LÆGISMOSE MEJERI
KÆRLIGHED TIL KÆRNEMÆLK
Forår. Tiden, hvor det danske land viser sig fra sin fineste side. En tid præget af håb, opblomstring, mildhed, lysere tider, naturens fine farver, spæde grøntsager og ikke mindst køer på græs.
De økologiske malkekøer løber i midten af april over de danske græssletter, hvor de hele sommerhalvåret gumler græs og får masser af frisk luft. I sandhed et tegn på forår, som vi markerer med vores økologiske kærnemælk.
LØGISMOSE KÆRNEMÆLK
Løgismose økologiske kærnemælk er skummetmælk syrnet med mælkesyrebakterier. Syrningen giver mælken den karakteristiske, cremede konsistens og friske, let syrlige smag. Kærnemælken kan naturligvis nydes, som den er, røres med æg, sukker, vanilje og citron til den nærtforestående koldskålssæson eller bruges i både det salte og søde køkken.
KÆRNEMÆLKS HISTORIE
Har du nogensinde spekuleret over, hvorfor det hedder kærnemælk? Det kan ganske enkelt forklares med, at det syrnede mælkeprodukt, oprindeligt var et restprodukt fra at kærne syrnet fløde til smør. Fedt og væske blev adskilt og den tilbageværende væske var således kærnemælken, der blev helt på kander og drukket.
Sådan foregår det stadig, når der er tale om gammeldags kærnet smør og gammeldags kærnemælk. Dog er langt størstedelen af de mælkehvide dråber, du kender fra kartonerne i supermarkedet, fremstillet på lidt anden vis. Frisk skummetmælk syrnes med mælkesyrekultur, hvilket giver den syrlige friske smag og cremede konsistens til forskel fra almindelig mælk.
I dag findes der ikke længere mange liter kærnemælk i de danske køleskabe, men spørg bare dine bedsteforældre om ikke de kender til kærnemælkssuppe eller kærnemælksvælling?
Hos Løgismose vil vi gerne genskabe kærligheden til det magre mælkeprodukt, og med forårets ankomst, der bringer sprøde salater, friske bær, samt fisk og fjerkræ, er det ingen sag at bringe noget så forårsagtigt, håndværksbaseret og ærkedansk som kærnemælk i spil.