Domaine Leroy behøver ikke nogen introduktion, og dem der bare har snuset til et par af vinene, vil vide, at vi her er oppe at kysse stjernerne og i audiens hos en legende.
Det er stadig Madame Lalou Bize-Leroy, som står i spidsen for det ikoniske Domaine, og selvom hun efterhånden er blevet en gammel og skrøbelig dame, er hun fortsat 100% til stede i kælderen og fortsat i gang med sin søgen efter det ultimative i Bourgogne. Læg dertil et talent for markedsføring som er af en anden verden og vupti. Vinene fra Leroy er blevet samlerobjekter og en del af dannelsesrejsen for de Bourgogne aficionados, som spinker og sparer for at få råd til et par flasker, og for dem der bare er født med en guldske i munden.
Madame Lalou Bize-Leroy har på mange måder været forud for sin tid. Hun fik tidligt blik for biodiversitet og indså før de fleste andre, at den tiltagende anvendelse af forebyggelses- og bekæmpelsesmidler var et misbrug, som i sidste ende straffede vinbønderne på kvaliteten. Derfor gik hun tildigt biodynamisk til værks, og hun har gang på gang plæderet for, at en Bourgogne kun kan vise sit sande terroir hvis vinbonden først bekymrer sig både om det der foregår over og under jordens overflade og senere lader de naturlige gærceller regere i kælderen, således at de kan bidrage med netop det særpræg, som de bærer med sig fra den enkelte vinmark.
Her er der tale om frugten fra de efterhånden 2,6 ha. som Madame Lalou Bize-Leroy har fået fingrene i på den del af Premier Cru marken Les Beaux Monts, der ligger inde i Vosne-Romanée på højde med Richebourg. Druerne høstes med en omhyggelig soignering af klaserne allerede i vinmarken hvorefter de transporteres frem til vingården i kølevogne til endnu en soignering inden de hele klaser lægges i åbne egefade, hvor gæringen langsom får lov til at gå i gang. Madame Lalou Bize-Leroy har ingen regler for nedstandsning eller overpumpning og siger: ”Her er ingen regler. Det hele er intuition, det gælder bare om at følge med og sørge for, at det, der skal gøres, bliver gjort. Sådan er det bare. Vinfremstilling er ingen videnskab.”
Efter den alkoholiske gæring forsvinder vinene ned i 100% nye egefade "ikke fordi jeg leder efter smagen af egetræ, men fordi jeg skylder mine vinstokke det bedste". Vinene omstikkes en enkelt gang efter at den malolaktiske gæring er veloverstået, og herefter følger - afhængig af årgangens beskaffenhed og hvilken Cru der er tale om - 12-16 måneders modning, hvorefter vinene tappes direkte fra fadene uden klaring eller filtrering.
Gamle vinstokke kombineret med ekstremt lave udbytter (4 klaser druer pr. vinstok) resulterer i frugtige, fyldige og naturligt koncentrerede vine, som tidligt byder sig til med en raffineret næsten lystig balance. De virker aldrig anmassende, og med tiden følger en dybde, som retfærdiggør vinenes kultstatus.
Madame Lalou Bize-Leroy er kendt og respekteret for at frigive sine vine over en årrække for på den måde at sikre, at vinverdenen forbliver forvissede om vinenes unikke holdbarhed. Vi lægger normalt en ære i at smage alle vores vine og temperere vores beskrivelser derefter. Sådan er det ikke her. Vinens prispunkt betyder, at vi ikke har "muskler" til at smage alle vinene i de udbudte årgange, og vi henviser i stedet til de tilgængelige ekspertbedømmelser.
"Lalou Bize-Leroy rarely has much to say about vintages these days as she mostly just concludes that each of them have their own personalities and that should be a sufficient explanation for what transpired. For 2011 specifically, she did concede that yields were a bit more generous than usual at between 24 and 25 hl/ha but that the growing season did cause some angst. As to the style of the wines, she likens that to her 2006s, calling them "elegant, fresh and refined wines that will age on their balance." After almost 20 years of visiting the domaine, I am rarely surprised by the typically stupendous quality but I confess that Mme Leroy so far out-performed the general quality of the vintage that it would have been easy to assume that we were tasting a more illustrious one. It's not so much that the wines are powerhouses of exceptional concentration, so much as they are just so harmonious and seamless that you can't help but admire their grace and inner beauty. The descriptor "stunning" isn't praise enough when you put this kind of quality in the context of the 2011 vintage. If you can find them, and then afford them, don't miss them." Allen Meadows fra sit besøg på Domaine Leroy i februar 2013