Fakta
- 6 stk. 5.584,50
Shiraz Old Bastard Barossa Valley
- 6 stk. 5.584,50
1.095,-
1.460,- pr. l.
6 stk.
5.584,50
930,75 pr stk.
Spar 985,50
Anbefalinger
Halliday Wine Companion
96
Jane Faulkner - August 2020
Beskrivelse
Old Bastard med den vidunderlige humoristiske label med den let besoffene, men tydeligt lykkelige herre er Kaeslers mest berømte vin, og en af fineste og mest subtile oversøiske Syrah-vine overhovedet. Vinen blev lanceret tilbage i 1998 og har siden opnået kultstatus. Vinelskere fra hele verden lader sig indrullere på Kaeslers mailingliste, og i øjeblikket tager det et års tid, før man kan komme i betragtning til maksimalt 6 flasker.
Vi har været faste kunder næsten lige siden Reid Bosward og Stephen Dew overtog Kaesler Wines, og vi får derfor hvert år vores faste ration af denne kultvin, som Lisa Perrotti-Brown, Jay S. Miller og i sin tid også Robert M. Parker Jr. himself konsekvent har begavet med 95-point eller mere i The Wine Advocate siden de smagte vinen første gang i 2002.
Vinen kommer fra en parcel på lidt mere end 1 ha. tilplantet tilbage i 1893 af Daniel Kaesler, og det vurderes, at op mod 80% af de krogede vinstokke på den lille vinmark stadig er de oprindelige. Kunstvanding undlades, og selvom udbyttet fra de op til 122 år gamle vinstokke er beskedent reduceres høstudbyttet alt efter årgangen yderligere med 20-30% for at sikre ultimativ kvalitet i druematerialet.
Høsten sker ved daggry, og efter sorteringen af klaserne og efter alle stilke er fjernet gærer vinen i rustfrit stål og modner herefter i 35% nye og resten 1 år gamle franske fade efter nogle rutiner i kælderen, som Stephen Dew kalder "innovative og endnu ikke åbenbaret i den nye verden". Hvad det går ud, mangler vi stadig at finde ud af.
Som altid en enestående vin, som forener power og intensitet med en fornem friskhed og overraskende drinkability. Der er masser af modne hindbær, blåbær og jordbær både til næsen og ganen og omme bagved får den primære frugt følgeskab af forfriskende rabarber, der smelter sammen med anis, kardemomme og kaffe fra fadlagringen for at ende i et fyldigt og saftigt udtryk, som man ikke kan undgå at blive forelsket i.
Nyd den til store saftige bøffer fra det bedste kroghængte - eller som det nu hedder - tørmodnede oksekød du kan få fat i, eller til forsigtigt grillede koteletter af marsk lam krydret med friske hvidløg og friske rosmarinkviste.
Producent
Kaesler er et af de helt gamle australske vinhuse grundlagt tilbage i 1893 af sicilianske indvandrere.
I 1997 køber vinmageren Ried Bosward stedet støttet af en gruppe internationale investorer og vinelskere, og siden er det gået stærkt, dels på grund af frugten fra de meget gamle vinstokke, som fulgte med i købet, dels på grund af Rieds talent for at se, hvorledes omhu i hver eneste detalje løfter kvaliteten.
Kaesler er intet mindre end en øjenåbner for alle dem, som fejlagtigt tror, at australsk vin udelukkende handler om intens frugt, sød eg og bred buget fylde fra et voldsomt alkoholindhold.
Kaesler’s vine er også intense, men frugten er ikke kogt og det relativt høje alkoholindhold bliver altid fulgt til dørs af en fin friskhed, som tilfører vinene en overraskende elegance, subtil kompleksitet og nogen gange finesse, som retter tanken hen imod de franske forbilleder.
Juvelerne hos Kaesler Wines er Shiraz vinen Old Vine, der er skabt på frugten fra vinstokke, der er opformeret fra stiklinger taget fra gamle vinstokke, som overlevede vinlusen samt de to rariteter Shiraz Alte Reben og Siraz Old Bastard, der skabes på frugten fra mere end 100 år gamle vinstokke. Altså 3 vine funderet på et genetisk materiale, som ikke længere findes i Europa!
Oprindelse
Region
South Australia er en stat i det sydlige Australien og hjem for 18 vinområder. Staten står for mere end halvdelen af den samlede vinproduktion i landet og mange af de mest kendte områder som Barossa Valley, Coonawarra, McLaren Vale og Clare Valley ligger i South Australia. Vinproduktionen foregår i statens sydøstlige del og flere af områderne ligger relativt tæt på statens hovedstad, Adelaide. Shiraz er en vigtig drue i mange områder, men også Cabernet Sauvignon, Riesling, Chardonnay og Semillon samt Rhône-druerne dyrkes.
Distrikt
Barossa Valley ligger i staten South Australia ca. 60 km nordøst for hovedbyen Adelaide. Distriktet er et af de ældste vindistrikter i Australien, og historisk har området haft en stærk tysk indflydelse, som stadig, især i byen Tanunda, opleves tydeligt. Klimaet er varmt og kontinentalt, men der optræder markante forskelle i selve dalen afhængig af, om der er tale om den meget varme dalbund eller de mere kølige højder i Barossa Ranges. Signatur-druen i området er Shiraz, og den kendes ofte som muskuløs, alkoholisk og dyb, når den er dyrket i Barossa. Succes’ en med Shiraz har særligt i nyere tid skabt interesse for andre Rhône-sorter, og der dyrkes i stigende grad Grenache og Mouvèdre (også kendt som Mataro). Riesling fører an for de grønne sorter, og den dyrkes særligt i den tilhørende Eden Valley, hvor klimaet er lidt køligere. Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Semillon er også dyrket i Barossa.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter