Hos familien Benoit er ris en passion. Familien har dyrket ris i Camarguen - Frankrigs "Vilde Vesten" - i nu 4 generationer. Paul Benoit, nu bedstefar, startede familiefirmaet der idag drives af hans børnebørn. Risene sås i slutningen af april eller starten af maj og høstes ca. midt september.
Camarguen, som er på Unescos liste over de vigtigste naturområder i verden og kendt som Frankrigs riskammer, er med sine mere end 900 kvadratkilometer også et af Europas største vådområder bestående af enge, sivskove, sumpe, gigantiske pinjetræer og opdyrkede rismarker.
Markerne i reservatet har gjort Frankrig selvforsynende med ris. Området er velsignet med optimale dyrkningsforhold for risplanten; masser af vand, kun mindre temperaturudsving, en velegnet jordbund, masser af sol og lys, samt den tørrende og kølende effekt af mistral vinden.
Foruden rismarker, er Camarguen kendt for saltproduktion af det fine Fleur de Sel, men også som Frankrigs cowboyland med højt til himmelen, vilde heste, tyre, cowboys og flamingoer.