Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserAlle vineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenTemaerBrunchNem hverdagBagningFrokostTapasBarenSnacksJul med LøgismoseDen søde juletidJulefrokost med LøgismoseOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- ButikkerButikken på Nordre ToldbodLige nu i butikkenÅbningstiderEvents på Nordre ToldbodJul på Nordre ToldbodNytår på Nordre ToldbodBestil mad fra Nordre ToldbodBestil nytårsmenuProducenter i butikken
- 6 stk. 1.249,50
Colli Tortonesi Timorasso Derthona - ØKO
- 6 stk. 1.249,50
245,-
326,67 pr. l.
6 stk.
1.249,50
208,25 pr stk.
Spar 220,50
Anbefalinger
Vinous by Antonio Galloni
92
The 2022 Timorasso is gorgeous. Graphite, pear, chamomile, sage and dried herbs are delineated in this super-expressive white. As always, Timorasso is a white that emphasizes strong mineral and savory notes, while the fruit is in the background.
September 2023
Beskrivelse
Giorgio Rivetti og hans 2 brødre fortsætter ufortrødent og nysgerrigt med at udvide og udvikle deres imperium. Også selvom de allerede på kanten af det nye millennium havde etableret sig som selve referencepunktet i seriøs modernistisk vinproduktion i Piemonte.
Forventninger blev derfor hurtigt skruet i vejret, da Giorgio Rivetti i sensommeren 2018 meddelte, at det var lykkedes at erhverve knap 5 ha. med de stadig mere hypede Timorasso vinstokke, der i nogle år havde været dyrket økologisk i bakkerne omkring den gamle romerske by Derthona (Tortona) i den østlige del af Piemonte på kanten af Emilia-Romagna. Og ikke nok med det. Giorgio Rivetti fortalte også, at hans team var klar til at producere den første Derthona med næsehornet på flaskerne på frugt fra 2019-høsten. Det første forsøg var måske ikke epokegørende, men allerede det andet var meget bedre, og her i 4. ombæring befinder vi os så på et niveau, som placerer vinen blandt de 2-3 bedste fad fri Timorasso vine fra Derthona.
Der er tale om håndhøstede druer fra skråningerne bag den lille landsby Montemarzino og nu også et par ha. omkring Montegioco, som straks efter de er plukket er lagt i små plastikkasser og kørt i kølebil de godt 70 km. op til vingården i Asti. Her er alle stilke fjernet forud for presningen, hvorefter halvdelen af mosten er fortsat direkte op i de rustfrit ståltanke, mens den anden halvdel har gennemgået en såkaldt kold kryo-maceration i 12-16 timer, inden også den har fået lov til at gære uden fremmede gærstammer. Efterfølgende er den malolaktiske gæring undertrykt mens vinene modnede 8 måneder med gærresterne frem mod en let filtrering og aftapningen på flaske, der fandt sted lige inden den fastsatte frigives dato 1. september 2023.
En fascinerende vin, som nu befinder sig på niveau som de vine de feterede stjerner La Colombera, Claudio Mariotto og Vigneti Massa præsterer, inden de trækker fadkortet. Mildt blomstrende, måske en lille smule mere aromatisk, men ellers i sin profil ikke ulig virkelig god Chenin Blanc. Et flot spind af røde æbler, ferskner abrikos, urter og moden grape. Frisk, men også rig og nærmest cremet. Glimrende mundfylde med en raffineret antydning af tannin og med en underliggende flintet mineralitet, som bare er fascinerende.
La Spinetta har med rette været kritiseret for ressourcespild ved at anvende flasker der var så tunge, at man nemt kunne tro de var fyldte selvom de var tomme. Dette er nu korrigeret, så flaskerne ikke længere forstyrrer vinens i øvrigt bæredygtige profil.
Producent
Giorgio Rivettis nærmest magiske trylleri først med Moscato, siden med Barbera og nu også med Nebbiolo og Sangiovese har taget verden med storm.
Giorgio producerer aromatiske, frodige og koncentrerede vine, der skaber umiddelbar begejstring straks de frigives til salg. Men det er også vine, der på forunderlig vis belønner dem, som vælger at vente på de ekstra dimensioner og de mere subtile aromaer, som flaskemodningen til overflod bringer til La Spinetta's røde topvine.
Det er næsten for godt til at være sandt, men anmeldelserne i den internationale presse har dokumenteret det gang på gang, og det er ganske vist: La Spinetta er i dag placeret helt oppe i toppen af hierarkiet ikke bare i Piemonte, men i hele Italien.
Rejsen mod tinderne begyndte i 1977 da Giuseppe og Lidia Rivetti producere de første 7.000 flasker Moscato d'Asti fra vinmarkerne på toppen af bakken La Spinetta. Vinen som i dag hedder Bricco Quaglia satte nye standarter for, hvor forfriskende en sød vin kunne være, og den dannede grundlaget for de lykkelige investeringer, som senere fulgte.
- I 1985 så markedet de første røde Barbera vine fra Asti.
- I 1989 fulgte Le Pin på Nebbiolo, Barbera og Cabernet Sauvignon, som et blændende eksempel på, hvad man kunne levere i den mere rummelige Langhe appellation.
- I 1995 kom så den første Barbaresco med det nu legendariske næsehornslignende væsen på etiketten, og siden er det gået stærkt.
- I 2000 blev der tilkøbt 8 interessante ha. i Barolo.
- I 2001 fulgte nærmest ved en tilfældighed 65 ha. med vinstokke og olivenlunde i Toscana.
- I 2011 blev det interessante Piemonte baserede Vermouth, Liquori og ikke mindst Spumantehus Contratto indlemmet i familien.
- 2018 blev nogle hektar erhvervet i bakkerne nede omkring Tortona i det allersydligste Piemonte med den unikke genopstandne druen Timorasso.
I de senere år har Spinetta ved at tilbageholde en del af Barolo og Barbaresco-produktionen, ved at tappe særlige Riserva udgaver på magnum flasker og ved at tilbyde pakning i særlige OWC-trækasser (Original Wood Casas) formået at bevæge sig ind i det såkaldte Fine Wine-univers, der oprindeligt var et fransk fænomen centeret omkring Bordeaux og Bourgogne.
La Spinetta spurtede således fantastiske 194 pladser frem på Liv-Ex listen i 2021, og tronede pludselig som nr. 8 i Italien og nr. 40 i det hele taget på listen over denne verdens mest interessante og efterspurgte vinhuse. En position som de ikke helt kunne forsvare i 2022, men alligevel…
Alt i alt er La Spinetta historien om en helt fantastisk rejse frem mod flere end 150 ha. med egne vinmarker, produktion af en bred vifte af appellerende vine fra 4 forskellige platforme, som nu til sammen begaver markedet med mere end 700.000 bæredygtigt og/eller økologisk producerede flasker om året.
I Løgismose lagde vi fra land med de mousserende vine fra Contratto i efteråret 2011. Siden fulgte først de øvrige vine fra Piemonte og til sidst også vinene fra Toscana, og i dag bestræber vi os på at føre et af de bredeste og dybeste udvalg af vine fra La Spinetta. Se det aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Piemonte ligger i Nordvestitalien og er en af landets mest prestigefyldte vinregioner. Vinmarkerne ligger mellem Alperne i nordvest og Apenninerne i sydøst, og regionen udmærker sig ved at være domineret af lokale sorter som f.eks. Nebbiolo, Barbera, Dolcetto, Arneis og Cortese. Klimaet er gennemgående kontinentalt men præget af nærheden til bjerge, som begrænser nedbørsmængden. Stilmæssigt produceres en bred vifte af typer fra de tanninrige og længelevende vine fra Barolo, de saftige og friske Barbera vine, de lette hvidvine på Arneis og Cortese samt de søde, mousserende fra Asti på Moscato. En stor del af vinene i regionen produceres indenfor DOC og DOCG reglerne.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter