Fakta
- 6 stk. 12.214,50
Châteauneuf-du-Pape Le Plateau - magnum 150cl
- 6 stk. 12.214,50
2.395,-
1.596,67 pr. l.
6 stk.
12.214,50
2.035,75 pr stk.
Spar 2.155,50
Anbefalinger
James Suckling
94
Marts 2022
Robert Parker - The Wine Advocate
92-94
Joe Czerwinski - August 2019
Beskrivelse
Dette er magnumudgaven af den bare anden særlige cuvée fra Château Mont-Redon, som ellers stædigt, og på trods af, at de efterhånden har mere end 100 ha. at gøre godt med, har holdt fast i kun at producere én Châteauneuf-du-Pape. Vinen kommer i kølvandet på meddelelsen om at de to familier Fabre og Abeille, som eller har stået sammen om Mont-Redon i 4. generationer, ikke længere havde de samme ambitioner, og siden foråret 2017 er det Pierre Fabre som alene har stået i spidsen for dette historiske domaine. Cuvée le Plateau er således ikke bare en nyhed, men også et varsel om opbrud og nybrud.
Der er rigtig mange producenter i Châteauneuf-du-Pape, der begaver os med særlige aftapninger. Nogle er imponerende, ja rent ud fantastiske og andre er frække eller i bedste fald bare ligegyldige spekulationer i alt den hype, der har været om Pave-vinene de sidste mange år. Hvor Pierre Fabre lander i dette spil med dette initiativ, kan vi kun spå om. Prissætningen er heftig og da det stadig ikke ligger i Château Mont-Redon’s gener at efterstræbe det overgjorte i form af voldsom ekstraktion, heftig fadlagring og svimlende alkoholindhold, skal Pierre tage stikket hjem på saftig sensualitet, pirrende finesse og frem for alt uforbeholden nydelse. Lykkes det? The message is in the bottle!
Vinen er sammenstukket af håndhøstet frugt fra parceller hvor der er særlig mange af de karakteristiske runde rullesten (galets roulés) og derudover er der tale om en selektion fra de ældste vinstokke på Plateau du Mont-Redon. Vinen er udelukkede skabt på Grenache og Syrah som efter alle stilke er fjernet gærer og - i første omgang - også modner hver sig. Der er tale om 18 måneder i 228-liters Bourgognefade hvoraf 25% også i var nye. Herefter sammenstikkes vinene fra de fade som godkendes efter smagning i rustfrit hvorefter den endelige cuvée får lov til at modne videre i yderligere 18 måneder frem mod aftapningen på flaske, der sker efter en let filtrering.
Vinen er allerede en stor fornøjelse, og - som også de første anmeldelser af 2016-årgangen allerede har indikeret – bliver vinen givet en triumf for Pierre Fabre.
Producent
Det var i 1978 at Lene Grønlykke i en anden tid svingende ind på gårdspladsen foran Château Mont-Redon, knyttede den første kontakt og siden sikrede sig eneforhandlingen i Danmark af slottets særlige label Vignoble Fabre, som ellers var forbeholdt Frankrigs fineste og førende restauranter.
Lige siden har vi i Løgismose fulgt udviklingen på dette domaine, og gang på gang er vi blevet overraskede og begejstrede over den næsten feminine elegance i vinene, som fætrene Didier Fabre og Jean Abeille i 3. generation stædigt fastholdt som stedets signatur på trods af tidens knæfald for potens og maskulin power. I efteråret 2016 kom det imidlertid til et brud, da deres børn ikke længere kunne forenes om projektet, og i dag er Pierre Fabre ene om at repræsentere den 4. generation.
På Château Mont-Redon spottede de som de første mulighederne på den store flade slette oppe bag byen Châteauneuf-du-Pape, og i løbet af et par generationer vekslede familien udstrakte arealer med lavendel og småskov til vinmarker. De oprindelige 2,5 ha. fra 1923 er i dag blevet til små 200 ha. alene i Châteauneuf-du-Pape (hvoraf mere end 100 ha. er i produktion), og dertil kommer betydelige besiddelser i Lirac og Côtes du Rhône, som betyder, at Château Mont-Redon alene på den baggrund er gået hen og blevet den største spiller i det sydlige Rhône, når det handler om produktion af kvalitetsvine.
Og det stopper ikke her: Samarbejder med en lang række betroede vinbønder betyder at der siden årtusindeskiftet også er skabt en serie af såkaldte "Réserve Mont-Redon" vine fra Rhône samt en Saint Max rosé fra Provence, og endelig har Pierre Fabre i 2020 og 2021 erhvervet de 2 biodynamiske og økologiske vingårde Domaine de l’Oratoire Saint-Martin i Cairanne og Domaine du Joncier i Lirac.
Det dejlige er, at vi bliver mere og mere overbeviste om, at Château Mont-Redon i disse år leverer på et niveau, som kommer til at gå over i historien. Det er store ord, men vi er ikke alene med vores begejstring.
Selv Robert Parker - der ellers om nogen har været med til at iscenesætte de dunkle og muskuløse vine - måtte overgive sig til sidst og indrømmede i 2011, at "This estate has produced some of the greatest Châteauneuf -du-Papes I have ever tasted, including their 1949 (one of the top-25 wines of my lifetime), 1955 and 1961”. (Wine Advocate nr. 197 i oktober 2011).
Og lidt mere for nylig – i februar 2024 – var Matt Walls, Decanter Magazines seneste mand i Rhône, inviteret forbi for at opleve Mont-Redons berømte samling af ældre årgange, der for tiden strækker sig tilbage til 1961.
Matt Walls smagte 18 forskellige årgange, og kun én af vinene nåede ikke op forbi de 90-point. F.eks. noterede han om 1961-årgangen samtidig med at han kvitterede med 96-point: ”Deep foxy brown colour. Taking on some soy sauce and aromas that remind me of old Madeira – slightly balsamic, a touch of VA and intense umami. Full, mouth filling and still so generous. Intense, long and powerful – extraordinary for a wine of this age. Still has a touch of grippy tannin on the long finish, along with mushroom, veal stock and soy sauce flavours. Such life force. By no means dead yet!”
Vi bestræber os på altid at have adskillige årgange af de pavelige vine i sortiment. Se det aktuelle udvalg her.
Oprindelse
Region
Rhone dalen ligger i Sydøstfrankrig langs Rhone floden. Dalen følger floden ca 240 km og er dermed også et af Frankrigs største vinområder. Den opdeles i Nord og Syd, hvor særligt den sydlige del har udpræget Middelhavsklima med lange, tørre somre og den konstant blæsende Mistralvind . Der laves mange vintyper, men hovedvægten ligger på rødvin. I Nord anvendes Syrah til rødvine og Viognier, Marsanne og Roussanne til hvidvine, mens den sydlige og klart største del af dalen anvender et bredt spektrum af druer, som udover Syrah også tæller druer som feks Grencahe, Mouvedre, Cinsault. Af grønne Rhone druer kan nævnes Clairette, Roussanne, Marsanne og Boubolenc.Distrikt
Chateauneuf-du-Pape er en historisk appellation mellem byerne Orange og Avignon i den sydlige del af Rhonedalen. I vinmarkerne med de runde, hvide sten "Galets", stortrives Grenache druen, og den bruges både solo og i kombination med sorter som Syrah, Mouvedre og Counoise i de fyldige og krydrede rødvine, appellationen er kendt for. Appellationen inkluderer også hvidvine, som ligeledes hyppigst er blends af forskellige sorter her i blandt Grenache Blanc, Rousanne, Clairette og Bourboulenc. I alt er 13 druesorter tilladt i Chateauneuf-du-Pape. Særligt rødvinene, som klart udgør den største del af produktionen, anses for at være de mest prestigefyldte i den sydlige Rhonedal, og vinene har generelt godt potentiale for udvikling i flasken.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter