LØGISMOSE I NETTO
LØGISMOSE KYLLINGEN
Vores kyllinger er opdrættet i fuld frihed og lever et rigtigt luksusliv i skovene omkring Les Landes ved Pyrenæerne.
Man kan ikke sige den vokser hurtigt, det gør den bestemt ikke. Det gør, at den har tid til at udvikle sig normalt, og den stadig kan bære sin egen vægt. Den kan løbe stærkt, faktisk stærkere end vi kan
LØGISMOSE KYLLING PÅ HYLDEN
I din lokale Netto finder du naturligvis den hele Løgismose kylling – men skal det være nemt eller foretrækker du blot vinger, lår eller bryst, så finder du også både håndskåret og marineret Løgismose kylling på hylden i Netto.
DERFOR SMAGER VORES KYLLING SÅ GODT
Løgismose kyllingen er opdrættet i fuld frihed og lever et rigtigt luksusliv i skovene omkring Les Landes ved Pyrenæerne. Kyllingerne går frit fra morgenstund til solnedgang, hvor de finder naturlig føde i jorden, men fodres også med GMO-fri 99,1 % majs og korn. Vores kyllinger slagtes, når de er ca. 89 dage gamle.
Løgismose kyllingen er mærket med Label Rouge, der kun tildeles den allerbedste smag. Den er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og bærer 3 ud af 3 hjerter på Dyrevelfærdsmærket. 3 hjerter sikrer, at kyllingerne har meget mere plads, er langsomt voksende, har udeareal og gode muligheder for aktivitet og bevægelse samt at transporttiden til slagteriet er kortere.
Løgismose kylling er af den franske race 'cou nu', som betyder 'nøgenhals' på dansk. Racen er robust til livet i skovene, og de manglende fjer på halsen og den tynde fjerdragt på ryggen er en fordel for kyllingerne på de varme sletter om sommeren. Racen har været brugt hos landmændene i Les Landes i mere end 60 år.
Det kan ganske enkelt smages, når en kylling har haft et godt liv.
ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE
I 2016 fik også vores fritgående kyllinger godkendt at være anbefalet af Dyrenes Beskyttelse blandt andet for kyllingernes lange levetid og adgang til fri natur.
ET FORBILLEDE EFTER FRANSKE STANDARDER
Det hele begyndte engang i 2010, da Jacob Grønlykke havde en drøm.
En drøm om at det burde kunne lade sig gøre at genopfinde kyllingeavl, som det engang havde været. Dengang, hvor kyllingerne voksede langsomt og levede et fredeligt liv, gik ud og ind, som de ville, havde højt til himlen, ubegrænset plads, græs under fødderne, skrabede i jorden og tog et støvbad, som kyllinger nu gør.
Dette er nemlig langt fra tilfældet med den måde, som danske kyllinger lever på i dag. I dag er det under 1 % af de 112 millioner kyllinger, der hvert år opdrættes i Danmark, som er sådan et godt, gammeldags kyllingeliv forundt. Resten lever et kort og kummerligt liv, stuvet sammen i lukkede haller uden adgang til det fri. Derfor tog Jacob fat i Løgismoses egen franske gourmetimportør Bruno, som selv havde set, hvordan kyllingerne i Frankrig levede frit i skovene og hvordan det gav sig udslag i saftigt, mørkt kyllingekød; meget langt fra kvaliteten af det danske fjerkræ.
Jacob og Bruno igangsatte et projekt om at avle og opdrætte kyllinger efter fransk forbillede, og derfor startede de med at undersøge, hvilken dansk landmand, der ville lægge marker og luft til at have en langsomt voksende kyllingerace gående under åben himmel, uden indhegning med græs under fødderne. Det skulle vise sig at være sværere end som så …
Smag skulle stå forrest som betydeligste parameter. Ikke hvor hurtigt racerne vokser.
Det var Jacob Grønlykkes vigtigste dogme for at få en ny slags fjerkræ til Danmark.
Den første udfordring, som Jacob Grønlykke og gourmetimportør Bruno mødte var, at lovgivningen i Danmark har strenge krav om jordbakterien campylobacter. Bakterien, som forsvinder ved opvarmning, accepteres af fødevaremyndighederne, hvad angår ænder og vildt, men ikke kyllinger. Derfor er insektværn en vigtig del af Fødevarestyrelsens værn mod campylobacter. Det er logik for, nårh ja, burhøns, at man ikke kan sikre sig at fritlevende kyllinger ikke spiser insekterne i skoven eller fluerne i luften.
Campylobacter-bakterier har dog altid været der og udgør ingen sundhedsrisiko, når man følger almindelig køkkenhygiejne, præcis som vores olde- og bedstemødre altid har gjort det. Det viste sig dog, at dét at have kyllinger gående frit på dansk jord var et projekt, der var svært at realisere. Bruno og Jacob måtte vende sig mod syd, nærmere bestemt mod de sydfranske pinjeskove Les Landes for at finde landmænd, der avlede kyllingerne efter det forbillede, de drømte om.
LES LANDES
Langt inde i skovene i Les Landes-departementet i Sydvestfrankrig mellem Bordeaux i nord og Biarritz i syd bor Marie sammen med sin mand. De avler kyllinger. Men ikke på den måde, som man måske ofte er henfalden til at forestille sig, at kyllinger bliver opdrættet. Her er ingen bure, ingen lukkede, kunstigt oplyste haller. Nej, her er ikke engang et hegn.
For de 4800 kyllinger hos Marie lever hele deres liv i fuld frihed. De går ud og ind, som de vil, har græs under fødderne, skraber i jorden, tager sig et støvbad og gør alt det, kyllinger nu gør. Sådan er det hos Marie, for hun tror på, at man skal tage sig ordentligt af dyr, hvis man vil opnå den bedste kvalitet.
Det er med stolthed, at Løgismose kyllingen bærer det allerførste Label Rouge nummer 001-65
LØGISMOSE KYLLING
LA LABEL ROUGE
Løgismose kyllingen er stolt bærer af La Label Rouge mærket – et kvalitetsstempel, som kun gives til de bedste råvarer for deres kvalitet og gode smag. Det er den franske tilgang til fødevarer, som er grunden til, at Frankrig siden 1965 har haft det officielle kvalitetsstempel La Label Rouge, udstedt af det franske landbrugsministerium Foruden kylling tildeles det til alt fra æg til asparges og østers.
DEN MEST SOLGTE KYLLING I NETTO
Efter at det nu var lykkes at få etableret et tæt samarbejde med Les Fermiers Landais i skovene for foden af Pyrenæerne sammen med de 260 franske landmænd, var fundamentet lagt. Drømmen om, at de danske forbrugere kunne få kyllinger, som er vokset op i fuld frihed på deres middagsborde, var nu en realitet.
Selvom Løgismoses butik på Nordre Toldbod med glæde modtog en stor del af de franske kyllinger var det ikke målet, at det skulle være et gode, der kun var tiltænkt københavnerne. Løgismosekyllingerne skulle være tilgængelige for alle de danske forbrugere; fra Harboøre i Nord til Gedser i syd. Hvem ellers at gå til end supermarkedskæden Netto?
Netto skælvede lidt ved tanken. Prisen på Løgismose kylling var højere end de konventionelle og kødet mørkere og med mere struktur. På det tidspunkt havde discountsupermarkederne i Danmark aldrig drømt om at sætte den slags produkter på hylderne. Men med lidt fransk overtalelse røg de med på idéen.
Den første Løgismose kylling landede i Netto i 2012, og forbrugerne kunne nu finde en kvalitetskylling i køledisken med det franske Label Rouge på siden, som en vigtig markør for de gode leveforhold og smagskvalitet og tilmed med en anbefaling fra Dyrenes Beskyttelse.
Resten af historien kender vi jo. For danskerne var mere end klar til at prioritere et fjerkræ af en højere kvalitet, og kyllingerne blev puttet i de gule indkøbskurve med al sin hast over hele det danske land. I dag er Løgismose kylling den bedst sælgende fritlevende kylling.
PRESSEMEDDELELSE
10 ÅRS KYLLINGEREVOLUTION MED LØGISMOSE KYLLINGEN
I 2012 landede den første Løgismose kylling i Danmark og i 2022 fejrede Løgismose 10-års jubilæum for kyllingen – en pionér i dansk detailhandel.
TILBEREDNING AF LØGISMOSE KYLLING
