• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

Portvin

Portugisernes vinøse stolthed, Portvin, er en klassiker uden lige. Fra de saftige, bærprægede ruby-typer med dybrød farve og friske frugttoner til de bløde tawny-typer, der efter lang fadlagring har udviklet smag af tørret frugt og nødder.

34 Resultater
Taylor's Vintage Port
Løgismose Tawny Portvin - 75cl
Tawny Port 10 Years Old
Vintage Port Coroa de Rei
LBV Port Coroa de Rei
Taylor's Vintage Port
Vintage Port Coroa de Rei
Colheita Port Coroa de Rei
Colheita Port Coroa de Rei
Colheita Port Coroa de Rei
Taylor's Vintage Port
Taylor's Vintage Port
Vintage Port Coroa de Rei

Portvin 

Mange forbinder portvin med en sød, mørkerød vin, der serveres en mørk vinteraften foran brændeovnen efter et godt måltid og i allerhøjeste grad juleaften til risalamanden. Men portvin er meget mere end den velkendte mørkerøde vin. Interessen for portvin har været stødt stigende de seneste år. Og der er vel ikke noget at sige til, at interessen for den historiske vintype er vokset med vinens mange facetter og smagsnuancer taget i betragtning.

Fra den mørkerøde søde portvin, som mange kender den, til en hvid portvin lavet på grønne druer med nuancer af mandarin, fersken og honning. I de seneste år har pink portvin også fundet sin plads i markedet. Denne friske portvin, med lyserøde nuancer, smager typisk af tranebær og jordbær og kan med fordel nydes afkølet på terrassen en varm sommerdag. 

Kærligheden til portvinen er stor og findes især blandt portvinsproducenter og portvinstilhængere og den liflige drik nydes i dag på adskillige måder. Læs her hvad, der kendetegner portvin, hvordan portvin produceres, om portvinens holdbarhed og meget mere. 

 

Hvad er portvin?

Portvin tilhører vintypen hedvin og er en speciel type vin produceret på portugisiske druer i det nordlige Portugal nær Douro-floden.

Der produceres også andre typer hedvin andre steder i verden, som i smag, produktionsmetode og nuancer minder meget om portvin, men det er kun i det beskyttede område i Douro-dalen at vinen må kaldes for portvin.  

 

Hvad kendetegner portvin?

Portvin er kendetegnet ved en høj alkoholprocent (typisk 19-21%) og en høj koncentration af restsukker, der gør vinen sødmefuld.

 

Hvordan fremstilles portvin?

Fremstillingen af portvin har mange ligheder med fremstillingen af bordvine som rødvin. Portvinen består af vindruer - afhængig af portvinstype, så laves de mørkerøde portvine på røde druer og de hvide portvine på grønne druer. Den store forskel i fremstillingen af bordvine og portvin, er at der på et tidspunkt under gæringen af druemosten tilsættes druesprit (typisk med en alkoholprocent på 6-7%), hvilket medfører at gæringen standses. Ved at standse gæringen af vinen, bevarer mosten en stor mængde af restsukker, der gør vinen sødmefuld. Fremstillingen af portvinen afsluttes ved at lagre vinen på store fade i 2-3 år. Lagringstiden varierer alt efter hvilken type portvin man vil have ud af produktionen. 

 

Hvor sød skal din portvin være? Det skal du holde øje med når køber portvin.

Der kan være stor forskel på hvor sød portvin er. Dette afhænger af hvornår i gæringsprocessen der tilsættes druesprit for at bremse gæringen. Tilsættes druespritten tidligt under gæringsprocessen, vil vinen fremstå meget sød. Er du til sød hedvin, så skal du gå efter en portvin med en kort gæringsproces. Disse portvine vil være ekstra sødmefulde. 

Foretrækker du derimod en portvin, som ikke er alt for sød, skal du gå efter en flaske hvor gæringsprocessen er lang.

Dette skyldes at gæren ”spiser af sukkeret’’ ved gæring af druemosten. Dermed kan gæren ved en lang gæring, nå at ‘spise’ meget af sukkeret og omvendt ved en kort gæring, kan gæren ikke nå at spise meget af sukkeret og mosten forbliver sød. 

