Frydenlund Slot & Frugtplantage
1 resultater
Type
Land
Pris
Produktionsmetode
Forhandler
Frydenlund Slot & Frugtplantage
Frydenlund Slot & Frugtplantage er en frydefuld kombination af et slot med historiske vingesus og en idyllisk æble og pære plantage, som i generationer har leveret frisk frugt til københavnere, og i de senere år frugtboden ved alléen, der fører op til slottet blevet en institution i det nordsjælandske.
Slottet og plantagen har siden 1960 tilhørt (Haldor) Topsøe-familien, men Frydenlund Slot er også fortællingen om den hede kongelige affære mellem Dronning Caroline Mathilde og livlægen Johann F. Struensee, der sluttede brat i 1772, da Struensee blev anholdt og senere henrettet for magtmisbrug og hor.
På skuldrene af den historie begyndte Frydenlund Slot & Frugtplantage for nogle år siden i samarbejde med forskellige seriøse fødevareproducenter at forædle deres æbler og pærer til en serie af produkter, som markedsføres i Caroline Mathildes navn.
Det hele startede naturligvis med en blandet æblemost (som nu er koldpresset og ufiltreret). Siden fulgte først sortspecifik æblemost, marmelade på conference pærer, paradisæblegele samt honning fra egne bistader, og senest er vildgæret dansk cider smagt til med hindbær råsaft og perlende æblemost kommet til.
Endelig har man sendt æbler i retning af Lene True og Karsten Kjer Michaelsen fra Aqua Vitae Sydfyn i Skårup og Henrik Elsner fra Stone Grange Destilleri i Fredensborg hvilket har gjort det muligt at introducere først æble og pærebrændevin og senest en Gin som for første gang inkluderer Struensee i fortællingen om Frydenlund Slot & Frugtplantage.