En ting er at producere 5.000 flasker på et højt og ensartet niveau. Noget helt andet er i normale år at producere i omegnen af 300.000 flasker, som kan få anmelderne til at klappe i takt, så med al respekt for legenden Pingus er det måske denne vin, opkaldt efter det 23. bogstav i det græske alfabet, der er Peter Sissecks sande svendestykke.
2017 i Ribera del Duero vil blive husket for frosten, der ramte bredt den 28. april. En stærk nordenvind bidrog til, at temperaturen faldt til minus 7 grader, og da solen senere stod op virkede den frosne dug på vinstokkene, som forstørrelsesglas, hvorefter de spæde skud bogstaveligt talt blev brændt af.
Over halvdelen af vinstokkene på de 841 parceller, som leverer frugten til PSI, blev berørt, og da maj og juni derpå fulgte med masser af varme og næsten ingen nedbør blev vinstokkene udsat for et dramatisk fysiologisk stress, som ledte frem til uregelmæssig vækst og for Grenache endda mange steder manglende vækst. Samlet set betyder det, at produktionen af PSI i 2017 blev halveret.
Peter Sisseck fortæller imidlertid, at de druer, der var tilbage overalt var små, men modne og vidunderligt aromatiske, og videre at høsten startede i fint sensommervejr den 19. september og at de sidste druer blev plukket under høj sol den 29. Eneste problem var det lave gennemsnitlige udbytte, som mange steder var helt nede på 10 hl. /ha.
PSI 2017 er den anden årgang fra PSI-serien, som for 100 procents vedkommende er produceret under eget tag i den nye kælder i Aranda, og Peter Sisseck udtaler, at hans team aldrig har været i bedre kontrol med de mange faktorer, der kan influere på kvaliteten, og at høsttidspunktet nu rammes spot on på de fleste parceller, og på grund af de beskedne mængder var der i 2017 ingen udfordringer med flaskehalse på druerne vej fra vinmarkerne og op i gæringstankene.
De manglende forsyner af Grenache har betydet at PSI denne gang er produceret på hele 97% Tempranillo og bare 3% Grenache. Vinen er gæret i beton og rustfrit stål og 80% er forblevet i de neutrale tanke mens de sidste 20% er modnet 14 måneder på franske fade, heraf 10% nye.
En flot afløser for den fine 2016'er med den samme gennemgående lidt friskere profil i forhold til PSI i tidligere årgange. Her lige efter frigivelsen er der masser af primær frugt til næsen hvor både tranebær, røde blommer, brombær, kirsebær og viol forsøger at dominere. Det er simpelthen smukt og opløftende, og i munden fortsætter festen med medium fylde, fin mineralitet og modne tanniner frem mod den generøse og vedvarende finish.