Denne meget klassiske Saint-Emilion Cheval Noir er opkaldt efter en særlig sort hest, som på én gang var elegant og kraftfuld, og som kunne trække ploven længere og dybere ned gennem rækkerne med vinstokke end nogen anden hest. Det førte til historien om, at vine fra marker hvor netop denne hest havde været spændt for, blev særligt gode, og i slutningen af 1800-tallet begyndte der at dukke vine op, som på den ene eller anden måde refererede til den sorte hest.

Den kendte familie af hollandske vinkøbmænd Mähler-Besse adopterede historien, og i deres udlægning kom den til at handle om, at man kommer langt med flid og grundighed. I begyndelsen af 1930'erne skabte de brandet Cheval Noir, som i mange år udelukkende refererede til denne altid pålidelige Saint-Emilion, og vinen blev og er fortsat en af trumferne på Mähler-Besse ‘s hånd.

Mähler-Besse erhvervede i 1937 deres første 6 ha. nord for Saint-Emilion sammen med en ejendom, som knap nok kunne kaldes et slot. Frugten herfra var i mange år en del af denne Cheval Noir, men aldrig den eneste, dertil var vinen alt for populær. Og da Mähler-Besse omkring årtusindeskiftet begyndte at barsle med et egentligt Château Cheval Noir og Grand Cru vinen Le Fer de Cheval Noir, fandt man andre kilder til denne originale, ja historiske  Saint-Emilion Cheval Noir, der i løbet af de snart 100 år, den har været på markedet, har været eksporteret til flere end ja 100 lande!

I dag er der tale om frugt fra forskellige vinmarker rundt omkring i Saint-Emilion, som høstes både manuelt og maskinelt. Gæringen sker i thermoregulerede rustfri ståltanke og den unge vin modnes efterfølgende 12 måneder i de samme tanke (altså nul fadlagring) inden den endelige cuvée sammenstikkes, filtreres og fyldes på flasker.

En behagelig, ganske delikat, frugtfokuseret vin med noter af modne sorte og røde bær og et fint krydret touch såvel til næsen som i munden. Til den friske side og med nogle tanniner som betyder, at dekantering og endda en god svingom i karaflen er en rigtig god idé.

Derefter er vinen en veloplagt og loyal ledsager til utallige retter i det salte køkken. Og nu vi er i Saint-Emilion, hvorfor så ikke trække lidt ind i baglandet og nappe et par velvoksne bryster (gerne 1/2 kilo stykket!) fra en glad fritgående and, der har snadret og græsset hele sit liv. Prøv den som en gang Magret de Canard (lige så blodig som du tør) med appelsinbagte rødbeder og et gavmildt drys af skivede råmarinerede brombær. 

der arbejdes