Spirit of Hven Backafallsbyn
3 resultater
Type
Land
Distrikt
Pris
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
Spirit of Hven Backafallsbyn
Spirit of Hven Backafallsbyn er Sveriges første og eneste familieejede Pot-still destilleri, og de har på få år manifesteret sig, som et af de mest ambitiøse destillerier i Skandinavien med tårnhøje ambitioner. Alle deres produkter flirter med egetønderne, og missionen er ganske enkelt at skabe milde omfavnende spirituosa med så unikke karakteristika i hvert enkelt produkt, at de kan måle sig med de bedste i alle de kategorier, som de stiller op i.
Spirit of Hven blev grundlagt i 1998 af Anja Molin og hendes mand Henric Molin, der oprindeligt er kemiker, og i mange år har beskæftiget sig med fremstilling af både vin og spiritus, ligesom han også hjælper til med at designe nye destillerier og løser problemer på eksisterende.
De startede med Gin og Vodka lige efter årtusindeskiftet og fik fra allerførste færd fremragende anmeldelser i pressen. Det ledte til forskellige snapse, som blev krydret med de vekslende sæsoners frugter og urter, og da det også blev en succes, begyndte Anja og Henric i 2008 at pusle med Whisky. Og efter godt 36 måneders modning blev deres førstefødte lanceret i 2012 som ”den første lovligt destillerede single malt Whisky nogensinde destilleret i single stills på en ø i Kongeriget Sverige.”
I dag er Spirit of Hven i Backafallsbyn blevet til et højt respekteret oplevelsescenter som betyder mindst lige så meget for den lille ø i Øresund som den gode gamle Tycho Brahe og hans Uranienborg. Der er kommet firestjernet hotel med spa samt en kulinarisk restaurant og ikke mindst en whiskybar, der er blevet berømt for sit omfattende udsøgte sortiment, der ud over Spirit of Hvens efterhånden mange egne labels til en hver tid også tæller flere end 500 andre labels og derfor tiltrækker gæster fra hele verden, som kombinerer deres hobby med dejlig mad og overnatninger i smukke og fredfyldte omgivelser ude midt i Øresund.
Løgismose har tilbudt spiritus fra Spirit of Hven Backafallsbyn siden 2009. De produkter som aktuelt er i sortiment, finder du her