Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserAlle vineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenTemaerBrunchNem hverdagBagningFrokostTapasBarenSnacksJul med LøgismoseDen søde juletidJulefrokost med LøgismoseOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- ButikkerButikken på Nordre ToldbodLige nu i butikkenÅbningstiderEvents på Nordre ToldbodJul på Nordre ToldbodNytår på Nordre ToldbodBestil mad fra Nordre ToldbodBestil nytårsmenuBestil julemiddagenProducenter i butikken
- 6 stk. 739.500,-
Romanée-Saint-Vivant Grand Cru
- 6 stk. 739.500,-
145.000,-
193.333,33 pr. l.
6 stk.
739.500,-
123.250,- pr stk.
Spar 130.500,-
Anbefalinger
Robert Parker - The Wine Advocate
91
The medium ruby-colored 2001 Romanee-St.-Vivant has a highly expressive nose of super-ripe grapes, blackberries, and violets. Medium-bodied, it slathers the palate with layers of floral blackberry and cassis flavors. This fruit-forward wine displays outstanding depth, a plump, flavorful personality, and the some hints of stemminess in the finish. Pierre Rovani - Juni 2003
Beskrivelse
Domaine Leroy behøver ikke nogen introduktion, og dem der bare har snuset til et par af vinene, vil vide, at vi her er oppe at kysse stjernerne og i audiens hos en legende. Kun få andre Bourgogner er lige så prestigefyldte, og Grand Cru vinene er sjældne, absurd dyre og ofte storslåede. Denne Romanée Saint-Vivant er måske den mest raffinerede og delikate af dem alle.
Det er stadig Madame Lalou Bize-Leroy, som står i spidsen for det ikoniske Domaine, og selvom hun efterhånden er blevet en gammel og skrøbelig dame, er hun fortsat 100% til stede i kælderen og fortsat i gang med sin søgen efter det ultimative i Bourgogne. Læg dertil et talent for markedsføring som er af en anden verden og vupti. Vinene fra Leroy er blevet samlerobjekter og en del af dannelsesrejsen for de Bourgogne aficionados, som spinker og sparer for at få råd til et par flasker, og for dem der bare er født med en guldske i munden.
Madame Lalou Bize-Leroy har på mange måder været forud for sin tid. Hun fik tidligt blik for biodiversitet og indså før de fleste andre, at den tiltagende anvendelse af forebyggelses- og bekæmpelsesmidler var et misbrug, som i sidste ende straffede vinbønderne på kvaliteten. Derfor gik hun tildigt biodynamisk til værks, og hun har gang på gang plæderet for, at en Bourgogne kun kan vise sit sande terroir hvis vinbonden først bekymrer sig både om det der foregår over og under jordens overflade og senere lader de naturlige gærceller regere i kælderen, således at de kan bidrage med netop det særpræg, som de bærer med sig fra den enkelte vinmark.
Domaine Leroy ejer 0,99 ha. af de knap 10 ha. på denne næsten mytiske Grand Cru hvor Domaine de la Romanée Conti med 5,25 ha. dominerer og hvor Louis Latour, Jean-Jacques Confuron, familien Poisot, Hudelot-Noellat, Robert Arnoux, Axa-Group, Sylvain Cathiard og Wilfred Jaeger sørger for at ejerkredsen kommer op på 10. Madame Lalou Bize-Leroy erhvervede sin parcel der ligger på den øverste del helt op til vejen der adskiller Romanée Saint-Vivant fra Richebourg, da hun købte Domaine Charles Nöellat i 1988. Egentlig var der tale om 1,6 ha., men for at få handelen i hus måtte hun slippe et par rækker med vinstokke til Charles Nöellats barnebarn Andee Nöellat, således at hun og hendes mand Jean-Jacques Confuron kunne forblive repræsenteret på den prestigiøse Grand Cru.
Druerne høstes med en omhyggelig soignering af klaserne allerede i vinmarken hvorefter de transporteres frem til vingården til endnu en soignering inden de hele klaser lægges i åbne egefade, hvor gæringen langsom får lov til at gå i gang. Madame Lalou Bize-Leroy har ingen faste rutiner for nedstandsning eller overpumpning og siger: ”Her er ingen regler. Det hele er intuition, det gælder bare om at følge med og sørge for, at det, der skal gøres, bliver gjort. Sådan er det bare. Vinfremstilling er ingen videnskab.”
Efter den alkoholiske gæring forsvinder vinene ned i 100 % nye egefade "ikke fordi jeg leder efter smagen af egetræ, men fordi jeg skylder mine vinstokke det bedste". Vinene omstikkes en enkelt gang efter at den malolaktiske gæring er vel overstået, og herefter følger afhængig af årgangens beskaffenhed 16-18 måneders modning, hvorefter vinen tappes direkte fra fadene uden klaring eller filtrering.
Gamle vinstokke kombineret med ekstremt lave udbytter (4 klaser druer pr. vinstok) resulterer i frugtige, fyldige og naturligt koncentrerede vine, som tidligt byder sig til med en raffineret næsten lystig balance. De virker aldrig anmassende, og med tiden følger en dybde, som retfærdiggør vinenes kultstatus.
Madame Lalou Bize-Leroy er kendt og respekteret for at frigive sine vine over en årrække for på den måde at sikre, at vinverdenen forbliver forvissede om vinenes unikke holdbarhed. Vi lægger normalt en ære i at smage alle vores vine og temperere vores beskrivelser derefter. Sådan er det ikke her. Vinens prispunkt betyder, at vi ikke har "muskler" til at smage alle vinene i de udbudte årgange, og vi henviser i stedet til de tilgængelige ekspertbedømmelser.
