Dominio de Pingus
17 resultater
Type
Land
Region
Distrikt
Drue
Årgang
Pris
Anmeldelser
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
Fine Wine
- 2022 - Dominio de Pingus - 0,75l
Ribera del Duero Flor de Pingus
96 pointGuía Peñín
1.195,-
1.593,33 pr. l.
- 2021 - Dominio de Pingus - 1,5l
Ribera del Duero Pingus - MAGNUM 150cl
100 pointGuía Peñín
22.500,-
15.000,- pr. l.
- 2021 - Dominio de Pingus - 0,75l
Ribera del Duero Pingus - BIO
100 pointGuía Peñín
10.995,-
14.660,- pr. l.
Dominio de Pingus
Dette er som bekendt det mest berømte danske fingeraftryk i vinens verden, og få andre spanske vine - om nogen - har opnået så stor international anerkendelse som Pingus. Således er Pingus en af de meget få vine, der i nyere tid er blevet føjet til rækken af verdens mest eftertragtede vine og i dag rangerer den på linje med f.eks. Coche-Dury's Corton Charlemagne, Guigal's "LaLaLa" vine og Giacomo Conterno's Barolo Monfortino for blot at nævne 3 af de største.
Pingus er blevet kendt og agtet overalt, hvor stor vin er på dagsordenen, og ligesom de andre helt store navne rummer Pingus en kvalitet og ultimativ intensitet, der gør den til Peter Sissecks unikke signatur vin.
Peter kom til Spanien i 1993 for at lede et nyt projekt finansieret af danske investorer. Han fik en stor pose penge til at udvikle Hacienda Monasterio i Ribera del Duero til et mønster vinbrug, men sideløbende med det puslede han i sin sparsomme fritid med sit eget lille projekt funderet på købte Tempranillo druer fra et par små parceller med gamle vinstokke ikke langt fra de vinmarker der støber det stof legenden Vega Sicilia er skabt af.
Projektet fik navnet "Pingus" som var Peters kælenavn i barndommen, og da han dukkede op med et par prøveflasker af den førstefødte 1995'er hos Corney & Barrow i London i marts 1996 blev en legende født. Til stede kom også en hvis Robert Parker, som senere udtalte, at dette var den største unge rødvin fra Spanien han nogensinde havde smagt, hvorefter han kvitterede med de nu historiske 96-100 point i augustnummeret af Wine Advocate, et fuldt år inden vinen overhovedet kom i handelen.
Forhåndsinteressen antog hysteriske dimensioner og da endelig de blot 3.900 flasker kom i handelen 6 dobledes priserne inden 1996 årgangen så dagens lys. Dette gav Peter en uventet chance for at realisere drømmen om at få fod under eget bord, og kort efter gav han delvis slip på tøjlerne hos Hacienda Monasterio, for at forfølge drømmen om at presse Tempranillo til dens ypperste grænse i Ribera del Duero.
Peters faste beslutning om at springe ud i vinens verden stammer fra hans barndoms besøg i Bordeaux hos onklen Peter Vinding-Diers. Her lod han sig fascinere af de elementer der indgår i jobbet på en vingård, og selvom Pingus i den grad besidder spansk temperament var og er inspirationen til vinen hentet i Bordeaux nærmere bestemt i det arbejde og de tanker som ligger bag vine som Le Pin og Valandraud.