Quintessa Wine Estate
1 resultater
Type
Land
Region
Distrikt
Drue
Årgang
Pris
Anmeldelser
Produktionsmetode
Forhandler
Fine Wine
Quintessa Wine Estate
Quintessa er den chilensk fødte Valeria Huneeus hjertebarn. Hun købte de godt 100 ha. tilbage i 1989 med ønsket at komme tættere på sin mand Agustin Huneeus, der, efter at have stemplet Concha y Toro ind på det internationale vinkort, var rykket til USA som partner i Franciscan Estates på grund af den politiske situation i Chile. Og Quintessa viste sig at blive en lille eventyrlig historie om kærligheden til et lille stykke land som endte med at trække Agustin Huneeus væk fra big business og masseproduktion og etableringen af Huneeus Wines, som ud over Quintessa i dag også omfavner vinene fra Flowers, Faust, Benton-Lane og Leviathan.
Quintessa var tilbage i 1989 ikke en vingård, men nogle fredelige af uransagelige årsager jomfruelige skråninger omkring en lille sø midt i den centrale del af Rutherford Hill. Efter omfattende jordbundstudier blev der ryddet skov og plantet vinstokke på det, der endte med at blive til 20 navngivne parceller. Målet har fra starten ikke blot at producere vin og tjene penge. Det gjorte Agustin Huneeus allerede bedre end de fleste. I stedet handlede det, som Valeria Huneeus så smukt har formuleret det, om at forvandle en plet i det californiske vinlandskab hvor økologi og biodynamik får lov til at tage hinanden i hånden til et sted hvor biodiversiteten blomster så smukt, at projektet med tiden vil blive beundret af kommende generationer. Forbilledet er helt tydeligt det franske Château med den lille forskel at der her, i modsætning til i Bordeaux. ikke spekuleres i 2. og 3. vine. Der er kun en Quintessa, og al den frugt, som ikke klarer cuttet, bliver solgt fra til producenter med andre ambitioner.