LØGISMOSE I NETTO
LØGISMOSE KYLLINGEN
Ikke som kyllinger er flest. Læs, hvorfor Løgismose kyllingen er vores yndlingskylling, gå på jagt efter kylling på hylden i Netto og få et væld af opskrifter og kokketips med Løgismose kyllingen.
DYREVELFÆRD PÅ HØJESTE NIVEAU
Løgismose kyllingerne lever i fuld frihed, ikke bare på friland eller som fritgående, men fuldkommen uden hegn i en pinjeskov, mens de ved solnedgang, i frygt for at møde ræven, trasker ind i små kyllingehuse. Kyllingerne færdes altså på det, som må betegnes som ubegrænset plads, og som ikke kan gøres op i cm2 eller m2. Det er efterhånden selvsagt, at kyllingerne vokser i deres naturlige tempo og først slagtes, når de er min. 81 dage gamle. Derfor er Løgismose kyllingen “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” og scorer 3 ud af 3 hjerter på det statskontrollerede mærke Bedre Dyrevelfærd.
Alt sammen kan det mærkes i kødets struktur, saft, kraft, dybe og helt ekstraordinært gode smag.
NØGENHALSET KYLLING
Racen hedder 'cou nu' (nøgenhals på dansk) og er robust til livet i skoven, mens de manglende fjer på halsen og den tynde fjerdragt på ryggen er til kyllingens fordel på varme sletter om sommeren.
Racen har været brugt hos landmændene i Les Landes i mere end 60 år.
HAR DU NOGENSINDE UNDRET DIG OVER, HVORFOR LØGISMOSE KYLLINGEN IKKE BÆRER DET RØDE Ø-MÆRKE?
Ganske vist giver økologi bedre dyrevelfærd i forhold til konventionel kyllingeproduktion - men faktisk er det omvendt med Løgismose kyllingen.
Hvor økologiske kyllinger er indhegnet med maks. 4 m2 pr. kylling og får ensartet foder, går Løgismose kyllingen frit i skoven hele dagen og mæsker sig i alt fra insekter til blomster, græs og korn.
De økologiske kyllinger har siddepinde. Det har Løgismose kyllingen slet ikke brug for, da den levet i skoven fuld af træer med grene, den kan sidde på.
Kort sagt er kravene til økologisk certificering i vejen for, at kyllinger, der opvokser i fuld frihed, kan mærkes økologisk.
Den her kylling vokser ikke hurtigt, det gør den bestemt ikke. Nej, den har tid til at udvikle sig normalt, og så kan den stadig bære sin egen vægt. Den kan løbe stærkt, faktisk stærkere end vi kan.
LØGISMOSE KYLLING PÅ HYLDEN
I din lokale Netto finder du naturligvis den hele Løgismose kylling – men skal det være nemt eller foretrækker du blot vinger, lår eller bryst, så finder du også både håndskåret og marineret Løgismose kylling på hylden i Netto.
Vi tør godt påstå, at du kan smage forskel på en kylling, der kun har levet og en kylling, der har levet livet
LABEL ROUGE SOM SMAGSKOMPAS
I 1965 blev Løgismose kyllingen som den første madvare nogensinde mærket med det franske kvalitetsstempel, Label Rouge, udstedt af det franske landbrugsministerium. Et mærke, som kun tildeles den allerbedste smag. Et billede på franskmændenes stærke tradition for, at dyrevelfærd og smagskvalitet hænger tæt sammen. Og det er derfor, vi bliver ved at lade os inspirere af lige netop dét land. Foruden kylling tildeles det til alt fra æg til asparges og østers.
3 ting du ville ønske, du havde vidst noget før om Løgismose kyllingen
Kødet er mørkere og har mere struktur
Kødet på Løgismose kyllingen er både mørkere og har mere struktur end konventionelle kyllinger. Kyllingerne bruger deres muskler hele dagen og lever ca. 81 dage, før de slagtes, hvilket øger mængden af muskelfibre og bindevæv, der også bidrager til den gode smag. Kyllingen skal derfor tilberedes en anelse længere end konventionelle kyllinger.
Lun kylling smager bedre end varm kylling
Efterfølgende skal kyllingen hvile min. 15 min., før den trancheres. På den måde samler kødet sig, holder på saften og du er sikret saftigt kød.
Behold den røde snor om fødderne
Den røde snor om kyllingens fødder skal blive siddende på under tilberedning, da de samlede lår beskytter brystet mod overtilberedning, før resten af kyllingen er færdigtilberedt.
IKKE SOM KYLLINGER ER FLEST
ET FORBILLEDE EFTER FRANSKE STANDARDER
Den første Løgismose kylling landede i Netto 1. mart 2012 – men det hele begyndte flere år forinden. Engang i 2010, da Jacob Grønlykke, søn af Løgismoses grundlæggere, havde en drøm. En drøm om at det burde kunne lade sig gøre at genopfinde kyllingeavl, som det engang havde været. Dengang, hvor kyllingerne voksede langsomt og levede et fredeligt liv, gik ud og ind, som de ville, havde højt til himlen, ubegrænset plads, græs under fødderne, skrabede i jorden og tog et støvbad, som kyllinger nu gør.
En drøm om at sælge kyllinger efter fransk forbillede. Franskmændene har nemlig for længst fundet ud af, at dyrevelfærd og smag hænger tæt sammen. Smagen er franskmændenes kompas, mens sanselighed og kvalitet er grundpræmissen.
Jacob allierede sig med Løgismoses franske gourmetimportør og tidligere kok på Falsled Kro, Bruno David, og sammen satte de projektet i gang. Men det skulle hurtigt vise sig sværere end forventet – i hvert fald på dansk jord.
Den første udfordring, som de mødte var, at lovgivningen i Danmark har strenge krav om jordbakterien campylobacter. Bakterien, som forsvinder ved opvarmning, accepteres af fødevaremyndighederne, hvad angår ænder og vildt, men ikke kyllinger. Derfor er insektværn en vigtig del af Fødevarestyrelsens værn mod campylobacter. Det er logik for, nårh ja, burhøns, at man ikke kan sikre sig at fritlevende kyllinger ikke spiser insekterne i skoven eller fluerne i luften.
Campylobacter-bakterier har dog altid været der og udgør ingen sundhedsrisiko, når man følger almindelig køkkenhygiejne, præcis som vores olde- og bedstemødre altid har gjort det. Det viste sig dog, at dét at have kyllinger gående frit på dansk jord var et projekt, der var svært at realisere.
I stedet måtte de vende blikket sydpå, nærmere bestemt Les Landes i Pyrenæerne, hvor de fandt landmænd, der opdrættede fritlevende skovkyllinger.
LES LANDES
Langt inde i skovene i Les Landes-departementet i Sydvestfrankrig mellem Bordeaux i nord og Biarritz i syd bor Marie sammen med sin mand. De avler kyllinger. Men ikke på den måde, som man måske ofte er henfalden til at forestille sig, at kyllinger bliver opdrættet. Her er ingen bure, ingen lukkede, kunstigt oplyste haller. Nej, her er ikke engang et hegn.
For de 4800 kyllinger hos Marie lever hele deres liv i fuld frihed. De går ud og ind, som de vil, har græs under fødderne, skraber i jorden, tager sig et støvbad og gør alt det, kyllinger nu gør. Sådan er det hos Marie, for hun tror på, at man skal tage sig ordentligt af dyr, hvis man vil opnå den bedste kvalitet.
KYLLING I NETTO
Efter at det var lykkes at få etableret et tæt samarbejde med Les Fermiers Landais i skovene for foden af Pyrenæerne sammen med de 260 franske landmænd, var fundamentet lagt. Drømmen om, at de danske forbrugere kunne få kyllinger, som er vokset op i fuld frihed på deres middagsborde, var nu en realitet.
Selvom Løgismoses butik på Nordre Toldbod med glæde modtog en stor del af de franske kyllinger var det ikke målet, at det skulle være et gode, der kun var tiltænkt københavnerne. Løgismosekyllingerne skulle være tilgængelige for alle de danske forbrugere; fra Harboøre i Nord til Gedser i syd. Hvem ellers at gå til end supermarkedskæden Netto?
Netto skælvede lidt ved tanken. Prisen på Løgismose kylling var højere end de konventionelle og kødet mørkere og med mere struktur. På det tidspunkt havde discountsupermarkederne i Danmark aldrig drømt om at sætte den slags produkter på hylderne. Men med lidt fransk overtalelse røg de med på idéen.
Resten af historien kender vi jo. For danskerne var mere end klar til at prioritere et fjerkræ af en højere kvalitet, og kyllingerne blev puttet i de gule indkøbskurve med al sin hast over hele det danske land.
GUIDE: PARTERING & TILBEREDNING AF LØGISMOSE KYLLINGEN