Producent
Hvis talen falder på levende legender i vinens verden er et af de første navne, der dukker op, madame Lalou Bize-Leroy. Hun er født i 1932 og overtog sin fars Henry Leroys négociant forretning i 1955, og næsten lige siden har hun været en af de mest indflydelsesrige og skarpeste businesses kvinder i Bourgogne.
Fra 1974 var hun medejer af og ansvarlig for markedsføringen af Domaine de la Romanée-Conti (DRC). Sammen med Aubert de Villaine var hun med til med at brande DRCs bedste vine og lykkedes med at gøre dem til nogle af de mest efterspurgte vine i verden. En række uenigheder, som så småt startede allerede i 1976 da Lalou Bize-Leroy utilfredshed med at Aubert de Villaine sagde ja-tak til at deltage i Steven Spurrier smagninger i Paris, de såkaldte ”Judgment of Paris”, udviklede sig til en lang opslidende tvist om strategien, og i 1992 kom det endelige brud, da Aubert de Villaine ikke længe kunne acceptere, at Lalou Bize-Leroy brugte mere og mere tid på sine egne forretninger.
Angiveligt var det hendes køb af Charles Noëllat i Vosne-Romanée og Philippe-Rémy i Gevrey-Chambertin i 1988, som hun omdøbte til Domaine Leroy, der blev begyndelsen til enden, og efter bruddet valgte hun at spendere en del af sin nu betydelige formue på systematiske opkøb af yderligere parceller på en række af de mest berømte skråninger. Lalou Bize-Leroy er derfor med sine efterhånden mere end 23 ha. en af de større spillere i Bourgogne selv hvis man ikke tæller Domaine d’Auvenay i Saint-Romain med.
Vinene fra Domaine Leroy produceres udelukkende på frugten fra egne parceller. Står der Maison Leroy på flaskerne er der tale om vine fra den oprindelige négociant forretning.
"I have said it so many times, that it may seem redundant, Lalou Bize-Leroy stands virtually alone at the top of Burgundy's quality hierarchy." Robert Parker - Januar 1990
“At Auxey-Duresses, I recommend for all the wine afficionados, and the curious, to take an appointment with Madame Bize-Leroy. At Maison Leroy are the best of Burgundy and the depth and bredth of her cellar is immense. This is the place for Burgundy, I’d compare it with the Bibliotheque Nationale”. Jean Lenoir i "Le Nez du Vin" - 1981
“Wine is inspired from the cosmos; it tastes of the world itself.” Lalou Bize-Leroy
Le Domaine Leroy er repræsenteret i følgende appellationer:
9 Bourgogne Grands Crus:
- Corton-Charlemagne Grand Cru — 0,43 ha.
- Corton-Renardes Grand Cru — 0,51 ha.
- Richebourg Grand Cru — 0,78 ha.
- Romanée-Saint-Vivant Grand Cru — 0,99 ha.
- Clos de Vougeot Grand Cru — 1,91 ha.
- Musigny Grand Cru — 0,27 ha.
- Clos de la Roche Grand Cru — 0,67 ha.
- Latricières-Chambertin Grand Cru — 0,57 ha.
- Chambertin Grand Cru — 0,70 ha.
8 Bourgogne Premiers Crus:
- Volnay Santenots du Milieu 1. Cru — 0,35 ha.
- Savigny Les Beaune Les Narbantons 1. Cru — 0,81 ha.
- Nuits-Saint-Georges Aux Vignerondes 1. Cru — 0,38 ha.
- Nuits-Saint-Georges Aux Boudots 1. Cru — 1,20 ha.
- Vosne-Romanée Aux Brûlées 1. Cru — 0,27 ha.
- Vosne-Romanée Les Beaux Monts 1. Cru — 2,61 ha.
- Chambolle-Musigny Les Charmes 1. Cru — 0,23 ha.
- Gevrey Chambertin Les Combottes 1. Cru — 0,46 ha.
9 Bourgogne Villages:
- Auxey-Duresses Les Lavières — 0,24 ha.
- Pommard Les Trois Follots — 0,07 ha.
- Pommard Les Vignots — 1,26 ha.
- Nuits-Saint-Georges Aux Allots — 0,52 ha.
- Nuits-Saint-Georges Aux Lavières — 0,69 ha.
- Nuits-Saint-Georges Bas de Combe — 0,15 ha.
- Vosne-Romanée Genaivrières — 1,23 ha.
- Chambolle Musigny « Les Fremières — 0,35 ha.
- Gevrey Chambertin — 0,11 ha.
5 Bourgogne génériques:
- Bourgogne Aligoté — 2,58 ha.
- Bourgogne Blanc — 0,35 ha.
- Bourgogne Rouge — 0,74 ha.
- Côteaux Bourguignons Blanc — 0,26 ha.
- Côteaux Bourguignons Rouge — 0,52 ha.
Se vores aktuelle udvalg af vine og årgange fra Domaine Leroy her
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Vosne-Romanée ligger på den centrale del af Cote de Nuits mellem Flagey-Echezeaux og Nuits-St-Georges. Oprindeligt hed den bare Vosne, men i 1866 blev navnet på den fineste mark indenfor kommunegrænsen tilføjet og hvorefter navnet blev ændret til Vosne-Romanée. Den lille kommune nyder exceptionel beliggenhed på Cote de Nuits, hvilket de 6 Grand Cru marker vidner om. De ligger i den nordlige del af kommunen og dækker totalt ca 27 ha. Vosne-Romanée dækker ca 150 ha vinmarker (eksklusiv Grand Cru markerne som har egne appellationer) hvoraf knap 60 ha er på Premeir Cru niveau. Kun rødvin på Pinot Noir kan produceres, og vinene anses generelt for at være blandt de fineste vine i Bourgogne med potentiale for mange års udvikling i flasken.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter