Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserGavekortAlle vineLandFransk vinItaliensk vinSpansk vinTysk vinAmerikansk vinØstrigsk vinPortugisisk vinNew Zealandsk vinGræsk vinDansk vinArgentinsk vinChilensk vinOmråderBourgogneBordeauxRhôneSancerrePiemonteToscanaPomerolRibera del DueroLoireMoselVenetoMarlboroughCalifornienDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Grej & Gaver
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 2.932,50
Brunello di Montalcino Pian delle Vigne
- 6 stk. 2.932,50
575,-
766,67 pr. l.
6 stk.
2.932,50
488,75 pr stk.
Spar 517,50
Anbefalinger
Wine Spectator
91
Bruce Sanderson - Juni 2022
Vinous by Antonio Galloni
92
Eric Guido - November 2021
James Suckling
93
November 2021
Jancis Robinson
15,5
Walter Speller - Januar 2022
Falstaff Magazin
94
Othmar Kiem, Simon Staffler - Oktober 2022
Beskrivelse
Pian delle Vigne har i snart et ¼ århundrede været Marchesi Antinori ’s fortolkning af, hvad de prestigefyldte vine fra Brunello di Montalcino kan og gerne må handle om. En i alle årgange meget veldrejet og altid meget pålidelig vin, som lige fra starten har bekendt sig til de store fade med albuerum nok til, at Sangiovese druen altid har fået lov til at vise sig fra sin mere finesserige og feminine side.
Vinen har fået sit navn fra nogle stationsbygninger, som ligger langs et gammelt jernbanespor, der krydser de arealer, som Antinori erhvervede tilbage i 1995, da det gamle familiedynasti besluttede, at de også skulle ombord på Brunello-ekspressen. Der er tale alt 186 ha. 6 km. syd for Montalcino i samme område, hvor også Castello Banfi og Frescobaldi (Castelgiocondo) opererer. Der var 27 ha. med vinstokke, da Antinori købte ejendommen, og siden er yderligere 38 ha. kommet til og Pian delle Vigne er med en samlet produktion på omkring 300.000 flasker i dag en af de store spillere på Montalcino ’s pulserende vinscene. Og der er flere på vej, idet Antinori familien senest har købt knap 20 ha. oppe omkring Passo del Lume Spento (passet ved den slukkede lanterne).
2017 vil blive husket for varme og tørke både i vintermånederne, i løbet af foråret og hen over sommeren. Det førte til tidlig knopbrud, begrænsede vinstokkenes vegetative udvikling og reducerede størrelsen af klaserne; og da regnen endelig kom de sidste dage i august, talte man om en ”tiltrængt lindring til vinstokkene”, som til sidst resulterede i at man de første dage af september og frem til den 26. september kunne høste druer med ”velafbalanceret modenhed”. Høsten er manuel med en soignering af klaserne inden alle stilke fjernes og endnu en inden druerne knuses og fyldes i rustfri ståltanke, hvor de i løbet af 3 uger blev forvandlet til vin. Vinen er modnet 24. måneder i store (3.000, 5.000 og 8.000 liters) brugte franske og slovenske fade og herefter sammenslukket til den endelige cuvée, som efter en let filtrering er tappet på flaske og modnet videre frem mod frigivelsen i efteråret 2021.
En delikat og kompleks Brunello med dejlige noter af moden rød frugt, især kirsebær og blommer der bliver komplementeret af tobak, chokolade samt tørret og kandiseret frugt. Fyldig, dejlig aromatisk og vedholdende, men takket være blide tanniner på ingen måde voldsom eller overgjort. I stedet med en pulserende syre, som bringer elegance og finesse i spil.
Producent
Giovanni di Piero Antinori blev medlem af “Arte Fiorentina” - Firenze 's forenede vinavlere - helt tilbage i 1385, og lige siden har familien Antinori uden afbrydelser beskæftiget sig med dyrkning af druer og fremstilling af vin. 27 generationer på stribe er det foreløbig blevet til nu hvor Marchese Piero Antinori har afleveret stafetten til sin datter Albiera Antinori for at hun sammen med sine to søstre Allegra og Alessia kan løfte familiearven videre.
