En ting er at producere 5.000 flasker på et højt og ensartet niveau. Noget helt andet er i normale år at producere i omegnen af 300.000 flasker, som kan få anmelderne til at klappe i takt, så med al respekt for legenden Pingus er det måske denne vin, opkaldt efter det 23. bogstav i det græske alfabet, der er Peter Sissecks sande svendestykke.

2017 i Ribera del Duero vil blive husket for frosten, der ramte bredt den 28. april. En stærk nordenvind bidrog til, at temperaturen faldt til minus 7 grader, og da solen senere stod op virkede den frosne dug på vinstokkene, som forstørrelsesglas, hvorefter de spæde skud bogstaveligt talt blev brændt af.

Over halvdelen af vinstokkene på de 841 parceller, som leverer frugten til PSI, blev berørt, og da maj og juni derpå fulgte med masser af varme og næsten ingen nedbør blev vinstokkene udsat for et dramatisk fysiologisk stress, som ledte frem til uregelmæssig vækst og for Grenache endda mange steder manglende vækst. Samlet set betyder det, at produktionen af PSI i 2017 blev halveret.

Peter Sisseck fortæller imidlertid, at de druer, der var tilbage overalt var små, men modne og vidunderligt aromatiske, og videre at høsten startede i fint sensommervejr den 19. september og at de sidste druer blev plukket under høj sol den 29. Eneste problem var det lave gennemsnitlige udbytte, som mange steder var helt nede på 10 hl. /ha.

PSI 2017 er den anden årgang fra PSI-serien, som for 100 procents vedkommende er produceret under eget tag i den nye kælder i Aranda, og Peter Sisseck udtaler, at hans team aldrig har været i bedre kontrol med de mange faktorer, der kan influere på kvaliteten, og at høsttidspunktet nu rammes spot on på de fleste parceller, og på grund af de beskedne mængder var der i 2017 ingen udfordringer med flaskehalse på druerne vej fra vinmarkerne og op i gæringstankene.

De manglende forsyner af Grenache har betydet at PSI denne gang er produceret på hele 97% Tempranillo og bare 3% Grenache. Vinen er gæret i beton og rustfrit stål og 80% er forblevet i de neutrale tanke mens de sidste 20% er modnet 14 måneder på franske fade, heraf 10% nye.

En flot afløser for den fine 2016'er med den samme gennemgående lidt friskere profil i forhold til PSI i tidligere årgange. Her lige efter frigivelsen er der masser af primær frugt til næsen hvor både tranebær, røde blommer, brombær, kirsebær og viol forsøger at dominere. Det er simpelthen smukt og opløftende, og i munden fortsætter festen med medium fylde, fin mineralitet og modne tanniner frem mod den generøse og vedvarende finish.

Vinen er endnu ikke bedømt i den internationale presse, men mon ikke både Robert Parkers mand i Spanien og den mindst lige så vigtige Guía Peñin bliver begejstrede og sparker PSI 2017 lige op i hælene på Flor de Pingus!

Dette er som bekendt det mest berømte danske fingeraftryk i vinens verden, og få andre spanske vine - om nogen - har opnået så stor international anerkendelse som Pingus. Således er Pingus en af de meget få vine, der i nyere tid er blevet føjet til rækken af verdens mest eftertragtede vine og i dag rangerer den på linje med f.eks. Coche-Dury's Corton Charlemagne, Guigal's "LaLaLa" vine og Giacomo Conterno's Barolo Monfortino for blot at nævne 3 af de største.

Pingus er blevet kendt og agtet overalt, hvor stor vin er på dagsordenen, og ligesom de andre helt store navne rummer Pingus en kvalitet og ultimativ intensitet, der gør den til Peter Sissecks unikke signatur vin.

Peter kom til Spanien i 1993 for at lede et nyt projekt finansieret af danske investorer. Han fik en stor pose penge til at udvikle Hacienda Monasterio i Ribera del Duero til et mønster vinbrug, men sideløbende med det puslede han i sin sparsomme fritid med sit eget lille projekt funderet på købte Tempranillo druer fra et par små parceller med gamle vinstokke ikke langt fra de vinmarker der støber det stof legenden Vega Sicilia er skabt af.

Projektet fik navnet "Pingus" som var Peters kælenavn i barndommen, og da han dukkede op med et par prøveflasker af den førstefødte 1995'er hos Corney & Barrow i London i marts 1996 blev en legende født. Til stede kom også en hvis Robert Parker, som senere udtalte, at dette var den største unge rødvin fra Spanien han nogensinde havde smagt, hvorefter han kvitterede med de nu historiske 96-100 point i augustnummeret af Wine Advocate, et fuldt år inden vinen overhovedet kom i handelen.

Forhåndsinteressen antog hysteriske dimensioner og da endelig de blot 3.900 flasker kom i handelen 6 dobledes priserne inden 1996 årgangen så dagens lys. Dette gav Peter en uventet chance for at realisere drømmen om at få fod under eget bord, og kort efter gav han delvis slip på tøjlerne hos Hacienda Monasterio, for at forfølge drømmen om at presse Tempranillo til dens ypperste grænse i Ribera del Duero.

Peters faste beslutning om at springe ud i vinens verden stammer fra hans barndoms besøg i Bordeaux hos onklen Peter Vinding-Diers. Her lod han sig fascinere af de elementer der indgår i jobbet på en vingård, og selvom Pingus i den grad besidder spansk temperament var og er inspirationen til vinen hentet i Bordeaux nærmere bestemt i det arbejde og de tanker som ligger bag vine som Le Pin og Valandraud.