Château Rocheyron
15 resultater
Type
Land
Region
Distrikt
Drue
Årgang
Pris
Anmeldelser
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
Fine Wine
- 2016 - Château Rocheyron - 0,75l
Château Rocheyron - Peter Sisseck
98 pointJames Suckling
1.295,-
1.726,67 pr. l.
Château Rocheyron
“First we take Ribera, then we take Bordeaux” skrev Ole Troelsø i Børsen med Leonard Cohens berømte sang in mente, da han i maj 2011 for første gang skrev om Peter Sissick nye eventyr i Saint Emilion, og berettede at de 9.000 flasker af den første årgang af Château Rocheyron blev solgt på få uger et tidspunkt hvor ingen, eller i det mindste kun meget få, havde smagt vinen.
Det er ikke helt skidt at have en verdenssucces fra Ribero del Duero med i bagagen, når man vender ”hjem” til det distrikt, hvor man i sin tid blev formet som vinmenneske!
Château Rocheyron er et joinventure mellem Peter Sisseck og den spanske mangemillionær Silvio Denz, der har tjent sine penge i parfumeindustrien og siden ekspanderet med kunst, smykker og design i firmaet Lalique inden han bevægede sig ind i vinbranchen via opkøb af det store auktionshus Les Grands Vins Wermuth i Schweiz. Siden forstærkedes Silvio Denz passion for vin og opkøb af flere slotte i Bordeaux fulgte sammen med anparter i Clos d’Agon på Costa Brava. Her blev Peter Sisseck tilknyttet som konsulent i 2006, og i de efterfølgende år knyttede de to så stærke bånd, at de besluttede at give sig i kast med endnu et projekt.
Muligheden kom i 2009 da 7 ha. grænsende op til Château Laroque kom til salg, og herefter var Château Rocheyron en realitet. Der er tale om et stykke jord hvorpå der har været dyrket druer ”altid” med alt hvad det indbefattede i den anden halvdel af det 20. århundrede. Her har Peter Sisseck i mere end 10 år sammen med den daglige manager Mathieu Ravenaud været i gang med den svære konvertering til først økologisk og siden bæredygtig og biodynamisk drift, og han forklarede allerede i 2011, at det vil tage op mod 10 år før druerne blev i stand til at udtrykke hele det potentiale, som eksponeringen og jordbunden indeholder.
Der er i de første år blevet investeret maksimalt i alt, hvad der skal til for at behandle druerne på første klasse og forvandle dem til respektindgydende vine. I de første år var vinene meget mørke alkoholrige og nærmest alvorstunge, men det er der stille og roligt blevet lavet om på, og Peter Sisseck siger selv, at målet hele tiden har været og stadig er at ”fintune den særlige finesse og delikate friskhed, som er Bordeaux’s særlige gave til vinens verden.”
Peter Sisseck havde selv sigtet efter at få løftet vinen op blandt Grand Cru Classé vine i forbindelse med 2022 revisionen af hierarkiet. Men da kravene til kontinuitet i mellemtiden blev skærpet, så klassifikationen nu blandt andet funderes på blindsmagning af 10 forskellige årgange, bliver det tidligst i 2032, at Château Rocheyron kan komme i betragtning. Det forhindrer imidlertid ikke, at slottet allerede er med i puljen hos de indflydelsesrige meningsdannere, når de smager og spytter en primeur.
Da vi følger Peter Sissecks forskellige projekter tæt har vinene fra Château Rocheyron naturligvis også været en del af Løgismose familien lige fra starten. Du ser det aktuelle sortiment her