Denne del af processen har også betydning for alkoholprocenten, som i de typiske portvine vil ende på 19-21%. 

 

Portvinens holdbarhed efter åbning

Kan portvin blive for gammel? Der findes mange holdninger og meningen til hvor længe en portvin kan holde hvis flasken er åbnet. Ligeledes er emnet også meget omdiskuteret. 

På den ene side står dem, som mener at portvin ikke kan holde sig længe i en åbnet flaske grundet iltningen, som vil få smagen til at forsvinde efter få dage. Modsat står dem, der mener at tilførsel af ilt, vil skabe en positiv forandring i vinens smag, som er spændende at følge.

Som hovedregel vil der dog kunne opleves en forandring inden for et par uger/måneder for en billigere portvin (Tawny), hvor der for en dyrere portvin, vil ske en forandring i smagen allerede efter få dage (LBV og Vintage). Det anbefales dog altid at opbevare en åbnet portvin på køl. 

 

Hvilken temperatur skal portvin serveres ved?

Den optimale temperatur for portvin afhænger af portvinstypen. Generelt gælder det at hvide og lyserøde portvine bør serveres ved lave temperaturer omkring 7-10 °C. Ruby og Vintage Port bør serveres afkølet ved omkring 12-16 °C og Tawny Port bør serveres let afkølet på omkring 16 °C. 

Du finder den helt rigtige serveringstemperatur separat under hver enkelt portvin på Løgismose.dk. 

portvin foran pejsen

­

Portvinskasse med portvinstang

Lagring af portvine: sådan skal du opbevare portvin

Ved opbevaringen af portvin gælder nogenlunde samme regler som ved opbevaringen af vin. Her kommer tre tips til hvordan du bedst opbevarer portvin:

 

  1. Portvin skal opbevares mørkt. Opbevar derfor din portvin fri fra sollys i et mørkt rum, da sollyset kan ødelægge vinen. Som tommelfingerregel siger man at portvine produceret på mørke flasker egner sig godt til lagring, da flasken skærmer vinen fra lys. Du kan derfor også finde portvine produceret på gennemsigtige flasker, hvor disse ikke vil egne sig godt til lagring.  
  1. Opbevar portvin under samme konstante kølige temperatur. Den ideelle temperatur for stort set alle portvine ligger på 12 °C. Ved hurtige temperaturudsving vil kvaliteten og holdbarheden af portvinen blive svækket. Særligt vil portvine tage skade af for høj temperatur, da udviklingen i portvinen vil ske hurtigere. 
  1. Opbevar portvin liggende. Som med alt andet vin, har portvin bedst af at blive opbevaret liggende. På den måde holdes korkproppen fugtig og kan ikke tørre ud. Du kan altid se om en portvin har været lagret korrekt, ved at se på korkproppens farve ved åbning. Er proppen lilla eller rød, betyder det at vinen har været opbevaret liggende. Bundfaldet fra vinen vil samles på undersiden af flasken ved lagring liggende, og det er derfor vigtigt at rejse portvinen op omkring 24 timer før servering. Det anbefales at dekantere lagret portvin før servering, for at ilte vinen og åbne aromaerne op samt for at undgå evt. bundfald i vinen.  

 

 

Tawny

Der er dyb bærfrugt, der langsomt omdannes til tørrede abrikoser, figner og dadler, der opstår smage af karamel, honning, nødder og sød tobak under lagring.

Colheitaen er en helt speciel tawny-type fra én bestemt årgang, som skal lagres minimum 7 år på fad. Vinens årgang og aftapningsåret skal begge fremgå af etiketten, da det giver forbrugeren en forståelse for vinens modning. I fadene afrundes vinen. Den rå vin slibes blød og nøddeagtig af iltens påvirkning gennem træets porer. Det er den portugisiske stil.

Colheitaen er orange med røde reflekser. Den dufter af orangeskal, tørrede abrikoser, mocca, søde krydderier og af valnødder. Alkoholen varmer, men holdes fint i skak af sødme og intense noter af tørrede frugter, nødder og rabarber. Da vinen langsomt oxiderer i træfadene, kan den holde sig frisk efter åbningen i op til en måned. En flot ledsager til desserter med nødder, tørrede frugter eller en let chokoladedessert.

Colheita Port Coroa de Rei

2001

Ruby

Ruby-typerne inkluderer blandt andet Vintage og LBV (Late Bottled Vintage). 

Ruby kendes først og fremmest på sin rubinrøde farve, som er et resultat af, at denne type ikke udvikler sig under helt så markant iltpåvirkning som Tawny-portvin. Smagsmæssigt giver det mere frisk bæraroma frem for de tørrede frugter, man møder i Tawny, og man finder ofte jordbær, hindbær og blomme samt undertoner af mælkechokolade, vanilje og nogle gange strejf af nødder.

Special Reserve Ruby-versionen fra Manoel D. Pocas er sammensat af forskellige Ruby-portvine, som har lagret mellem 48 og 60 måneder, og det giver en fin, kompleks duft, hvor de røde, modne bær står tydeligt frem ankeret af lidt pain d’epice og en diskret tone af kakao. Den egner sig fremragende til at blive serveret helt ned til 8 °C, hvor alkoholen dæmpes, og friskheden fremhæves, så bærtonerne fremstår vibrerende og endda knap så sukkersøde.

Ruby Vintage

Vintage omtales også som “den engelske stil” og er i dag det ypperste udtryk for portvin. Det er populært sagt, den nemmeste vin at fremstille – det kræver ’bare’ de absolut bedste druer Douro-flodens breder kan præstere! Under 3% af portvin bliver til vintage og så laves den endda kun i de bedste årgange, typisk tre gange per årti. Vinen er lavet til at udvikle sig på flaske, den tappes ung og rå.  I dag foretrækker mange de unge vine, men vinen udvikler sig smukt i mange årtier. Da korken bliver porøs efter årtiers lagring, har man opfundet en portvinstang, der åbner flasken med korken intakt, ved helt simpelt at skille flaskehalsen fra kroppen. På den måde kan man servere sin egen årgang ved sin konfirmation eller bryllup uden at frygte for knækkede propper.

Vintage er dyb og mørk i glasset på grænsen til at være sort. Den dufter ekstremt koncentreret med noter af modne mørke bær, som leder tankerne hen på bedstemors hyldebærsuppe. I den unge alder bærer den præg af kamfer og violer. De tyve procent alkohol er helt maskeret bag frugtens koncentration. Her er store mængder af fløjlsbløde tanniner, der giver vinen en skøn tekstur. En vin med stor koncentration, intensitet og overbevisende længde. Den er bygget til at kunne holde i flere årtier, men giver allerede nu stor nydelse til dem, der er til stor koncentration af alverdens bær. Prøv den til de mest intense chokoladedesserter, gerne med forfriskende indslag af bær eller som en dessert i sig selv.

Vintage Port Coroa de Rei

2016

Løgismose Tawny Portvin - 75cl

NV

PORTVIN KAN OGSÅ NYDES AFKØLET

Når temperaturen sænkes dæmpes oplevelsen af alkohol og sukker, og friskheden fremmes samtidig. Portvin rummer både alkohol og sukker i rigelige mængder, og det fremhæver en ny side af den at tone de to elementer ned, så andre kan komme frem i fokus. Man skal dog vælge portvinen med omhu. Lavere serveringstemperatur fremhæver også tanninerne, så det er bedst at gå udenom de kraftigste ruby-typer som Vintage og LBV, og i stedet vælge de afrundede, yngre modeller af tawny-typen.

 Vores Løgismose Tawny Port er blandet af 6 forskellige velmodnede portvine blandet med 1% ruby-port. De er sammensat udelukkende ud fra deres smag og evne til at komplimentere hinanden. Målet var at skabe en portvin med færrest mulige begrænsninger for til hvad og hvornår, den kan nydes. Den fremstår blød og nærmest cremet, har aroma af toffee, mælkechokolade og ristede nødder, lyse rosiner og modne kirsebær og kan nydes til en lang række desserter af ost.