Fakta
- 6 stk. 1.509,60
Riesling Kronenbourg Cru d'Alsace - BIO
- 6 stk. 1.509,60
296,-
394,67 pr. l.
6 stk.
1.509,60
251,60 pr stk.
Spar 266,40
Anbefalinger
Vinous by Antonio Galloni
93
Anne Krebiehl MW - January 2024
Beskrivelse
Jean-Christophe Bott er en af de varmeste fortalere for Grand Cru systemet i Alsace, og han har stor forståelse for, at de enkelte marker måtte have en vis størrelse for at blive interessante som brands på den internationale vinscene. Men når det er sagt, havde han hellere set et system ikke ulig det, som de tyske VDP. Prädikatsweingüter har præsteret, som han finder gennemsyret af større "Gründlichkeit", i form at en større hensyntagen til hvorledes de faktiske geologiske forhold påvirker vinenes stil, som leder frem til sonderingen mellem Grosses Lage og Erste Lage. Eller omsat til fransk Grand Cru og Premier Cru.
Når man kommer på besøg, kan Jean-Christophe derfor tale længe om, hvorledes et system med kommunale vine suppleret med en bred vifte af Premier Cru vine kunne skabe perspektiv og skærpe interessen for Alsace, og nu har han så valgt at tage sagen i egen hånd ved at tilføje et ”Cru d’Alsace” til sine 5 Lieux-Dits vine. Tilføjelsen står for Jean-Christophes egen regning, men indtil videre er han ikke blevet ”forstyrret” af myndighederne.
Her er det Rieslingen fra den øverste og østligste flanke af Schoenenbourg, der rejser sig stejlt bag Riquewihr og med sine 53 ha. strækker sig ned mod Zellenberg og op mod den del af Kronenburg, som ikke blev inkluderet i den berømte Grand Cru mark, dengang myndighederne trak usynlige streger i keuper-merglen, gipsen og muschelkalk-sandstenen.
Frugten er høstet med håndkraft og transporteret den lille kilometer over til kælderen i Beblenheim i 40 kilos plastikkasser. Her gennemgås frugten for defekter inden de hele klaser langsomt presses. Mosten får lov til at hvile og bundfælde i flere døgn i den efterårskolde kælder inden den dekanteres og fyldes på en mindre rustfri ståltank, hvor gæringen langsomt og på naturlig vis går i gang uden tilsætning af fremmede gærstammer. Gæringen fortsætter ved lav temperatur i 2 til 5 måneder afhængig temperaturen i kælderen og vinens temperament. I det tidlige forår fyldes den på et par store gamle fade hvor den modner i 6 måneder, eller indtil Jean-Christophe mener, den er klar til at blive tappet på flaske uden klaring eller filtrering.
Uanset om vi kalder den for Grand Cru, Cru eller Lieux-Dits er dette en dejlig Riesling med både karakter og kant. Der er associationer til æbleblomst, pære, hvid fersken, grape, lime og citron og takket være høj syre, salt mineralitet er udtrykket vibrerende og insisterende, selvom der også er en lille mængde af sukker til stede, som gærcellerne åbenbart ikke nåede at fortære inden de blev mætte af dage.
Vælg gerne store glas og/eller hæld på karaffel en times tid inden serveringen! Vinen smager godt nu, men ligesom for vinene ovre på den anden side af den usynlige streg gælder det, at holdbarheden er imponerende. Jean-Christophe siger selv at 3-4 års flaskemodning bør være minimum, og at et perspektiv på 15 år fra høståret ikke er noget problem.
Certificeret økologisk og biodynamisk af henholdsvis Ecocert og Biodyvin.
Da dette er en vin fremstillet med såkaldt lav intervention, og så behersket anvendelse af svovl, at vi nærmer vi os naturvinsfamilien, taler vi i Løgismose - ligesom mange andre - om, hvor "Funky" oplevelsen er. Det er et udtryk for, hvor vidt vinene smagsmæssigt adskiller sig fra konventionelt producerede vine, og for at forventningsafstemme og gøre det lidt nemmere at navigere i dette spændende univers, har vi valgt at graduere oplevelsen på en skala fra 1 til 4.
Forvent ingen eller meget begrænsede naturvinskarakteristika
Producent
”Det var Thomas Rode fra Kong Hans der udtrykkeligt forklarede mig, at det var bydende nødvendigt, for restauranten at kunne servere disse vine for gæsterne. Et vink med en vognstang som var umuligt at overhøre og jeg har været lykkelig for det siden.
Sammen med Karsten fra Falsled Kro og Thilde fra Kong Hans besøgte jeg huset i slutningen af marts 2006. Earl Bott, som sammen med Madame Geyl grundlagde domainet, fortalte familiens historie og guidede os gennem en grandios smagning af de utrolige vine. Earl Bott var meget vidende, men som han selv sagde; en mand af få ord. Vi kunne få meget mere at vide af sønnen Jean-Christophe, han elsker at snakke.
Jean-Christophe var i Canada med sin kone Valérie og jeg havde talt med ham i telefonen mange gange, så jeg vidste at han var en ildsjæl. Det var således også da Jean -Christophe, i 1990 i en alder af 20 år (officielt i 1993) overtager, at huset Bott-Geyl begynder at arbejde sig op blandt den absolutte top af Alsaces vinhuse og i de senere år er det begyndt at gå virkeligt stærkt.
Valerie og han var på fransk visit hos i maj 2006, og her fik jeg under en hyggelig frokost i Tivoli rig lejlighed til at høre hans entusiastiske holdning til kvalitet og vin: at naturen forbliver ren, at man har respekt for hvad en vinstok kan yde, at man høster skånsomt, hvor vigtigt det er at man undgår tilsætninger af forskellige stoffer, og hvor vigtigt det er at følge med i de fremskridt der er i vinbranchen ikke kun i Frankrig men overalt på kloden. Det er lidt utroligt at høre en mand tale begejstret om et arbejde som er så hårdt, i stenet jord, på stejle skråninger i regn og brændende sol.
Selv om Jean-Christophe er ved at være en berømt mand er her tale om en ægte vinbonde med hænder så ru som en vinstok.”
Christian Grønlykke, tidligere direktør i Løgismose Vin
Domaine Bott-Geyl har været en del af Løgismose familien siden sommeren 2006. Se det aktuelle udvalg fra Domaine Bott-Geyl her
Oprindelse
Region
Alsace ligger i det nordøstlige hjørne af Frankrig. Mod vest flankeres regionen af Vogeser bjergene og mod øst grænsen til Tyskland og Rhin-floden. Vinmarkerne ligger gennemgående på de nedre dele af Vogerserne og spænder over ca 185 km fra nord til syd og ca 40 km fra øst til vest. Bjergene giver læ for nedbør, så trods den nordlige beliggenhed er Alsace er tørt og lunt område med mange solskindstimer. Regionen har af flere omgange været under tysk herredømme, om indflydelsen er tydelig både i flaskeform, druesorter og lokalbenævnelser. Regionen dækker 3 nøgleappellationer: Alsace, Alsace Grand Cru og Cremant d'Alsace og kendes hovedsageligt for hvidvine på Riesling, Gewürztraminer, Pinot Gris og Alsace samt mousserende vine. Der produceres også en smule rødvin på Pinot Noir
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter