Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserGavekortAlle vineOmråderBourgogneBordeauxRhôneSancerrePiemonteToscanaPomerolRibera del DueroLoireMoselVenetoMarlboroughCalifornienDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Grej & Gaver
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingenKontaktJob hos Løgismose
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 2.269,50
Vintage Port Coroa de Rei
- 6 stk. 2.269,50
445,-
593,33 pr. l.
6 stk.
2.269,50
378,25 pr stk.
Spar 400,50
Anbefalinger
Robert Parker - The Wine Advocate
95
Very concentrated and pure, this is deep and rich on opening, but air allows it to become more graceful. It seems fairly accessible early on, but there are tannins here, however ripe, that will support the fruit well. Expressive and tasty, this also has the serious feel that you want to see in a fine Port. A couple of days later, it surprisingly and seemingly pulled in most of the sugar. It didn't seem nearly as sweet as statistics would suggest, while remaining sensual, elegant and chock-full of flavor. This is lovely, and it looks like a big winner. It certainly makes a nice case for being the best of this issue's 2018 Vintage Port submissions overall. It should age well. It has a good chance to develop very well, not just hold. Mark Squires - Oktober 2020
Beskrivelse
2018 er en årgang som mange Portvinsproducenter har tøvet med at deklarere som vintage dels fordi de havde masser af Vintage Port fra tidligere årgange i lagerhallerne dels for der, som vinmageren André Pimentel Barbosa hos Poças formulerer det, var tale om "a roller-coaster growing season", som til sidst resulterede i en så beskeden høst, at mange producenter måtte prioritere hvilke Portvinstyper, de ville satse på.
Det var et år præget af mindst 3 problemer: Først alt for megen tørke som forsinkede vækstsæsonen. Dernæst en syndflod af nedbør da regnen endelig kom, som betød 100-vis af ekstra timer blandt vinstokkene oppe på terrasserne for at bekæmpe det værste udbrud af meldug siden årtusindskiftet, og så en ekstrem hedebølge til sidst, som fik vinstokkene til at begynde at tage energien tilbage fra druerne for at overleve.
Alligevel lykkedes det, via en rigid soignering af de enkelte drueklaser allerede under plukningen og dernæst ved at anvende en højere andel af frugt fra de højest beliggende terrasser at producere en Vintage Port, hvorom Mark Squires fra the Wine Advocate begejstret noterede ”This is lovely, and it looks like a big winner. It certainly makes a nice case for being the best of this issue's 2018 Vintage Port submissions overall”, da han rapporterede fra sit besøg i Douro i efteråret 2000. Selv kalder André Pimentel Barbosa resultatet for ”the biggest boost to our staying power.”
Der er tale om et såkaldt ”Field blend” fra Douro’s traditionelle druer med Touriga Nacional i front med fin støtte fra blandt andre Touriga Franca og Tinta Roriz, der er plukket fra 40-60 år gamle vinstokke oppe omkring Ervedosa do Douro (Cima Corgo). Frugten er transporteret ned til Quintaen i plastkasser og efter en sidste soignering er alle stilke fjernet, hvorefter alle druerne for første gang i nyere tid er fodtrampet før og under den første del af gæringen i store granit lagares.
Den gærende most er herefter fyldt i rustfri ståltanke og tilsat kvalitetsbrandy. Herefter har den unge vin fået lov til at hvile sig indtil det tidlige forår hvorefter den er blevet fyldt på de karakteristiske mindre fade (de såkaldte Balseiros), og da André Pimentel Barbosa i samråd med Jorge Manuel Pintão i de senere år har skruet ned for tiden i fadene er det her i 2018 kun blevet til 6 måneder (!) inden vinen røg tilbage stålet, hvor den modnede videre i 16 måneder inden den blev sendt til godkendelse hos IVDP (Instituto dos Vinhos do Douro e do Porto) og derpå aftappet på flaske og frigivet til salg.
Resultatet er blevet en smuk, aromatiske og meget velafbalancerede Vintage Port som allerede nu er meget charmerende, selvom den også har struktur til et langt liv, hvis man ellers kan holde fingrene fra den. Intens rubinrød i glasset. Mørk chokolade og masser af moden mørk frugt med brombær og Reine Claude i spidsen, der fungerer som den aromatiske klangbund for flygtigere aromaer af viol, harpiks og kokos. Fornem volumen og saftighed med mærkbare, men modne tanniner og et delikat syrepift, der på forfriskende vis dæmper oplevelsen af sødme og etablerer en elegant finish.
Server den gerne mens den er ung sammen med en saftig mør bøf med Madagaskarpeber. Og hvis det er for vildt sammen med cremede gerne blå oste eller desserter med mørk chokolade.
Producent
Familiefirmaet Manoel D. Poças Junior er grundlagt i 1918 og i dag styres virksomheden i 4. generation af ikke færre end 6 efterkommere af grundlæggeren. Oprindeligt ejede familien 2 destillerier hvor man fremstillede den brandy, som portvinen forstærkes med, men da brandyproduktionen blev nationaliseret i 1930’erne måtte familien sadle om, og derfor etablerede man sig som portvinsproducenter funderet på druerne fra Quinta da Quartas, som Pocas havde overtaget som betaling for et større parti brandy nogle år tidligere.
I dag er det Maria Manual Maia, der har ansvaret i vinmarken, og når druerne ankommer til kælderen er det Jorge Manual Pintão der tager over konsulteret af den erfarne Luis Rodrigues.
Druerne er de traditionelle varianter Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão fra 40 til 60 år gamle vinstokke, og der sker en rutinemæssig sortering under plukningen således at kun de bedste druer kommer ned i plastikkasserne, som så bliver båret frem til den nærmeste vej og kørt op til Quinta da Quartas, hvor Pocas siden 1988 har samlet alle sine produktionsfaciliteter.
Poças er blevet kendt for at skabe elegante og behagelige portvine, som altid befinder sig lidt til den tørre side i forhold til gennemsnittet, og de har endda oplevet at Wine Spectator kaldte en af deres Late Bottled Vintage Portvine for ”lidt for perfekt".
Den store specialitet hos Poças er imidlertid familiens Colheita Portvine, som normalt tappes efter 7 års fadlagring. Hos Poças markerer de 7 år kun startskuddet til den første aftapning, og i de store årgange frigives små partier igen og igen, hvilket betyder at man fortsat kan tilbyde overraskende friske Colheita Portvine fra 1960’erne.
Det øverste billede er et skud af Maria Manuel Maia, Pedro Poças Pintão, Paulo Pintão og Jorge Manuel Pintão, som nu i 4. generation fører Manoel D. Poças Júnior videre. Billedet er taget 15. august 2020 på 102 års dagen for firmaets grundlæggelse og i en tid hvor også Poças Júnior mærkede konsekvenserne af Covid-19.
De 4 benyttede lejligheden til at minde os om, at Poças Júnior blev til virkelig i skyggen af den første verdenskrig og den spanske syge, hvorefter de optimistisk konkluderede: "Der er altid plads til håb. Sammen er vi stærkere!"
I am delighted to see this winery sort of reinventing itself, trying creative new bottlings and doing something different. It's nice to see the effort and the thought process. To be sure, when you try different things not everything is a big success, especially not at first. Some things on offer this report are not huge successes, but they are still interesting and fun to try, like the Roga and the Novus. Hopefully, they keep developing and getting better. Some, like the Roga, will certainly always just be niche wines with a point. You'll like the point or you won't. Mark Squires - August 2021 i The Wine Advocate #256
Poças har været en del af Løgismose familien i en lille menneskealder. Du finder de aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Vinregionen Douro i Portugal er centreret omkring floden Douro og de nedre dale af Douros bifloder. Regionen er beskytte mode atlanterhavsvinde fra vest af Marao og Montemuro bjergene og har fastlandsklima med varme somre og kolde vintre. Regionen inddeles i tre underzoner: Baixo Corgo, Cime Corgo og Douro Superior fra vest mod øst. Produktionen er opdelt mellem forstærkede vine, bedre kendt som portvine, og bordvine med ca lige meget kvantitetsmæssigt i de to kategorier. De forstærkede vine er de mest kendt og det, regionen typisk associeres med, men bordvinene er ved at vinde terræn og kendes som Douro vine.
Der dyrkes primært blå druer med fokus på Touriga Nacional, Tinta Roriz, Tinta Cao og Tinta Barrocca, men også en lang række andre lokale sorter. Hvidvine laves hovedsageligt på Gouveio, Malvasia Fina, Rabigato og Viosinho.
Douro regionen er listet på UNESCOs verdensarvs liste og mange steder er vinmarkerne terrasserede. Regionens vinmarksareal er ca 40.000 ha og jordbunden er præget af schist, granit, sand og grus.
Distrikt
Vintage Port er en portvinstype, der tilhører hovedtypen Ruby Port. Vintage Port produceres af frugt fra en enkelt årgang og kun i exceptionelle årgange, typisk to til fire på et årti, og udgør ca 1% af samlede produktion af portvin. Vintage Port tilbringer kort tid på fad, typisk 2-3 år, og aftappes ufiltreret, hvorfor der i selv ung Vintage Port kan være betragtelige mængder bundfald. Vintage Port er lavet til at kunne udvikle sig over adskillige årtier i flasken, og de fleste når først deres højeste 30-50 år fra høstårgangen. Vintage Port er den mest kostbare og prestigefyldte portvinstype
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter