Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserAlle vineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenTemaerBrunchNem hverdagBagningFrokostTapasBarenSnacksJul med LøgismoseDen søde juletidJulefrokost med LøgismoseOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 1 stk. 573,75
Calvados Age Inconnu Pays d'Auge
- 1 stk. 573,75
675,-
964,29 pr. l.
1 stk.
573,75
Spar 101,25
Anbefalinger
La Revue du Vin de France
GRANDS PRIX
Calvados fra Maison Christian Drouin beskrives som trendsættende og fejres som "Spiritueux de l'année" i januar 2019
Beskrivelse
Denne Calvados, der lidt koket skilter med sin Age Inconnu (ukendte alder), er en blanding af forskellige destillater, der kommer fra Pays d’Auge i den østlige de af Calvados, hvor det kun er tilladt at bruge æbler og hvor det foreskrives, at destillatet altid skal fremstilles via dobbelt destillation på pot-stills.
Den grundlæggende Cider er udelukkende gæret på det første pres fra æblerne, og for at øge kompleksiteten modner den unge Cider adskillige måneder på store fade inden destilleringen. Herefter fortsætter modningen i små og store fade i mindst 15 år hvorefter den endelige Calvados tilsættes en lille smule Calva, som har modnet meget længere.
Marquis de Saint-Loup er i dag ejet af Christian Drouin, som ikke overraskende blev valgt, da familien bag Comte Louis Lauriston valgte ikke at drive virksomheden videre. Christian Drouin blev således en af de mest præmierede og respekterede personer i Calvados i de næsten 50 år han selv nåede at sidde for bordenden. I dag er det hans søn Christian (II) som med samme - ja måske endda endnu større - succes driver virksomheden videre.
Dybt glimtende ravgylden nuance og dyb indsmigrende duft af friske og bagte æbler, der smelter smukt sammen med vanilje, kanel, mandel og bivoks uden at æblekarakteren går fløjten. Karamelliseret, sødmefuld, rund, mild og mættet af raffinerede krydderier. Nærmest uendelig lang og hele tiden med den lagrede æblekarakter intakt.
I slutningen af 80'erne skrev vi, at dette var den perfekte afslutning på et herligt måltid "sammen med en god cigar". I dag foretrækker vi nok Age Inconnu helt uden røgeffekter!
Oprindelse
Region
Normandiet er et fransk departement i landets nordlige del grænsende op til Den Engelske Kanal. Departement er specialiseret indenfor produktion af æbler og pærer.
De første omtaler af æblelunde går tilbage til år 800 og det første kendte destilleri åbnede i 1553. Calvados, en brændevin på æbler og pærer fra tre individuelle AOC'er, Calvados, Calvados Pays d'Auge og Calvados Domfrontais er i dag Normandiets store stolthed.
Mens vinmarkerne led under Phylloxera i slutningen af 1900-tallet oplevede Calvados en gylden tid, mens 2. verdenskrig omvendt tog hårdt på området, der i perioder var tvangsudlagt til slagmark. Genopbygningen tog dog hurtigt fart efter krigens slutning, særligt i Pays d'Auge.
Distrikt
Calvados Pays d'Auge AOC er et område i Normandiet i det nordlige Frankrig med speciale i fremstilling af brændevin på æbler og pærer. Det udgør sammen med de to andre appellationer, Calvados og Calvados Domfrontais den trio, der sætter standarden for destilleret cider, som brændevinen er et resultat af.
På linje med Champagne er navnet beskyttet hvilket betyder, at brændevine fra andre steder i verden ikke må kalde sig Calvados. Jordbunden er udpræget kalk- og lerrig, hvilket generelt anses for at give frugterne fra denne appellation et større kvalitetspotentiale.
Både æbler og pærer må anvendes i destillationen, dog max 30% pærer. Destilleringen skal foregå på en pot still med efterfølgende lagring min 2 år på egetræsfade.
Næringsdeklaration
Indeholder ikke sulfitter