The Original Free Drinks Company

Glem alt om tømmermænd og træthed - it's positively alcohol free!

Fagskribent Emilie Schou Wilhjelm Ravn | 30. september 2022 | Nr. 6 2022

­

Ægteparret Red og Kate gik i markedet med The Original Free Drinks Company nogenlunde samtidig med at pandemien gik i land og det skulle vise sig at være ingen skam!

Med deres serie af alkoholfri cocktails, som løber under mottoet "positively alcohol free" formår de på flot vis at ramme tidsånden og nok så vigtigt også velsmagen i den ellers noget blakkede kategori af såkaldte mocktails.

Red og Kate startede så småt med at blande deres egne alkoholfri versioner af de klassiske cocktails, da Kate ventede deres første barn. Det, der først bare var hobby, blev sidenhen en passion, og da de til sidst kunne ramme smagsoplevelsen så præcist, at de ikke savnede sprutten, men blot glædede sig over, at der ikke var nogen tømmermænd, træthed eller sløvhed om morgenen, var der ikke langt fra tanke til handling. De fik skaleret deres alkoholfrie, drikkeklare fortolkninger af klassiske cocktails uden alt for meget sukker og alt for mange tilsætningsstoffer, og i dag har de en lille virksomhed med en håndfuld ansatte syd for Southampton.

1 de foreløbig 6 Highball Alkoholfri Cocktails er dette forsøg på at naile den ærkeklassiske Gin og Tonic – og det er de altså lykkes med!

Det er Gin & Tonic direkte fra England i bedste kvalitet. Bare uden Gin! Noterne af enebær er markante præcis som de skal være og takket være en blanding af forskellige botaniske ingredienser kommer der også et lille kininbid og en citrustwist til stede.