Og der er noget at løfte på. På godt 50 år har Piero Antinori på en visionær blanding af progressiv nysgerrighed, talent og stædighed forvandlet Chianti for altid og samtidig skabt et familieimperium, som trods voldsomt vokseværk på imponerende vis er forblevet funderet på en næsten fundamentalistisk tro på kvalitet.
Grundstenen blev lagt i 1961 via det legendariske samarbejde med den berømte vinkonsulent Giacomo Tachis. Piero Antinori kalder det den revisionistiske periode hvor forskellige vinfremstillingsteknikker, nye teknologiske muligheder og nye måder at modne vinene på blev endevendt.
Det første nybrud kom i 1968 med vinen Sassicaia, som blev skabt på de "Bordeaux" druer, som Mario Incisa della Rochetta havde plantet i Bolgheri lige efter anden verdenskrig. Siden fulgte i 1971 Tignanello som, ved at smide de grønne druer på porten og samtidig blev modnet på små franske fade, varslede den kommende revitalisering af disciplinen for Chianti Classico, og da man i 1978 havde et lille overskud af Cabernet Sauvignon druer i Tignanello marken poppede den første udgave af Solaia op.
Alle 3 vine blev tidligt verdensberømte og da Piero Antinori samtidigt opgraderede de forskellige Chianti vine fra Santa Cristina, Pèppoli og Badia a Passignano blev fundamentet skabt for en imponerende ekspansion:
1985: Første årgang fra familiens ejendom Castello della Sala i Umbrien
1990: Første årgang fra familiens ejendom Guado al Tasso i Bolgheri
1990: Første årgang fra tilkøbte La Braccesca i Montepulciano
1991: Familien overtager i samarbejde med Eduardo Matte et stutteri i Maipo Valley i Chile og forvandler det til Bodega Haras de Pirque med 150 ha. tilplantet med vinstokke.
1993: Efter grundige forundersøgelser investerer familien i 200 ha. i Napa Valley og etablerer Antica Winery.
1994: Efter 5 års partnerskab erhverves Prunotto i Piemonte
1995: Første årgang fra tilkøbte Pian della Vigne i Montalcino
1995: Første årgang fra tilkøbte Fattoria Aldobrandesca i Maremma
1998: Første årgang fra Tormaresca som forenede de 2 vingårde Tenuta Bocca di Lupo i Castel del Monte og Masseria Maìme i Salento
2007: Første årgang fra tilkøbte Tenuta Monteloro oppe i Appeninerne bag Fiesole
2007: Første årgang fra tilkøbte Fattoria Le Mortelle i Maremma
2012: Det nye imponerende vineri i Chianti Classico indvies efter 7 års planlægning og byggeri.
Oprindelse
Region
Toscana ligger i den vestlige del af Mellemitalien og flere af landets bedste vine produceres her. De bølgende bakker og pitoreske byer kan mere end at agere kulisse til smukke postkort, og både mad og vin er i højsædet. Det lune Middelhavsklima, regionen nyder, giver optimale forhold for modning af druer. Sangiovese har sin højborg i Toscana, og i distrikter som Brunello di Montalcino og Chianti Classico når den højder, hvis lige ikke findes andre steder i verden. Ved kysten ligger undtagelsen i form af distriktet Bolgheri, der fokuserer på internationale sorter, særligt Cabernet Sauvignon og Merlot. Vernacchia di San Gimignano er tør hvidvin og den velkendte Vin Santo fremstilles også i betydelige mængder på særligt Trebbiano og Malvasia.Distrikt
Brunello di Montalcino er et højt estimeret vindistrikt i Toscana i den centrale del af Italien. Vinmarkerne er placeret på skråninger omkring byen Montalcino 30 km syd for byen Siena, og kun Sangiovese må anvendes. Druedyrkning må efter loven kun foregå op til max 600 moh for at sikre optimal modning. Ordet Brunello er et lokalt synonym for den meget udbredte variant, Sangiovese Grosso, i området. Brunello skal lagre minimum 2 år på fad og kan først sælges 5 år fra høståret. Vinene er gennemgående intense, komplekse og lagringsegnede og anses for at være blandt de fineste vine i Italien.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter