Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserAlle vineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenTemaerBrunchNem hverdagBagningFrokostTapasBarenSnacksJul med LøgismoseDen søde juletidJulefrokost med LøgismoseOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- ButikkerButikken på Nordre ToldbodLige nu i butikkenÅbningstiderEvents på Nordre ToldbodJul på Nordre ToldbodNytår på Nordre ToldbodBestil mad fra Nordre ToldbodBestil nytårsmenuProducenter i butikken
- 6 stk. 8.256,90
Spumante Millesimato Pas Dosé - Jeroboam 3,0L
- 6 stk. 8.256,90
1.619,-
539,67 pr. l.
6 stk.
8.256,90
1.376,15 pr stk.
Spar 1.457,10
Anbefalinger
Robert Parker - The Wine Advocate
tidligere
Årgang 2015: 93 point, Monica Larner - Juni 2021
Årgang 2014: 92 point, Monica Larner - Juli 2020
Årgang 2013: 93 point, Monica Larner - Juni 2019
Årgang 2012: 93 point, Monica Larner - August 2018
Beskrivelse
Spumante Millesimato Pas Dosé er den eneste Spumante, som endnu ikke udelukkende er skabt på Alta Langa-frugt, men det påvirker på ingen måde kvaliteten. Siden 2012 har det været slut med købt frugt fra Oltrepo Pavese og i stedet er der tale om tidlig høst fra en række parceller i Cassinasco, Canelli, loazzolo og Costigliole d'Asti og der er blandt anmelderne bred enighed, om at Rivetti-brødrene nu har løftet Contratto helt op i den italienske superliga.
Der er udelukkende tale om håndhøstede druer, og frugten fra de forskellige parceller blive holdt adskilte i vineriet, hvor de bliver kølet ned forud for presningen, og kun den fritløbende most finder vej til det rustfri stål, hvor der gæres uden fremmede gærstammer. De forskellige vine modner herefter frem til maj måned hvor den endelige cuvée sammenstikkes og fyldes på flasker sammen med opformeret naturlig gær og lidt rørsukker. Herefter gærer og modner vinen i samfulde 60 måneder inden flaskerne by hand drejes og rejses til lodret inden bundfaldet skydes bort og der efterfyldes med vin fra andre flasker inden Champagneproppen skydes på plads.
En fyldig og elegant Spumante med masser af brioche og delikate frugt noter, der bliver afleveret i en cremet mousse og på en bund af dirrende frisk citrus. En spumante som for hver ny årgang tager endnu et lille step opad, og nu skal tælles med blandt de bedste mousserende vine i Italien. Så enkelt er det!
Contratto er et af Italiens historiske vinhuse og det første, der producerede mousserende vine på samme måde som i Champagne; Det italienerne i dag kalder Metodo Classico. I 1993 kastede familien bag handsken i ringen efter 126 års business og solgte herligheden til byens berømte grappa destillatør Carlo Bocchino, som nåede at bruge et tocifret millionbeløb inden han indså at hans bagland ikke brændte helt nok for projektet.
Det førte i 2007 til forhandlinger med Giorgio Rivetti, den berømteste af brødrene fra La Spinetta (vinhuset med de berømte næsehorns vine), men fordi Giorgio Rivetti ønskede at gøre det ordentligt, blandt andet via opkøb af top parceller i Piemontes nye distrikt for mousserende vine Alta Langa, skal vi helt frem til efteråret 2011, før Contratto officielt blev indrulleret i den succes ombruste Rivetti-familie.
Siden er der blevet arbejdet målrettet med at optimere høsttidspunktet og kvaliteten i druerne, således at man kunne nå det første delmål om udelukkende at producere årgangsvine ”Pas dosé”. Altså vine, der reflekterede de vekslende vækstvilkår og alligevel ikke behøvede at blive sminket med likør, når bundfaldet blev skudt af.
Bemærk at vi endnu ikke har et foto af den smukke store flaske.
Producent
Contratto er et af Italiens historiske vinhuse, som nu er på vej tilbage mod fordums styrke og betydning. Det var det første vinhus i Italien, som producerede mousserende vine ved hjælp af det som italienerne i dag kalder Metodo Classico. Det vil sige en fornyet gæring i flasken fulgt af års modning og en afsluttende justering af sødmen i forbindelse med det afsluttende degorgement. Huset er da også oprindeligt indrettet som en kopi af et Champagnehus med dybe kældre og hvad dertil hører. Det er ufatteligt smukt, og Contratto er i dag kommet med på UNESCOs verdensarvsliste.
I begyndelsen af forrige århundrede oplevede Contratto en florissant periode med en stor eksport til især Storbritannien, hvilket den dag i dag reflekteres i flere af vinenes navne, men under og mellem de to verdenskrige begyndte der at brede sig et mildt forfald i det imposante hus. De vine, der stadig blev produceret, begyndte at hobe sig op i de kilometer lange gange under Canelli’s gader. Det var både gnisten, kunderne og til sidst også kvaliteten, som manglede, og i 1993 efter 126 års business kastede familien handsken i ringen og solgte hele herligheden til byens berømte grappadestillatør Carlo Bocchino.
Carlo Bocchino påbegyndte den istandsættelse, som har gjort huset til den smukke oplevelse, det er i dag, men da de omfattende restaureringsarbejder var afsluttet mistede han interessen for projektet og de mousserende vine. Carlo Bocchino måtte indrømme, at hans store passion fortsat var familiens grappaproduktion, og at han og hans organisation ikke havde kræfterne til at skænke produktionen af de mousserende vine og det efterfølgende salgsarbejde den nødvendige opmærksomhed. Carlo Bocchino var imidlertid ikke interesseret i at Contratto skulle ende i bagkataloget hos en af de store internationale spillere og det historiske vinhus var derfor ikke til salg for enhver pris.
Her kom Giorgio Rivetti, den berømteste af brødrene fra La Spinetta (vinhuset med de berømte næshornsvine) ind i billede. Han havde med sin Moscato d'Asti og siden med sine Barbera- Barbaresco og Barolo-vine og den kontroversielle Le PIN for længst etableret sig som en af de største stjerner i Piemonte, og da han altid havde haft en stor kærlighed til mousserende vine (det har de fleste italienske vinmagere), var han klar til at begive sig i kast med endnu et eventyr. Og da Giorgio Rivetti været en tur eller tre igennem kældrene, var han ikke i tvivl. Dette var en chance, han og hans familie kun ville få denne ene gang, og i efteråret 2011 blev det legendariske Contratto brand indrulleret i den succesombruste Rivetti-familie.
"Vi er meget glade for at have erhvervet denne vigtige facilitet" sagde Giorgio Rivetti i forbindelse med overtagelsen og fortsatte: "Det har længe været en drøm for os at komme ind på markedet for mousserende vine og der er fantastisk at kunne gøre det med et prestigefyldt brand. Fra nu af kommer vi til at arbejde for at gøre Contratto kendt i hele verden via den anseelse vi allerede nyder i udlandet. Vinene nyder endnu ikke den anerkendelse, de fortjener på den internationale scene, men nu kan vi åbne dørene for dem med vores Barbaresco, Barolo og Moscato. Vi har det ambitiøse mål, at Contratto skal anerkendes som værende den bedste producent af mousserende vine i Italien, og jeg vil fortage alle nødvendige investeringer for at nå dette mål."
Nu mere end 10 år senere kan Giorgio Rivetti og hans team vel nærmest skrive "mission completed" på deres cv., og trods stor respekt for alle de andre projekter, som Rivetti-brødrene har kastet sig ud i, er dette måske det mest imponerende. Den købte frugt fra Oltrepo Pavese er fortid. Drømmen om at skabe en hel portofølge Spumanti uden brug af dulmende dosage er gået opfyldelse. Og nok så vigtigt: Da vinstokkene på de nye parceller, der alle ligger i Alta Langha, Piemontes nye denomination dedikeret til mousserende Alta Langha, endnu er unge, så er der endnu større oplevelser i vente.
Som en af vores erhvervskunder lidt pudsigt fik det formuleret, da vi havde inviteret hende med ned til Piemonte: ”Det er så godt, at det næsten er for godt til at være sandt”.
Contratto kom ind i Løgismose familien i foråret 2013, så vi har været heldige at få lov til at følge med på sidelinjen næsten lige siden Rivetti-brødrene officielt fik nøglerne til den imponerende kælder i Canelli. Du det aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Piemonte ligger i Nordvestitalien og er en af landets mest prestigefyldte vinregioner. Vinmarkerne ligger mellem Alperne i nordvest og Apenninerne i sydøst, og regionen udmærker sig ved at være domineret af lokale sorter som f.eks. Nebbiolo, Barbera, Dolcetto, Arneis og Cortese. Klimaet er gennemgående kontinentalt men præget af nærheden til bjerge, som begrænser nedbørsmængden. Stilmæssigt produceres en bred vifte af typer fra de tanninrige og længelevende vine fra Barolo, de saftige og friske Barbera vine, de lette hvidvine på Arneis og Cortese samt de søde, mousserende fra Asti på Moscato. En stor del af vinene i regionen produceres indenfor DOC og DOCG reglerne.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter