Champagne Bollinger
5 resultater
Type
Land
Region
Distrikt
Drue
Årgang
Pris
Anmeldelser
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
Fine Wine
Champagne Bollinger
Champagne Bollinger er grundlagt tilbage i 1829 i landsbyen Ay og gemmer på episke fortællinger både fra dengang og fra de seneste små 50 år, hvor den britiske hemmelige agent i Hendes Majestæts tjeneste, James Bond, har medvirket til en uhyggelig effektiv markedsføring, der nåede sin foreløbige kulmination i 2015, da den særlige Champagne Brut édition limitée, Spectre 007, millésime 2009 blev frigivet med det berømte ”007Revolver” logo på kapslen.
I det hele taget har Champagne Bollinger godt fat i briterne. Siden 1864 Har Bollinger været den officielle leverandør til domstolene i England, og da Edward VII blev kronet i 1902 blev der skænket Bollinger, og da Prins Charles og Lady Diana Spencer fejrede deres bryllup skete det med den særlige Bollinger Récemment Dégorgé 1973.
Trods mange fristende og flatterende tilbud har familien bag Bollinger valgt at holde fast, og lige nu er det den 6. generation, som regerer og resolut håndhæver den totale uafhængighed, blandt andet via opkøb af andre spillere i branchen som f.eks. Champagne Ayala, Domaine Chanson i Beaune, Langlois-Château i Saumur, Château de Fontaine-Audon i Sancerre og Delamain i Cognac der nu alle er en del af Bollinger-familien.
Bollinger ejer 166 ha. beliggende i Marne og druerne herfra dækker 60% af husets aktuelle behov. 85% af markerne er klassificeret som Premier Crus og Grands Crus og 65% af druerne er Pinot Noir, som dermed sætter sit markante præg på de forskellige cuvéer.
Et andet fællestræk er den tålmodighed der regerer i de 6 km. lange underjordiske gange under hovedsædet i Ay. Dels går der op til et år inden vinen bliver hældt på flaske for at gennemgå den anden gæring, dels har man besluttet at en stor del af den såkaldte ”vin de reserve”, der bruges til justeringer ikke må vente på fade eller i tanke. I stedet fyldes den på magnumflasker for siden – efter 2, 5 eller 10 år - at fungerer som et omstændeligt og helt unikt krydderi til de forskellige cuvée’er. Således antages det, at der lige nu ligger flere end 750.000 af reserven og venter.
Tyson Stelzer, der er vor tids måske mest indsigtsfulde og kompetente Champagne ekspert (undskyld Richard Juhlin) placerer Bollinger helt i top i The Champagne Guide (2020-2021) og noterer:
"It's another world at Bollinger. Take everything you know about large champagne houses, the way champagne tastes, the way it's fermented, the way it's aged, even the ownership of the vineyards and the companies, and brace yourself for a very different story at Bollinger. I've met with the good Bollinger folk countless times over the past decade in Australia and in their illustrious maison in Aÿ, and on every occasion I have been astounded by the pace of change. If Bollinger wasn't your style ten years ago, come hither! There's never been a better time to bask in the glory of this legendary house. These are ravishing champagnes that now rank high among the very best of the region. James Bond, you've finally got it right. For a champagne of breadth, depth and grandeur, and one that is readily available and affordable, Bollinger is in a world of its own. It's no surprise the house is setting new sales records in value and volume and cannot keep up with demand, imposing allocations in every market. Coteaux Champenois aside, my lowest score on any of the dozen Bollinger cuvées I've rated this year is 96 points, a record no other house besides Krug itself could claim."
Endelig er et af de mest berømte citaler i vinens verden også knyttet til Bollinger og det hænger på væggen i mange hjem hvor et eller flere medlemmer af husstanden elsker Champagne. Det er fra Élisabeth Law de Lauriston-Boubers som giftede sig med Jacques Bollinger og blev til Lily Bollinger og general manager i perioden 1941-71 efter Jacques gik bort i 1941 blot 48 år gammel:
"Jeg drikker Champagne Bollinger, når jeg er lykkelig. Og jeg drikker den også, når jeg er ked af det. Nogle gange drikker jeg den, når jeg er alene; og når jeg er sammen med andre, betragter jeg den som helt nødvendig. Jeg nipper til den, når jeg ikke er sulten, og drikker den, når jeg er. Ellers rører jeg den aldrig - undtagen når jeg er tørstig."