Kærlighed til Rhönedalen

Château Mont-Redon

Det er snart 40 år siden, at Lene Grønlykke i en anden tid svingende ind på gårdspladsen foran Château Mont Redon og knyttede den første kontakt og siden sikrede sig eneforhandlingen i Danmark af slottets særlige label Vignoble Fabre, som ellers var forbeholdt Frankrigs fineste og førende restauranter.

Læs om Mont-Redon

30 Resultater
Gigondas Réserve Mont-Redon
Châteauneuf-du-Pape
Lirac
Châteauneuf-du-Pape Blanc
Côtes du Rhône du Château
Châteauneuf-du-Pape
Châteauneuf-du-Pape
Lirac Rosé
Vieux Marc de Châteauneuf-du-Pape
Châteauneuf-du-Pape Le Plateau
Lirac - Magnum 1,5L
Châteauneuf-du-Pape - 37,5cl
Châteauneuf-du-Pape - Magnum 1,5L

CHÂTEAU MONT-REDON

Det er snart 40 år siden, at Lene Grønlykke i en anden tid svingende ind på gårdspladsen foran Château Mont-Redon og knyttede den første kontakt og siden sikrede sig eneforhandlingen i Danmark af slottets vine.

Lige siden har vi i Løgismose fulgt udviklingen og gang på gang er vi blevet overraskede og begejstrede over den nærmest feminine elegance i vinene.

Vi bliver mere og mere overbeviste om, at Château Mont-Redon i disse år leverer på et niveau, som kommer til at gå over i historien. Det er store ord javist, men det er der, vi er.

Mit besøg i oktober bekræftede, at efter Pierre Fabre har overtaget dirigentstokken, er Mont-Redon i færd med udtrykke sine værdier og kvalitet gennem et forstørrelsesglas. Som et resultat af vores stærkere tilknytning til Mont-Redon præsenterer vi nu domainets Côtes-du-Rhône fra egne marker og klassikerne Lirac og Chateauneuf-du-Pape Blanc med de originale domaine-etiketter!

– Sommelier og DipWSET, Thilde Maarbjerg, december 2018 

Fjerde generation i dalen

Pierre Fabre er 4. generation på domainet og han løfter en omfangsrig familiearv. Da hans tipoldefar, Henri Plantin, købte Mont-Redon i 1923 var der blot 2,5 ha vinmarker, og det terroir, der i dag anerkendes som et af Château- neuf-du-Papes bedste, var dækket af skov.

Ingen tænkte dengang på, at plante vinmarker her, da det lå for langt væk fra selve byen på hesteryg. Henri så potentialet i den stenede jordbund og plateauets høje beliggenhed og begyndte gradvist at ryde skov og udvide vinmarksarealet. Det hårde arbejde, der dengang udelukkende foregik ved håndkræft og lidt hjælp fra de firbenede, har resulteret i beundring og direkte misundelse i årtier efter og stadig den dag i dag.

Efterfølgende generationer har løbende købt andre besiddelser i dalen, og Pierre er pt på udkig efter at købe marker i Gigondas, men som han siger, er det yderst sjældent, de bedste kommer til salg.

Fakta om Mont-Redon

  • Løgismose har haft eneforhandling på vinene fra Mont-Redon i mere end 40 år.
  • Château Mont-Redon er beliggende i den sydlige del af Rhône-dalen langs Rhône-floden. Selve slottet ligger i Châteauneuf-du-Pape-distriktet.
  • Rhône dalen opdeles i Nord og Syd, hvor særligt den sydlige del, hvor Mont-Redon er beliggende, har udpræget Middelhavsklima med lange, tørre somre og den konstant blæsende Mistralvind.
  • Der laves mange vintyper, men hovedvægten ligger på rødvin. I den sydlige og klart største del af dalen anvender et bredt spektrum af druer, som udover Syrah også tæller Grencahe, Mouvedre, Cinsault. Af grønne Rhône druer kan nævnes Clairette, Roussanne, Marsanne og Boubolenc.

­

Det gode madvalg til CHÂTEAUNEUF-DU-PAPE

Gå på opdagelse i hele vores opskriftsunivers

­

Rejs med Signe Wulff til det sydlige Rhöne

Drøm dig til det sydlige Rhöne med Signe Wulff som rejseguide. Her besøger hun blandt andet Mont-Redon og kommer rejsetips til området.

Læs hele artiklen