Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserAlle vineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenTemaerBrunchNem hverdagBagningFrokostTapasBarenSnacksJul med LøgismoseDen søde juletidJulefrokost med LøgismoseOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- ButikkerButikken på Nordre ToldbodLige nu i butikkenÅbningstiderEvents på Nordre ToldbodJul på Nordre ToldbodNytår på Nordre ToldbodBestil mad fra Nordre ToldbodBestil nytårsmenuProducenter i butikken
- 6 stk. 7.012,50
Meursault Genevrières 1. Cru
- 6 stk. 7.012,50
1.375,-
1.833,33 pr. l.
6 stk.
7.012,50
1.168,75 pr stk.
Spar 1.237,50
Beskrivelse
Den unge Nicolas Mestre, der har taget helt over efter faderen Jean-Francois i noget der ligner et lykkeligt generationsskifte, er nu for alvor begyndt at sætte sit præg på vinene fra Domaine Michelot. Ikke noget revolutionerne, men en stille insisteren på terroir frem for fad hvor samtlige vine nu uanset prestigeniveau modelleres nu efter den næsten sammen skabelon, hvor målet er at få frugten og mineraliteten til at stråle, med den dejlige sidegevinst at diversiteten mellem de forskellige vine bliver accentueret.
Domaine Michelot har 2 parceller med omkring 50 år gamle vinstokke på Les Genevrières, der er en af de helt centrale Premier Cru marker i Meursault. Dels en parcel midt på bakken, dels en lidt mindre stribe op ad Le Porusot Dessus, hvor Nicolas fortæller, at det høje indhold af kalksten tydeligt ses i jordoverfladen. Der bliver pløjet og plantet græs omkring vinstokkene for at tvinge rødderne til at søge længere nedad efter næring og mineralitet og nok så vigtigt for at spare på anvendelse af herbicider, insekticider og fungicider.
Høsten er naturligvis manuel og begyndte den 22. september og på trods af, at Nicolas Mestre både havde tændt bål og opsat vindturbiner mellem vinstokkene, da frosten ramte i det tidlige forår, endte udbyttet med at være sørgeligt lavt. Da først den dobbelte soignering af drueklaserne først oppe på skråningen og derpå nede på vingården var overstået, var der i forhold til de gavmilde år blot 20% tilbage!
De hele drueklaser presses forsigtigt i en pneumatiske presse, og mosten får lov til at sætte sig (bundfælde) i et par døgn inden den fyldes på små rustfri ståltanke og forvandles til vin uden fremmede gærstammer.
Derefter følger 16 måneders modning, og for 5. år er regimet, som ellers dikterede 70% i små 228 liters fade (10% nye) og de resterende 30% i 500 liters demi-muids (50% nye), under revision, idet Nicolas Mestre mener, at den traditionelle fadlagring sætter et lidt for stort præg på vinene. Inspireret af blandt andre ikonet Fabien Duperray fra Domaine Jules Desjourneys i Beaujolais har han derfor investeret i et mindre batteri af keramiske tanke, ægformede "Grès" og glasballoner, som nu i forskellige kombinationer har overtaget op til 25% af modningen samtidig med, at andelen af små fade er reduceret til det halve. Uanset fordelingen mellem de forskellige beholdere er den endelige cuvée klargjort i en lille ståltank og tappet på flaske i det tidlige forår 2023.
En flot Meursault som trods alle udfordringer kommer i en raffineret skikkelse hvor hvide ferskner, fennikel, mynte og citron dansker sammen med vanilje, smør og hasselnødder på en måde som både imponerer og charmerer. Vinen er fyldig, men på ingen måde mættende. I stedet leverer den en generøs cremet mundfølelse, der fornemt bliver perspektiveret af markant læskende salt mineralitet.
Naturligvis en fornem ledsager til klassiske serveringer med fisk og skaldyr. Prøv den for eksempel sammen med en gratineret slethvar med perlebyg-risotto og en sauce på safran og Noilly-Prat, sådan som Per Hallundbæk serverede den, mens han stadig var på Falsled Kro.
"Lorsque l’on me demande ce qu’apporte le Verre, je réponds que ça n’apporte rien, mais conserve tout.
C’est-à-dire le terroir, le millésime, l’énergie des fermentations et surtout la fraicheur du Chardonnay."
(Når nogen spørger mig, hvad glasset bringer, svarer jeg, ikke noget som helst, men det bevarer alt.
Det vil sige terroiret, årgangen, gæringens energi. og frem for alt friskheden i Chardonnay)
Nicolas Mestre - December 2022
Producent
Dette er en af hjørnestene i Løgismoses sortiment. Domaine Michelot har været med næsten lige fra starten og blev med årerne indbegrebet af familien Grønlykke ’s store passion for Bourgogne.
Samarbejdet startede for årtier siden dengang den unge, visionære Bernard Michelot lige var kommet til, og havde sat sig for at løfte 4 generationers arbejde til et hidtil uset niveau.
I 1993 blev det hans svigersøn, Jean-Francois Mestres tur til at overtage ansvaret i kælderen, og på god gammeldags manér er det nu Jean-Francois og hustruen Chantal Michelot ’s søn, Nicolas Mestre, som har fået overrakt dirigentstokken i kælderen.
Vi har på vores rejser i Bourgogne tit været forbi den fine gamle kælder i Meursault, og hver gang er vi efter smagningen af de friske årgange blevet beværtet med ældre flasker fra familiens private kælder. Ofte har der været tale om vine, der både havde 10 og 15 år på bagen og hver gang er vi blevet imponerede over, hvor friske og vitale selv de ældste flasker vedblev med at være.
Michelots stil har altid været og er fortsat ultraklassisk, og håndteringen af fadene er intet mindre end mesterlig. Vinene bliver omhyggeligt beskyttet mod ilt gennem hele vinificeringsprocessen, og de elegante aromaer i druerne fra de lavtydende vinstokke har aldrig fået lov til at gemme sig helt væk bag ved træet, sådan som det sker hos mange af de andre vinbønder i Meursault.
Med årene har den næsten virtuos jonglering med fadene i kælderen ført til færre nye fade og kortere modningstid, og i dag overstiger andelen af nye fade sjældent de 20% ligesom fadlagringen konsekvent afsluttes efter allerhøjest 12 måneder hvorefter vinene får lov til at modne videre frem mod aftapningen i cement, rustfrit stål og nu også et mindre batteri af amphoraer.
Data & fakta:
- Druesorter: Overvejende Chardonnay, men nu også Pinot Noir
- Praksis: Stadig konventionel i vinmarken med anvendelse af moderne bekæmpelsesmidler, når de klimatiske udfordringer begynder at tårne sig op. Bortset fra chaptalisering lav interventionen i kælderen uden brug fremmede gærstammer og med kun moderat svovlbehandling
- Kunstgødning: Nej
- Plantebeskyttelse: Kobber og svovl
- Manuel høst: Ja
- Tilplantet areal: 19 ha. og udelukkende frugt fra egne marker
- Årlig produktion: Omkring 120.000 flasker fordelt på 18 forskellige vine heriblandt 4 Premier Cru og 7 Lieux-Dits alle i Meursault
- Certifikater: Ingen
- Relation: En skattet del af Løgismose familien siden 1979
Du finder vores aktuelle udvalg af vine fra Domaine Michelot her
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Meursault ligger mellem Monthelie og Puligny-Montrachet på Cote de Beaune i Bourgogne. Appellationen er relativt stor og dækker knap 400 ha vinmarker, heraf er ca 1/4 klassificeret som Premier Cru. Ingen marker i Meursault har Grand Cru status. Både rød og hvidvin kan produceres indenfor appellationen, og hvidvin på Chardonnay udgør ca 98% af produktionen. Meursault er kendt for fyldige og fadprægede hvidvine typisk med udprægede smørtoner, der trods Grand Cru markernes fravær inden for kommunegrænsen kan måle sig i kvalitet med vinene fra Chassagne-Montrachet og Puligny-Montrachet.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter