Fakta
- 6 stk. 402,90
Promenade à Vélo Blanc
- 6 stk. 402,90
79,-
105,33 pr. l.
6 stk.
402,90
67,15 pr stk.
Spar 71,10
Beskrivelse
Dette er en blomstrende på én gang mild og forfriskende hvidvin, der kommer i den meget vidt favnende kategori "Vin de France", der giver producenterne mulighed for at lege med frugt og vine fra alle hjørner af republikken.
Vi har fundet den hos det meget observante handelsfirma LGI-Wines, der under mottoet "Tradition and Innovation" kalder sig intet mindre end "The French Wine Creators", og her har de i samarbejde med "Syndicat des Producteurs de Vins de Pays Côtes de Gascogne" sammenstukket en vin på Gascognes 2 "lokale" druer Colombard og Ugni Blanc, som ellers ofte destilleres til den brandy, som senere fadlagres til Armagnac eller Cognac. Og med vinen i glasset kan man næsten synes, at det er en skam, at vi ikke får lov til at opleve flere vine fra Gascogne!
Takket være det kontinentalt klima med store temperaturforskelle mellem dag og nat og en forholdsvis lang vækstsæson høstes de bæredygtigt kultivere druer med et pænt syreindhold, og via gæring ved lav temperatur i rustfrit stål og tilsætning af frugtprofileringen gærstammer er det lykkedes at skabe en meget bredt appellerende hvidvin, som kommer med en lille næsten umærkelig sødme som forstærker fornemmelsen af frugtighed. Oplagt som en appetitvækkende aperitif og en loyal følgesvend til fisk, skaldyr og mættende salater.
Og så gør det jo ikke noget, at man i tilgift får den der dejlige fornemmelse af Value for Money.
Producent
LGI-Wines er en lidt atypisk vinproducent. Ja, vinproducent er måske endda at tage munden lidt for fuld al den stund, at der ikke er nogen produktions- og lager faciliter, men derimod blot et lille laboratorium, et showroom og så plads til de efterhånden adskillige medarbejdere, der tager sig af kontakten til de overvejende internationale kunder, produktudviklingen og logistikken omkring de 30 mio. årlige liter kundetilpassede flasker, bag-in-boks og fustager, der skal frem til forbrugerne i flere end 40 lande.
LGI-Wines er således en ”producent”, der nærmest glimter ved sit fravær. En virksomhed der har etableret sig på den internationale vinscene under mottoet “vivons heureux, vivons caches” (lad os leve lykkeligt i det skjulte). Et koncept som Alain Grignon funderede sin virksomhed på, da han etablerede den tilbage i 1999 og et koncept, som Xavier Roger og Cédric Duquenoy nu succesfuldt bygger videre på.
Fundamentet er først og fremmest de fremragende druer, som det er muligt at høste i Languedoc og Roussillon, og med de lave indvejningspriser, de efterhånden omkostningsreducerede produktionsprocesser på kooperativerne og så et udbud, der notorisk er større end efterspørgslen, bliver der luft til at skabe en attraktiv forretning samtidigt med, at kunderne i den sidste ende hyppigt vil få den der dejlige fornemmelse af Value for Money.
For LGI-Wines er det derfor fløjtende ligegyldigt om der står Corbières eller Minervois på flaskerne. De sydfranske appellationer er i bedste fald ikke prestigefyldte, og som regel er de ukendte for de forbrugere, som LGI-Wines og deres kunder appellerer til, og derfor handler det om at skabe brands som forbrugerne finder moderne og innovative. Eller som Xavier Roger har formuleret det: ”Vi tilpasser os, vi tager udgangspunkt i det marked vores kunder opererer i. Og så laver vi vine derefter, ikke det modsatte.”
LGI-Wines shopper vine hos en lang række samarbejdspartnere i Sydfrankrig, men deres forretning er især funderet på et nært samarbejde med Union Caves Coopératives De Cébazan i Cébazan og Les Celliers Jean D'alibert i Rieux-Minervois. To af de største og mest velrenommerede kooperativer i hele Sydfrankrig, som er leveringsdygtige i vine funderet på snart sagt alle de populære franske druesorter, som så kan twistes til den profil af friskhed og fylde samt grad af sødme eller tørhed, som der lægges op til i de enkelte projekter.
Oprindelse
Region
Vin de France er Frankrigs bredeste vinkategori og har grundlæggende det krav, at vinene skal være lavet på druer dyrket i Frankrig. Det kan både være simple dagligvine fra marker, der ligger udenfor appellationerne, men inkluderer også ambitiøse vine lavet udenfor de gældende regler i et givent område. Det kan feks være andre druesorter eller fremstillingsteknikker i forhold til appellationreglerne, og producenten kan så vælge at bruge kategorien "Vin de France" og dermed have friere tøjler og færre regler at overholde.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter