Château Mouton Rothschild
5 resultater
Type
Land
Region
Distrikt
Drue
Årgang
Pris
Anmeldelser
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
Château Mouton Rothschild
Nathaniel de Rothschild forelskede sig i Château Brane Mouton tilbage i 1853 og købte slottet for et beløb som var mindre end det den tidligere ejer Isaac Thuret havde givet 23 år tidligere. Som det var skik og brug dengang gav han slottet sit familienavn og dermed var Château Mouton Rothschild en realitet, og en æra, som endnu ikke er slut, tog sin begyndelse. Château Mouton Rothschild er således det eneste slot af dem, der kom med i Napolien III's berømte 1855 klassifikation af vinene fra Gironde, som stadig ejes af den samme familie.
I de første mange år var mest tale om en prestigefyldt investering for baronerne i Rothschild familien og der var ikke rigtig nogen som havde lyst at flytte på landet. Det ændredes i 1922 da Nathaniel de Rothschild's barnebarn Philippe de Rothschild blot 20 år gammel fik nøglerne til slottet og i en periode på imponerende 66 år skabte det Château Mouton Rothschild, som vi kender i dag.
I løbet af 1970'erne blev hans eneste barn, datteren Philippine Seeres-Rothschild, mere og mere involveret i driften og da Philippe efter et langt og meget lystigt liv sov ind i 1988 opgav hun en karriere som skuespiller for at sikre at Château Mouton Rothschild kom sikkert ind i det 21. århundrede sammen med familiens andre slotte og den vigtige grossistforretning Baron Philippe de Rothschild SA., som stadig rummer Bordeaux' bedst kendte og mest solgte brand Mouton-Cadet.
Philippine - eller Madame de Rothschild, som hun foretrak at blive tituleret - døde i 2014 og i dag er det hendes søn Philippe Sereys de Rothschild der driver Château Mouton Rothschild videre sammen med sine søskende Camille Sereys de Rothschild og Julien de Beaumarchais de Rothschild.
Philippe de Rothschild regnes for at være den person som flyttede rundt på magtpositionerne i Bordeaux. Han var optaget af, at slottets vine svingede i kvalitet alt efter hvem der fik fingre i fadene, og han besluttede derfor, at hive både modningen og aftapningen hjem til slottet. I 1924 kom som en prøveballon de første slotsaftappede vine i handelen og siden den spektakulære Grand Chai tegnet af arkitekten Charles Siclis stod klar i 1926 har ingen fade med Le Grand Vin forladt Château Mouton Rothschild. I dag står der "mis en bouteille au château" på enhver Bordeaux vin med respekt for sig selv.
Da Philippe de Rothschild var sikkert tilbage i Frankrig efter krigen (familien er er jødisk afstamning) indledte han jagten på Premier Cru Classé dels ved gennem årene at investere et ukendt millionbeløb dels ved at indlede en vedholdende lobbyisme under mottoet "Premier ne puis, second ne daigne, Mouton suis!" (Jeg må ikke være i første, jeg vil ikke være i anden, jeg er Mouton!). Missionen lykkedes og i 1973 udstedte den daværende franske landbrugsminister Jacques Chirac et dekret, der løftede Château Mouton Rothschild op i Premier Cru Classé hvorefter Philippe de Rothschild ændrede sit motto til "Jeg er den første, jeg var den anden, Mouton er stadig den samme!"