Fakta
- 1 stk. 169,-
2024 Vejrhøj Solaris Styver ØKO
- 1 stk. 169,-
215,-
286,67 pr. l.
1 stk.
169,-
Spar 46,-
Beskrivelse
Det er ved at være nogle år siden, vi kunne slippe af sted med at trække på skuldrene og hævde, at dansk vinproduktion aldrig for alvor ville komme til at bidrage til velsmagen. Klimaet var umuligt, de mulige druesorter var alt andet end estimerede og de fleste, der valgte at begive sig ud på nye eventyr, var glade amatører, der kiggede frem mod en nærmest ubestigelig læringskurve.
Som bekendt gør øvelse mester og ved at satse på, mousserende, hvid, rosé og godt hjulpet af klimaforandringer, som efterhånden gør det muligt at høste velmodnede druer hvert andet år, er der i dag ikke så langt mellem snapsene. Ja, der er endda en god håndfuld vingårde, som producerer vine med deres egen ret. Vine som allerede er blevet en skattet del af tilbuddet på den voksende flok at restauranter, der har sigtekornet rettet mod den nordiske fortælling, og øver sig i at blive stolte af det der ”cool climate viticulture”.
En af vingårdene er Vejrhøj, der producerer økologiske, prisvindende vine fra små 4 ha. på (efter danske forhold) stejle sydvendte skråninger i det smukke morænelandsskab nedenfor bronzealdergravhøjen Vejrhøj.
Det er Nina og Niels Fink, oprindeligt begge uddannede nationaløkonomer, der står bag. De faldt for beliggenheden, og da de ønskede at skifte både gear og retning, valgte de at skippe deres gode jobs for at satse på vin avl. De allierede sig med den tyske ønolog Jens Heine Meyer og her, hvor deres rejse har varet i over 10 år, producerer i de ikke bare gode vine. De er også blevet rollemodeller for iværksætteri i hele Odsherred.
Denne Solaris Styver (der er opkaldt efter en gammel beskeden møntenhed, der ligesom en "skærv" var af ganske ringe værdi) er blevet Nina og Niels Fink's signaturvin, og med efterhånden flere end
4.000 årlige flasker er den også blevet deres bread and butter. Der er tale om håndhøstede druer, som stadig kommer i hus udelukkende med hjælp fra familie og venner, og som på alle seriøse vingårde sker der en soignering af klaserne, inden de ryger i den pneumatiske presse. Mosten får lov til at sætte sig natten over inden gæringen uden fremmede gærstammer i små rustfri ståltanke. Derpå følger 6 måneders modning sur Lie i tankene frem mod en let filtrering og aftapningen på flaske.
Hyldeblomst, stikkelsbær, sprøde snart modne æbler, saftig ananas, og en markant nordisk syre, der kalder på sol, salat og grillet fisk. Så velgjort og velsmagende, at kun få vil gætte, at dette er Solaris. Et vellykket dansk alternativ til Sancerre?
Producent
Det er ved at være nogle år siden vi kunne slippe af sted med at trække på skuldrene og hævde at dansk vinproduktion aldrig for alvor ville komme til at bidrage til velsmagen. Klimaet var umuligt, de mulige druesorter var alt andet end estimerede og de fleste der valgte at begive sig ud på nye eventyr, var glade amatører der kiggede frem mod en stejl, stejl læringskurve.
Som bekendt gør øvelse mester, og ved at satse på mousserende, hvid og rosé og godt hjulpet af klimaforandringerne, som i det mindste hvert 3-4. år har gjort det muligt at høste rimeligt modne druer, er der i dag blevet knap så langt mellem snapsene. Ja, der er endda en god håndfuld producenter, som producerer vine med deres egen ret. Vine som allerede er blevet en skattet del af tilbuddet på en række af de gode restauranter, der har sigtekornet rettet mod den nordiske fortælling.
En af dem er Vejrhøj Vingård, der nu producerer prisvindende vin fra 3 ha. på stejle sydvendte skråninger i det smukke morænelandsskab nedenfor bronzealdergravhøjen Vejrhøj i Odsherred. Det er Nina og Niels Fink, oprindeligt begge uddannede nationaløkonomer, der står bag. De faldt for beliggenheden, og da de længe havde ønsket at skifte gear og retning valgte de at satse på vin avl. De allierede sig med den tyske ønolog Jens Heinemeyer og her, hvor deres rejse har varet i 10 år, producerer i de ikke bare gode vine. De er også, takket være deres medlemsskab af Sjællands Udviklingsalliance og deraf følgende økologisk arealtilskud, blevet rollemodeller for den voksende flok af landmænd, der tænker på biodiversiteten og satser på at øge det økologiske areal i Danmark.
Efterhånden som vinstokkene har fået lidt alder er produktionen i de gode år kommet op forbi 10.000 flasker fordelt på op til 10 forskellige vine, der de første år blev opkaldt efter gamle nordiske mønter, men nu også udstyres med mere sigende navne så som "Gylden" (en orange vin) og "Nøgen" (uden tilsatte sulfitter).
Solaris er, ligesom på så mange andre danske vingårde, den primære drue, men derudover er der plantet Souvignier Gris, Muscaris, Cabernet Cantor, Bolero, Hibernal og Phönix. Alt sammen druer som de færreste forbinder med store oplevelser. Men tiderne skifter.
Vejrhøj Vingård blev en del af Løgismosefamilien i juni 2022. Du kan se de vine vi aktuelt har i sortiment her
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter