Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserGavekortAlle vineOmråderBourgogneBordeauxRhôneSancerrePiemonteToscanaPomerolRibera del DueroLoireMoselVenetoMarlboroughCalifornienDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Grej & Gaver
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingenKontaktJob hos Løgismose
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 1.657,50
Bierzo Mencia Pittacum Aurea
- 6 stk. 1.657,50
325,-
433,33 pr. l.
6 stk.
1.657,50
276,25 pr stk.
Spar 292,50
Anbefalinger
Guía Peñín
93
Guía Peñín 2021
Guía Vinos Gourmets
96
Guía Vinos Gourmets 2022
Beskrivelse
Bodegas Pittacum er en af vingårdene i den karismatiske José María Fonsecas Terras Gauda Group, som også tilbyder vine fra Rias Baixas, Rioja og ikke mindst fra Ribera del Duero, hvor Quinta Sardonia er blevet et pejlemærke for mange.
José María Fonseca købte Bodegas Pittacum i 2002 og I løbet af de første 20 år er de oprindelige 5 ha. blevet til næsten 50 fordelt på et imponerende patchwork af næsten 200 små parceller med vinstokke, som helt enestående i gennemsnit er mere end 80 år gamle.
Og her har man så for nogle år siden via DNA-analyser isoleret de ældste klynger med vinstokke højt oppe på den stejle Finca Areixola hvor jordbunden på grund af ufremkommelighed aldrig er blevet komprimeret af tungt moderne maskinel. Analyserne viser, at vinstokkene er sat i det herrens år 1900, da bønder, som ikke var emigreret til Sydamerika da vinluse ramte, så småt begyndte at tro på at vinproduktion igen kunne blive en levevej, og da høstarbejderne er instrueret i IKKE at høste frugten fra de yngre vinstokke der siden er plantet blandt de gamle flager Bodegas Pittacum på flaskens hals, at dette er vin produceret på frugt fra 117 år gamle vinstokke!
Druerne transporteres ned til Bodegaen i 12 kilos plastkasser, hvor der foretages en soignering af klaserne, hvorefter de hele drueklaser uden knusning og uden fremmede gærstammer forvandles til vin i et par små rustfri ståltanke. Den unge vin får lov til at sætte sig i nogle uger hvorefter den modner 14 måneder i nye franske 220 liters fade med ugentlige efterfyldninger, men ingen omrøringer og ingen omstikninger før den endelige cuvée er sammenstukket og aftappet uden klaring eller filtrering i foråret 2019 og siden efter yderligere 24 måneders modning frigivet til salg i sommeren 2021.
Et mørkt og meget fadrigt powerhouse med al den tyngde og intensitet, som den imposante flaske indikerer og samtidig også en ener blandt alle vinene fra Bierzo, fordi den kommer med en ulmende urkraft, som man normalt ikke forbinder med druen Mencia.
Kræver ikke bare dekantering, men en ordentlig rystetur inden servering, eller endnu bedre rigtig god tid og store glas. Så vil man opleve, hvorledes den røde frugt i form af kirsebær og ribs ligesom ryster fadet af sig, samtidigt med at mineralitet og dybden bare bliver ved med at vokse.
Producent
Bodegas Pittacum er en af vingårdene i den karismatiske José María Fonsecas Terras Gauda Group, som også tilbyder vine fra Rias Baixas, Rioja og ikke mindst fra Ribera del Duero, hvor Quinta Sardonia er blevet et pejlemærke for mange.
José María var i 2002 kommet under vejrs med at der var en flok venner og passionerede vinnørder som i nogle år havde brugt tid på at finde og opkøbe spændende parceller med oldgamle Mencia-vinstokke oppe i Bierzo-distriktet og at de også havde etableret et vineri, som ikke var helt oppe at flyve. Han mødtes med dem et par gange, og da de blev enige om, at de skulle videre sammen allierede José María sig med den dengang nyuddannede vinmager Emilio Rodríguez Canas, som fik lov til at trække den ligeledes unge Alfredo Marqués Calvo ind som manager og manden, der skulle fortsætte med at opkøbe jordlodder eller tegne langtidskontrakter med vinbønder, som ikke havde lyst til at sælge.
I løbet af de først 20 år er de oprindelige 5 ha. blevet til næsten 50 fordelt på et imponerende patchwork af næsten 200 små parceller med vinstokke som helt enestående i gennemsnit er mere end 80 år gamle, som tilsammen giver tilstrækkelig volumen til, at Pittacum er blevet den Bodega fra Bierzo, som er på vinkortet på flest restauranter i Spanien. Og nu er resten af Europa i fuld færd med at følge efter.
Indtil videre arbejdes er udelukkende med signatur druen Mencia og produktionen er centreret omkring bare 4 vine.
- Den unge saftige Petit Pittacum, som med ca. 200.000 årlige flasker er signaturvinen på Bodegas Pittacum.
- Den lidt mere kølige nærmest underspillede Pittacum for dem som ønsker at opleve Mencia druen fra den lidt subtile side.
- Den begsorte meget potente Pittacum Aurea fra et par parceller hvor vinstokkene alle er mere end 110 år gamle.
- Den markante La Prohibición fra igen meget gamle Garnacha Tintorera, som man har isoleret blandt alle Mencia-stokkene.
Navnet Pittacum er i øvrigt inspireret af en lille kegleformet terracotta amfora kaldet en pittacum, som blev fundet på stedet da bodegaen blev opført. Der er tale om en romersk måleenhed.
Oprindelse
Distrikt
Bierzo er en DO i regionen Castilla y Leon i det nordvestlige Spanien. Distriktet dækker en række små dale i den bjergrige del (Alto Bierzo) og et større fladt område (Bajo Bierzo). Klimatisk set ligger det midt mellem det fugtige Atlanterhavsklima i Galicien mod vest og det tørre fastlandsklima mod øst. Det er derfor køligere end mange af de andre vinregioner i Castilla y Leon. Jordbunden er rig på skiffer og granit og i kombination med klimaet krediteres det for at give den mere lette og friske stil, vinene associeres med kontra resten af regionen.
Der produceres både rød- og hvidvin men primært førstnævnte på Mencia druen (min 70%), Garnacha og Alicante Bouschet. Af grønne druer kan nævnes Dona Blanca, Godello og Palomino. Der kan også produceres rosevine indenfor DO’en på minimum 50% Mencia.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter