SOMMERLYKKE I EN SKÅL

Endelig er vejret med os. Det fejrer vi med smagen af lyse aftener og lune dage. Vores Mormorkoldskål bringer minderne tilbage til mormors sommerhus, sand mellem tæerne, fregner og sommerdage uden ende. Vores økologisk Farmorkoldskål, er en lettere og frisk koldskål lavet på kærnemælk. Find den dybe tallerken frem og fyld den med den yndede sommerspise. 

 

Løgismose økologisk Mormorkoldskål

Løgismose økologisk Mormorkoldskål er udviklet af vores kokke og mejerister med udgangspunkt i deres barndoms- og sommerminder. Koldskål skal ikke bare smage godt, den skal smage af mormors koldskål. Resultatet er en rund, cremet og let syrlig koldskål med æg og tilsmagt med vanilje og citron – selvfølgelig lavet af de bedste økologiske råvarer og produceret i vores mejeri i Allested-Vejle på Fyn.

Nyd den som den er eller med danske jordbær eller økologiske kammerjunkere.

Klassiske økologiske kammerjunkere

Økologiske kammerjunkere lavet efter den originale opskrift fra kokkene i vores eget konditori. De er bagt med kærlighed til den gode smag og sans for gode råvarer.

Kammerjunkerne er smørbagte med et delikat strejf af citron, vanilje og kardemomme.  

Find Mormorkoldskål på køl og kammerjunkere på hylderne i din lokale NETTO

Løgismose Koldskål
Sand mellem tæerne, fregner, saltvand og sommerdage uden ende – vores Mormorkoldskål bringer dig tilbage til sol og sommer i mormors sommerhus.

Løgismose økologiske Farmorkoldskål

Løgismose økologisk Farmorkoldskål er et nyt medlem i familien og er vores bud på en klassisk kærnemælkskoldskål. Smagen er frisk af kærnemælk og citron og rundet af rørsukker og vanilje.​

Nyd Farmorkoldskål som dessert eller mellemmåltid med Løgismose kammerjunkere eller friske, solmodne bær. Farmorkålskål kan også bruges som base i smoothie. 

Begge vores koldskål er udviklet i et tæt samarbejde mellem vores kokke og mejerister på Løgismose Mejeri Fyn og fremstillet af de bedste, økologiske råvarer. 

Det er smagen af sol og sommer, hos bedstemor. Velbekomme!

Find Farmorkoldskål på SPOT i din lokale NETTO i udvalgte uger henover foråret og sommeren. 

­

Koldskåls historie 

Koldskål er en ærkedansk spise, som går langt tilbage.

Versionen, som den for flest af os er kendt, indeholdt imidlertid ikke mejeriprodukter, men fremstod nærmere som en kølig sommersuppe, lavet med øl og revet brød eller pureret frugt blandet op med vin – begge versioner krydret med sukker, citron og kanel.

Først i det 20. århundrede vandt de første opskrifter på koldskål med kærnemælk frem, sådan som vi kender den i dag. Imidlertid kan koldskål fortsat komme i forskellige variationer, nogle med blommen fra et æg, andre med tykmælk, måske med et drys citronskal – i alle tilfælde er koldskål en simpel spise, hvorfor gode råvarer bør bruges og allerhelst vanilje fra en vaniljestang, gerne den polynesiske.

Om end du foretrækker din koldskål klassisk med kammerjunkere, honningristede nødder, smørristet havregryn eller danske jordbær, så er det sommerlykke i en skål.

­