Fakta
- 6 stk. 27.004,50
Puligny-Montrachet Le Clavoillon 1. Cru
- 6 stk. 27.004,50
5.295,-
7.060,- pr. l.
6 stk.
27.004,50
4.500,75 pr stk.
Spar 4.765,50
Anbefalinger
Jasper Morris Inside Burgundy
93
Fresh vibrant lemon and lime colour. There is plenty of energy to the nose, a juicy quality, pear and fresh but ripe apple. Plenty of volume from the start then draws in to a tighter finish. Juicy and agreeable but not quite the precision. Will be ready soon and will keep well also. Jasper Morris - Maj 2022
Vinous by Antonio Galloni
93
Neal Martin - Oktober 2021
Allen Meadows - Burghound
91-94 Outstanding
Allen Meadows - Juni 2021
Robert Parker - The Wine Advocate
93
William Kelley - Januar 2022
Beskrivelse
Domaine Leflaive ikke bare kontrollerer, men ejer efterhånden 24 ha. i Puligny-Montrachet og med 8 Grand Cru og Premier Cru vine i portofølgen er der rigeligt at forelske sig i, hvis man tager sig råd eller får sin bankrådgiver med på ideen.
Upåagtet pris og prestige er denne Premier Cru Clavoillon eller Clovaillon, som Leflaive har valgt at kalde den, måske den mest interessante i flokken. Dels fordi den altid fører sig frem med unik, luftig lethed takket være en friskhed og perfekt (Puligny) mineralitet som begaver frugten og krydderierne fra fadene med en zen-agtig balance. Dels fordi denne vin ret beset er Leflaive’s ”laboratorium” hvor nye ideer afprøves inden de eventuelt implementeres på de øvrige parceller og i vinfremstillingen.
Leflaive ejer hele 4,8 ha. i én blok af de 5,6 ha. på Le Clavoillon. Af den grund var her, man i sin tid påbegyndte rejsen økologi og biodynamik fordi det, der dengang blev anset som ”de vilde eksperimenter” ikke i samme grad blev forstyrret af sprøjterier fra de konventionelle vinbønder. Med hjælp fra Françoise Vannier-Petit fandt man også ud af, at det var her man havde den mest homogene geologi, og derfor er det også her der eksperimenteres med forskellige beskæringsmønstre og høsttidspunkter for at se, hvad det betyder for vines profil og udvikling.
Der er tale om vinstokke der er plantet mellem 1959 og 1988 og høsten er naturligvis manuel. Druerne er plukket fra den 11. - 14. september og bragt ned til Leflaive's nye Chais, der stod færdig bag Place des Marronniers i 2013. Her er der foretaget en soignering af klaserne inden alle stilke er fjernet forud for den langsomme presning, hvorfra kun den frit løbende most anvendes.
Mosten får lov til at sætte sig natten over inden den ved hjælp af tyngdekraften er løbet ned i fade fra Vosges og Allier (22% nye) efter et regime, der dikterer maksimum 50% Vosges og minimum 50% Allier. Her er vinen ført gæret uden fremmede gærstammer og siden modnet i 11 måneder, hvorefter den endelige cuvée er sammenstukket i rustfrit stål i sensommeren 2020, således at Le Cuvage kunne blive klargjort til det næste rykind. Endelig er vinen efter en homøopatisk klaring og en let filtrering tappet på flaske i foråret 2021.
2019-årgangen er den blot 3. fra Pierre Vincent og han har allerede fået et blødt punkt når det kommer til denne vin: I think of Clavoillon as a strong wine, almost masculine and generous – in that respect, it has got much in common with Bâtard.” (Burgundy Report – Marts 2021)
For at imødegå forfalskninger er flasken udstyret med en RFID-chip, der er kompatibel med den såkaldte NFC-teknologi, der interagerer med smartphones. Du kan derfor downloade den såkaldte WID-applikation via Google Play eller App Store og derefter scanne flasken for at få sikkerhed for, at du skænker den ægte vare.
Bourgogneeksperten Allen Meadows smagte en række af vinene sammen med direktøren Brice de La Morandière og Leflaives régisseur Pierre Vincent i juni 2021. Her fortalte Pierre Vincent, at 2019 i lighed med 2018 var "extraordinarily precocious though the two growing seasons were not the same. While we didn't suffer much damage from the April frosts, the flowering didn't pass especially well as there was a high incidence of shot berries though neither was it a disaster as our yields averaged right at 40 hl/ha. We chose to begin picking on the 11th of September and the fruit couldn't have been any cleaner. Potential alcohols ranged from 13.5 to 14% thanks to the heat that concentrated both sugars and acidities. This was important because we were pleasantly surprised that the post-malo pHs averaged 3.15, which is excellent, at least in the context of the long-aging style of wine we want to make. In terms of the wines, 2019 produced classic wines that are concentrated and balanced and should be capable of long-aging."
Producent
I Côtes de Beaune er det kun meget få som kommer op på siden af Domaine Leflaive. Domainet er kult, og vinene tilhører hvert år de bedst anmeldte og mest efterspurgte i hele Bourgogne.
Domaine Leflaive har tilhørt den samme familie lige siden begyndelsen, og før det har familien har dyrket druer og bygget vinfade i hvert fald siden 1717. Det var Joseph Leflaive, som lagde grundstenen i 1905 og i den efterfølgende 20 år opkøbte en lang række fremragende parceller mens Bourgogne var i knæ ovenpå vinlusens hærgen og en verdenskrig som heller ikke lod de gyldne skråninger uberørte. 24 imponerende ha. udelukkende tilplantet med Chardonnay - her i blandt 5 ha. med status af Grand Cru og 11 ha. med status af 1. Cru. - er det efterhånden blevet til, og dertil kommer, at familien siden 2004 har været på jagt efter ypperlige parceller i Mâconnais hvor det efterhånden er det blevet til et patchwork af små jordlodder på til sammen næsten 20 ha.
Domaine Leflaive var og er stadig pionerer inden for først økologisk og siden biodynamisk produktion i Bourgogne, og få andre steder er man så stålsatte i troen på, at det kun kan lade sig gøre at skabe vidunderlige vine hvis man først efterstræber fuld biodiversitet i vinmarkerne og siden arbejder i harmoni mellem jordens og månens rytmer i kælderen.
François Bouchet, der var biodynamisk rådgiver for Domaine Leflaive fra 1989 og frem til sin død i december 2005, forklarede sin approach således: "Biodynamism develops every living species thanks to specialised preparative treatments made from yarrow, camomile, nettle, dandelion, valerian, compost and silica or sand which are true catalysts of energy. It is via the plant that the whole organism is vitalised, as much as through its deep rooting in the soil as by the leaves which capture the sun’s energy. The wine which is produced is a direct result of the balance between the terroir and the atmosphere."
Men ellers er der ikke så mange hekserier på Domaine Leflaive. Hele vinfremstillingsprocessen følger den burgundiske tradition. Høsten er manuelt. Gærceller udefra er forment adgang. Gæringen får lov til at tage den tid den skal, og bortset fra vinene fra Mâcon-Verzé, så er recepten den samme helt oppe fra Grand Cru Montrachet og ned til den generiske Bourgogne Blanc: Langsom presning, fadgæring, 12 måneders fadlagring og til sidst 6 måneders modning i rustfrit frem mod aftapningen på flaske, der så vidt muligt sker uden klaring eller filtrering det 2. forår efter høsten. Det eneste der skrues på, er mængden af de nye fade i de forskellige vine.
Det foreløbig største aftryk er blevet sat af Anne-Claude Leflaive, som kom til som 3. generation i 1990. Hun nåede at få 3 år ved siden af sin far Vincent Leflaive inden han døde, og arbejdede de første år sammen med sin fætter Olivier Laflaive, men da hans negociant projekt for alvor begyndte at få luft under vingerne fandt familien, at det var bedst, de fortsatte hver for sig. Anne-Claude stod herefter i spidsen for konverteringen fra traditionelt landbrug til biodynamisk produktion og for de strategiske opkøb i Mâconnais alt imens vinene bare blev mere harmoniske og mere elskelige.
Anne-Claude grundlagde en særlig skole for biodynamik ”Ecole du Vin et des Terroirs” i Puligny-Montrachet, blev fejret som “The best white wine maker in the world” i Decanter Magazine I 2006 og nåede lige at modtage sine kollegaers fornemste hæder i form af ”The Winemakers' Winemaker Award” i 2014 inden hun desværre tabte kampen mod en ondartet kræftsygdom bare 59 år gammel. Herefter blev det hendes nevø og grundlæggeren Joseph Leflaives tipoldebarn Brice de La Morandiere's tur til at tage over, og i dag er det ham der i 4. generation fører det stolte domaine videre, så det bliver i familien!
Bag Anne-Claude stod den berømte Bourgogne-vinmager Pierre Morey i perioden 1988-2008. Han blev efterfulgt af Eric Remy som nåede at stå spidsen for det berømte domæne i 9 år indtil Brice de la Morandiere i februar 2017 annoncerede at den unge ønolog Pierre Vincent skulle tiltræde som ny general manager.
Vinene fra Domaine Leflaive er blevet så efterspurgte, at der desværre også har været forfalskninger i omløb. Derfor besluttede Anne-Claude Leflaive, at alle flasker (undtagen Mâcon-Verze) skulle forsynes med et såkaldt Prooftag. Alle flasker fra Domaine Leflaive har således siden 2011 båret et Prooftag på flaskens hals, som betyder, at kapslen ikke kan fjernes uden forseglingen brydes, og at man via en alphanumeric code kan få adgang til informationen om de forskellige vinmarkers størrelse og vinstokkenes alder på leflaive.fr
Løgismose har tilbudt vine fra Domaine Leflaive i mere end 25 år. Ofte i så begrænsede mængder at de ikke flages her på hjemmesiden. Du ser vores aktuelle udvalg her og du er altid velkommen til at efterspørge yderligere muligheder pr. e-mail.
Vinene:
Domaine Leflaive (27 ha) (L’émotion unique de Puligny-Montrachet)
GRAND CRU VINE:
Bienvenues-Bâtard-Montrachet | 1.2 ha | tilplantet: 1958-1959
Bâtard-Montrachet | 1.7 ha | tilplantet: 1962-1989
Chevalier-Montrachet | 1.8 ha | tilplantet: 1955-1980
Le Montrachet | 0.1 ha | tilplantet: 1960
PREMIER CRU VINE:
Chassagne-Montrachet La Maltroie | 0.17 ha | tilplantet: 2005-2006
Meursault Sous le Dos d’Âne | 1.26 ha | tilplantet: 1995-2004
Puligny-Montrachet Cru Clavoillon | 4.8 ha | tilplantet: 1959-1988
Puligny-Montrachet Les Folatières | 1.2 ha | tilplantet: 1962-1999
Puligny-Montrachet Les Combettes | 0.7 ha | tilplantet: 1963-1972
Puligny-Montrachet Les Pucelles | 2.8 ha | tilplantet: 1957-1985
VILLAGE & REGIONALE VINE:
Bourgogne Blanc (Les Parties, Les Houlières, La Plante des Champs) | 4.3 ha | tilplantet: 1979-2003
Puligny-Montrachet | 4.7 ha | tilplantet: 1955-2003
Domaines Leflaive (24 ha) (La diversité des expressions des Mâcons)
MÂCONNAIS:
Mâcon-Verzé (Les Cassons, En Perret, Escolles, Les Muse) | 9.3 ha | tilplantet: 1930-2010
Mâcon-Verzé Les Chênes | 3.4 ha | tilplantet: 1935 (0.45 ha); 1973-2002 (2.98 ha)
Mâcon-Verzé Le Monté 0.9 | tilplantet: 1964-1965
Mâcon-Igé | 0.8 ha | tilplantet: 1986-1989
Pouilly-Fuissé La Chaneau | 0,7 ha | tilplantet: 1960
Pouilly-Fuissé En Vigneraie | 0,5 ha | tilplantet: 2001
Pouilly-Fuissé | 1.4 ha | tilplantet: 1960-2011
Saint-Véran Blanc | 0,4 ha | tilplantet: 1950-1990
Leflaive & Associés (ca 7 ha) (Le négoce haut de gamme)
Auxey-Duresses Blanc | 1.3 ha | tilplantet: Ikke oplyst
Bourgogne Blanc | 4.0 ha | tilplantet: 1950-1990
Puligny-Montrachet | ha ikke oplyst | tilplantet: Ikke oplyst
Rully Premier Cru | ha ikke oplyst | tilplantet: 1950
Esprit Leflaive (ca 6 ha) (Le négoce haute couture)
En serie af vine som blev lanceret i 2018-årgangen. Medio 2022 er det uvist, om nogle af dem vil blive relanceret.
Røde:
Nuits Saint Georges
Pommard Les Arvelets 1. Cru
Corton Les Grandes Lolières
Hvide:
Pouilly-Fuissé Clos Reyssier
Pouilly-Fuissé
Chablis Cru Fourchaume 1. Cru
Savigny les Beaune Les Vergelesses 1. Cru
Corton-Charlemagne Grand Cru
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Puligny-Montrachet ligger mellem kommunerne Meursault og Chassagne-Montrachet på Cote de Beaune i Bourgogne. Puligny refererer til byen og Montrachet til "det skallede bjerg" eller rettere en af de fineste hvidvinsmarker i hele Bourgogne "Le Montrachet". Appellationen dækker både rødvin på Pinot Noir og hvidvin på Chardonnay, men kun en fraktal af produktionen udgøres af rødvin. Lidt over 200 ha er beplantet og kommunen har 4 Grand Cru marker hvoraf 2 er delt med Chassagne-Montrachet. 17 marker har Premier Cru status. Vinene er indbegrebet af hvid, fadlagret Bourgogne af høj kvalitet. Sammenlignet med de to nabokommuner er Puligny-Montrachet kendt for at være mere mineralsk og fast end de lettere tilgængelige vine fra Chassagne-Montrachet og mere parfumerede end vinene fra Meursault.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter