Amontillado er den sherry-type, som ledsagede skildpaddesuppen i Karen Blixens ”Babettes Gæstebud”, og tidligere endnu var denne særlige Sherry lokkemaden i Edgar Allan Poe's morderiske novelle ”The Cask of Amontillado”.
Med andre ord en vintype, som engang overhalede Fino og Manzanilla i popularitet og prestige, på trods af at den er blevet opfundet, i et forsøg på at redde hvad reddes kunne, når der gik uorden i de mikrobiologiske processer under produktionen af Fino/Manzanilla. Det skete (og sker) at ”floren” (den særlige slimede hinde af levende gærstammer, der ligger og beskytter Sherryen og giver den sit særlige aromaspil) døde, herefter var Sherryen ikke længere beskyttet på samme måde og iltningen begyndte at tage fart i de berørte fade. Det kunne kældermestrene smage og efterhånden som de opdagede dødsfaldene blev de berørte fade trukket ud af solaraen.
I lang tid blev den kasserede Sherry solgt for en slik, men på et tidspunkt fandt man på at efterfylde fadene og tilsætte yderligere brandy hvorved vinen blev forstærket fra de oprindelige 15 % til 18-19 %. Herfra begyndte en ny årelang, men nu klassisk modningsproces og resultatet af denne kalder vi Amontillado.
I dag er produktionsmetoden naturligvis sat i system og Brandy'en rammer ikke kun de fade hvori floren har mistet gnisten. Her er der f.eks. tale om lige dele Sherry, der er modnet under flor, og Sherry, der er modnet uden flor som efter 4 år blandes og derpå modner videre i yderligere 4 år.
Flot ravgylden farve. Meget intens i næsen med mandler, ristede hasselnødder ingefær og lidt vanilje. Derpå overraskende drikkelig selvom den er meget intens og tør. Der er en lang oxidativ, men flot og harmonisk smag af nødder, og så denne helt særlige "salte" undertone.
Det er ultimativ tapas vin til sortfodsskinken og de faste tørre spanske oste. Men den vil også "slå igennem" sammen med fuglevildt kraftige consommée samt alle retter med svampe. Endelig er dette også et seriøst alternativ til den gamle Armagnac eller Cognac ved måltidets afslutning.
(En Tabanco var oprindeligt et andalusisk værtshus, eller rettere en taverna, hvor de lokale snuppede en drink og nappede lidt tapas, mens de ventede på at værten tappede vin og sherry på medbragte flasker og dunke. Bulk salget er væk, men Jerez gemmer stadig på en række charmerende Tabanco’s f.eks. Tabanco Plateros, Tabanco San Pablo, Tabanco Las Banderillas og Tabanco La Pandilla.)