Domaine Leroy behøver ikke nogen introduktion, og dem der bare har snuset til et par af vinene, vil vide, at vi her er oppe at kysse stjernerne og i audiens hos en legende.
Det er stadig Madame Lalou Bize-Leroy, som står i spidsen for det ikoniske Domaine, og selvom hun efterhånden er blevet en gammel og skrøbelig dame, er hun fortsat 100% til stede i kælderen og fortsat i gang med sin søgen efter det ultimative i Bourgogne. Læg dertil et talent for markedsføring som er af en anden verden og vupti. Vinene fra Leroy er blevet samlerobjekter og en del af dannelsesrejsen for de Bourgogne aficionados, som spinker og sparer for at få råd til et par flasker, og for dem der bare er født med en guldske i munden.
Madame Lalou Bize-Leroy har på mange måder været forud for sin tid. Hun fik tidligt blik for biodiversitet og indså før de fleste andre, at den tiltagende anvendelse af forebyggelses- og bekæmpelsesmidler var et misbrug, som i sidste ende straffede vinbønderne på kvaliteten. Derfor gik hun tildigt biodynamisk til værks, og hun har gang på gang plæderet for, at en Bourgogne kun kan vise sit sande terroir hvis vinbonden først bekymrer sig både om det der foregår over og under jordens overflade og senere lader de naturlige gærceller regere i kælderen, således at de kan bidrage med netop det særpræg, som de bærer med sig fra den enkelte vinmark.
Her er der tale om frugten fra de efterhånden 2,6 ha. som Madame Lalou Bize-Leroy har fået fingrene i på den del af Premier Cru marken Les Beaux Monts, der ligger inde i Vosne-Romanée på højde med Richebourg. Druerne høstes med en omhyggelig soignering af klaserne allerede i vinmarken hvorefter de transporteres frem til vingården i kølevogne til endnu en soignering inden de hele klaser lægges i åbne egefade, hvor gæringen langsom får lov til at gå i gang. Madame Lalou Bize-Leroy har ingen regler for nedstandsning eller overpumpning og siger: ”Her er ingen regler. Det hele er intuition, det gælder bare om at følge med og sørge for, at det, der skal gøres, bliver gjort. Sådan er det bare. Vinfremstilling er ingen videnskab.”
Efter den alkoholiske gæring forsvinder vinene ned i 100 % nye egefade "ikke fordi jeg leder efter smagen af egetræ, men fordi jeg skylder mine vinstokke det bedste". Vinene omstikkes en enkelt gang efter at den malolaktiske gæring er veloverstået, og herefter følger - afhængig af årgangens beskaffenhed og hvilken Cru der er tale om - 12-16 måneders modning, hvorefter vinene tappes direkte fra fadene uden klaring eller filtrering.
Gamle vinstokke kombineret med ekstremt lave udbytter (4 klaser druer pr. vinstok) resulterer i frugtige, fyldige og naturligt koncentrerede vine, som tidligt byder sig til med en raffineret næsten lystig balance. De virker aldrig anmassende, og med tiden følger en dybde, som retfærdiggør vinenes kultstatus.
Madame Lalou Bize-Leroy er kendt og respekteret for at frigive sine vine over en årrække for på den måde at sikre, at vinverdenen forbliver forvissede om vinenes unikke holdbarhed. Nærværende flasker stammer fra et af disse såkaldte ”late releases”, og de har derfor været opbevaret under optimale betingelser.
Vi lægger normalt en ære i at smage alle vores vine og temperere vores beskrivelser derefter. Sådan er det ikke her. Vinens prispunkt betyder, at vi ikke har "musklerne" til at smage alle vinene i de udbudte årgange, og vi henviser i stedet til de tilgængelige ekspertbedømmelser, for eksempel vor tids største Bourgogne ekspert Allen Meadows, som besøgte Lalou Bize-Leroy i januar 2007 og smagte mange af vinene lige før de blev tappet på flaske.
I den forbindelse udtalte Lalou Bize-Leroy: "2005 is an excellent millésime in both colors. There is a harmony to this vintage that speaks of la grande classe and you can feel it in the quality of the tannins, which are refined and very ripe. The level of phenolic ripeness in this vintage is really something yet there is absolutely no sense of surmaturité or heaviness. Overall, including the Bourgogne, we brought in just under 20 hl/ha, which for us is a good yield. Sugars were excellent at between 13 and 13.5% as were the acidities and the post malo pHs were also terrific at around 3.4. Overall, the vintage really has no direct parallel but I suppose it reminds me somewhat of 1996 or perhaps 1999."