Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserGavekortAlle vineLandFransk vinItaliensk vinSpansk vinTysk vinAmerikansk vinØstrigsk vinPortugisisk vinNew Zealandsk vinGræsk vinDansk vinArgentinsk vinChilensk vinOmråderBourgogneBordeauxRhôneSancerrePiemonteToscanaPomerolRibera del DueroLoireMoselVenetoMarlboroughCalifornienDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Grej & Gaver
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 974,10
Pinot Gris Les Éléments - BIO
- 6 stk. 974,10
191,-
254,67 pr. l.
6 stk.
974,10
162,35 pr stk.
Spar 171,90
Anbefalinger
Wine Enthusiast
tidligere
2017-årgangen: 91-point | Anne Krebiehl - Oktober 2020
2016-årgangen: 92-point | Anne Krebiehl - August 2019
2015-årgangen: 92-point | Anne Krebiehl - August 2018
2014-årgangen: 93-point | Anne Krebiehl - August 2017
2013-årgangen: 93-point | Anne Krebiehl - November 2016
Beskrivelse
Vellykket Pinot Gris fra Bott-Geyl, som 5. gange i streg har fået Anne Krebiehl, der er Master of Wine og freelancer hos Wine Enthusiast, til at smide mere end 90 point efter vinen. Aromatisk honningduftende med en mild, ganske intens, men balanceret og frugtagtig smag, der bliver løftet og forfrisket af nydelig mineralitet og en lille let røget bitterhed til sidst. Som Anne Krebiehl mere end antyder, når hun noterer at man bestemt ikke savner noget her.
Druerne høstes i hånden fra Bott-Geyls parceller nedenfor Beblenheim få hundrede meter fra vingården, således at det ikke er svært at få dem frem til kælderen få timer efter de er plukket. Her sorteres der for defekter inden de hele klaser presses. Herefter får mosten lov til at bundfælde sig og samle aromaer i op mod en uge inden gæringen langsomt starter på naturlig vis uden tilsætning af fremmede gærstammer eller anden form for indgriben.
Hvor andre spiller mere sikkert, tager Jean-Cristophe chancer ligesom forbilledet og mentoren Zind-Humbrecht, og gæringen får lov til at fortsætte uden temperaturkontrol i op til 6 måneder afhængig af sukkerindholdet i mosten, temperaturen i kælderen og som Jean-Cristophe gerne formulerer det: ”Den nye årgangs temperament”. Herefter hviler vinen sur Lie i op til 12 måneder inden den tappes på flaske uden klaring eller filtrering.
Dette er altså ikke blot en vin fra økologiske dyrkede druer, men også en vin uden tilsat sukker og/eller syre, uden tilsatte enzymer, ja uden noget som helst bortset fra svovl i forbindelse med aftapningen, hvilket får vinen til at rykke over i nærheden af naturvinsfamilien.
Pinot Gris er på grund af sin krydrede fylde ikke blot til fisk. Den er også en veloplagt legekammerat til mange lyse kødretter, og selv når der kommer velkrydret svinekød på bordet følger den med. Ja det er endda næsten som om, at den først viser sin ægte aromatiske kompleksitet, når den får modspil af maden.
Biodynamisk i henhold til Ecocert og Biodyvin.
Dette er en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og bortset fra det tilsatte svovl nærmer vi os naturvinsfamilien, hvor vi hos Løgismose ligesom mange andre taler vi om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers har vi valgt at graduere dette fra Funkiness * til Funkiness ****
Her er vi på det indledende trin: Funkiness *, hvor du må forvente ingen eller meget begrænsede naturvinskarakteristika.
Producent
”Det var Thomas Rode fra Kong Hans der udtrykkeligt forklarede mig, at det var bydende nødvendigt, for restauranten at kunne servere disse vine for gæsterne. Et vink med en vognstang som var umuligt at overhøre og jeg har været lykkelig for det siden.
Sammen med Karsten fra Falsled Kro og Thilde fra Kong Hans besøgte jeg huset i slutningen af marts 2006. Earl Bott, som sammen med Madame Geyl grundlagde domainet, fortalte familiens historie og guidede os gennem en grandios smagning af de utrolige vine. Earl Bott var meget vidende, men som han selv sagde; en mand af få ord. Vi kunne få meget mere at vide af sønnen Jean-Christophe, han elsker at snakke.
Jean-Christophe var i Canada med sin kone Valérie og jeg havde talt med ham i telefonen mange gange, så jeg vidste at han var en ildsjæl. Det var således også da Jean -Christophe, i 1990 i en alder af 20 år (officielt i 1993) overtager, at huset Bott-Geyl begynder at arbejde sig op blandt den absolutte top af Alsaces vinhuse og i de senere år er det begyndt at gå virkeligt stærkt.
Valerie og han var på fransk visit hos i maj 2006, og her fik jeg under en hyggelig frokost i Tivoli rig lejlighed til at høre hans entusiastiske holdning til kvalitet og vin: at naturen forbliver ren, at man har respekt for hvad en vinstok kan yde, at man høster skånsomt, hvor vigtigt det er at man undgår tilsætninger af forskellige stoffer, og hvor vigtigt det er at følge med i de fremskridt der er i vinbranchen ikke kun i Frankrig men overalt på kloden. Det er lidt utroligt at høre en mand tale begejstret om et arbejde som er så hårdt, i stenet jord, på stejle skråninger i regn og brændende sol.
Selv om Jean-Christophe er ved at være en berømt mand er her tale om en ægte vinbonde med hænder så ru som en vinstok.”
Christian Grønlykke, tidligere direktør i Løgismose Vin
Domaine Bott-Geyl har været en del af Løgismose familien siden sommeren 2006. Se det aktuelle udvalg fra Domaine Bott-Geyl her
Oprindelse
Region
Alsace ligger i det nordøstlige hjørne af Frankrig. Mod vest flankeres regionen af Vogeser bjergene og mod øst grænsen til Tyskland og Rhin-floden. Vinmarkerne ligger gennemgående på de nedre dele af Vogerserne og spænder over ca 185 km fra nord til syd og ca 40 km fra øst til vest. Bjergene giver læ for nedbør, så trods den nordlige beliggenhed er Alsace er tørt og lunt område med mange solskindstimer. Regionen har af flere omgange været under tysk herredømme, om indflydelsen er tydelig både i flaskeform, druesorter og lokalbenævnelser. Regionen dækker 3 nøgleappellationer: Alsace, Alsace Grand Cru og Cremant d'Alsace og kendes hovedsageligt for hvidvine på Riesling, Gewürztraminer, Pinot Gris og Alsace samt mousserende vine. Der produceres også en smule rødvin på Pinot Noir
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter