Château du Tertre endte i 5. Cru, da hierarkiet blev fastlåst tilbage i 1855, og slottets 53 ha. samlet i en imponerende vinmark er en af de største i hele Medoc, der overalt er begunstiget med af 3-5 meter dybt gruslag. Desuden er det more or less den samme vinmark, hvorfra slottet høstede sine druer tilbage i 1855. På overfladen en sjældent set og respektindgydende kontinuitet!
Efter mange år med dalende kvalitet, blev skuden for alvor vendt, da hollænderen Eric Albada Jelgersma købte det 100 år gamle slot i 1997. De massive investeringer, der fulgte, og ikke mindst ansættelsen af administrerende direktør Alexander van Beek har langsomt, men stødt givet gevinst. Van Beek startede med at sælge alle høstmaskinerne for at vende tilbage til det manuelle arbejde, og i 2008 satte han gang i en stadigt rullende konvertering mod økologi, som betyder, at lidt mere end halvdelen af de 53 ha. nu er omlagt.
Frosten i foråret 2017 tog godt fat i Château du Tertre, hvor man mistede mellem 30 og 35% og i tilgift efterfølgende måtte håndtere en del af den frugt der fulgte efter den anden blomstring. Vinen endte med at blive sammensat af 75% Cabernet Sauvignon, 10% Cabernet Franc og Merlot samt 5% Petit Verdot.
Alle klaser blev håndsorteret inden stilkene blev fjernet, og derpå stolede man på at det nye optiske sorteringsanlæg til sidst på magisk vis ville trække de umodne druer fra den 2. blomstring ud af ligningen. Mosten gærer i et miks af 24 træfade, 10 betontanke, 16 rustfri ståltanke varierende fra 1.000 til 18.000 liter i størrelse samt i 4 beton-æg, der i teorien skulle være med til at skærpe mineraliteten i vinen. Når gæringen er overstået, løber vinen uden brug af pumper ned til fadene i kælderen hvor vinen modner i 16 måneder i op til 50% nye fade med 4 omstikninger undervejs, inden den til sidst klares med æggehvider og tappes på flaske.
Resultatet er blevet en slank og lidt mere urtet Margaux end vanligt, som åbner med solbær og ribs samt lidt kirsebær og rosenblade inden de underliggende toner af røg, lakrids og vanilje trækker udtrykket i en lidt sødere mere krydret retning. Fin dybde, markant vitalitet og selvom om stilen er lidt filigran et fint eksempel på, hvor langt man kan komme, hvis man har talent og teknologi nok til at stå imod, når naturen driller.
Server den gerne dekanteret til for eksempel et sprængt duebryst med peberrodssauce og små sprøde grøntsager.