par ypperlige ambassadører fra det, vi godt tør kalde den nye Vermouth-bølge.