Product added to basket

  • 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (inkl. moms: 0,00) 0,00

Hønsesalat

4 PERSONER

INGREDIENSER

2 hele kyllingelår
1 bouquet garni (timian,
rosmarin og laurbærblade bundet sammen)
8 skiver tørsaltet bacon samt
et par skiver til pynt
1 tsk vindruekerneolie
1 dl cremefraiche 38 %
150 g hvide asparges, dem
fra dåse
salt og friskkværnet peber

MAYONNAISE

2 pasteuriserede æggeblommer
1⁄2 tsk salt
1⁄2 tsk dijonsennep
1⁄2 tsk citronsaft
1⁄2 tsk hvidvinseddike
1⁄2-3 dl vindruekerneolie
ca. 2 vrid friskkværnet peber

TILBEHØR

4 skiver ristet brød
evt. salat og karse

SÅDAN GØR DU:

Kog kyllingelårene i saltet vand sammen med bouquet garni, til de er møre. Fjern skindet fra lårene og pluk kødet af benene.

Skær bacon i grove tern og steg dem sprøde på panden i et par dråber vindruekerneolie. Lad baconen dryppe af på et stykke køkkenrulle, til den er helt afkølet.

MAYONNAISE: Pisk æggeblommerne seje med salt. Tilsæt sennep, citronsaft og eddike. Pisk nu olien i lidt ad gangen i en tynd stråle, til konsistensen bliver cremet som mayonnaise.

Olien kan med fordel have køleskabstemperatur, da dette modvirker, at mayonnaisen skiller. Smag til med peber og måske lidt mere salt.

Rør mayonnaisen sammen med cremefraiche og smag til med lidt af lagen fra aspargesene, salt og peber. Vend aspargesene sammen med kylling og bacon. Tilsæt cremen, til den binder fyldet sammen. Smag til med salt og peber.

Server med et stykke ristet brød og evt. en lille salat.