Moulin-à-Vent
1 resultater
Type
Land
Region
Drue
Årgang
Pris
Vinproducent
Produktionsmetode
Passer godt til
Forhandler
Moulin-à-Vent
Moulin-A-Vent er en af de 10 cru’er i Beaujolais i det østlige Frankrig. Det er en selvstændig AOC skabt i 1936. Moulin-A-Vent ligger i den nordlige del af Beaujolais mellem de to nabocru’er Chenas mod nord og Fleurie mod syd. Jordbunden er dog ganske særpræget her med udpræget forekomst af pink granit med strenge af mangan gennem granitten. 663 ha udgør vinmarksarealet beplantet med Gamay. Skråningerne ligger i 230-390 meters højde og er primært østvendte, hvor vinplanterne nyder godt af særlig morgen og middags sollys. Appellationen er opkaldt efter sit vartegn, en ikonisk vindmølle, der gik ud af produktion i 1850, men stadig står som et symbol for området. Moulin-A-Vent betragtes som en af de fineste cru’er i Beaujolais og særligt vinenes evne til at udvikle sig på flaske over +10 år, gør dem særligt eftertragtede. Mange af dem lagres på fad, og får reminiscens af Pinot Noir vinene fra Cote de Nuits med alderen. Forvent kraftfulde vine med en vis grad af tannin, mørke bær og toner af tørret rose og lakrids med flaskelagring.