Fakta
- 6 stk. 504,90
Primitivo di Puglia Moi
- 6 stk. 504,90
99,-
132,- pr. l.
6 stk.
504,90
84,15 pr stk.
Spar 89,10
Beskrivelse
Vinen åbner med en dejlig ligefrem duft med associationer til saftige blommer, brombær, figen, lakrids og forskellige kandiserede frugter. Derpå mellemfyldig, mild og aromatisk i munden. Nærmest fri for tanniner, men til gengæld med tilstrækkelig frisk frugt til, at den lille restsødme kun fornemmes.
Det en vin som smager godt i utide, og det er også en alsidig madvin, som gerne hjælper fyldige serveringer med pasta på vej, ligesom den også er bedste ven med næsten alle serveringer med lam og svin. Uanset hvornår og til hvad er det imidlertid vigtigt at holde øje med serveringstemperaturen. Så grib den hellere direkte fra køleskabet end lummer fra skammekrogen!
Vigne & Vini eller Azienda Vini Varvaglione dal 1921, som de oprindeligt hedder, ligger i den centrale del af den historiske Manduria provins, og de har i 30 år været godt i gang med at forfølge et ambitiøst projekt, der går ud på at producere vine med en lidt friskere profil end den flertallet af Manduria’s mere konventionelle producenter byder ind med, og det betyder, at den såkaldte ”drinkability” vokser, uden Primitivo-druens elskede profil kompromitteres.
Druerne høstes i hånden fra lave fritvoksende vinstokke, der står på frugtbar jord omgivet af små stenmure og parceller med ældgamle oliventræer nær Det Joniske Hav. Stilkene fjernes ved ankomsten til kælderen hvorefter gæringen overstås på 12-14 dage i rustfrit stål ved en kontrolleret temperatur på mellem 25-28°C., hvorefter vinen modner i de samme tanke i 6-8 måneder, inden den filtreres og tappes på flaske.
Producent
Det er Cosimo og Maria Varvaglione, der står i spidsen for det dynamiske team, der forvandler druerne fra Varvaglione Vigne & Vini’s 100 ha. med vinstokke til en stribe friske og velafbalancerede vine.
Vigne & Vini forfølger et ambitiøst projekt, der går ud på at producere vine med et lidt mere moderne udtryk end vinene fra Madurias mere konventionelle producenter, men vel og mærke vine som stadig er originale og genkendelige.
Vinene produceres på 2 platforme syd for Taranto og druerne høstes på den mægtige Salana Grande slette. Man er 100% fokuseret på de lokale sorter Primitivo, Negroamaro og Malvasia Nera, og den lange liste over præmier og andre prestigefyldte udmærkelser vidner om at man har ramt en stil som indfrier alle fair forventninger til moderne, vellavede vine fra Puglia.
I det nye millennium er det gået stærkt, og i 2016 rundede Varvaglione Vigne & Vini for første gang 4.000.000 flasker produceret på frugten fra 150 ha. egne og 150 ha. lejede vinmarker, og det skete vel og mærke uden knæfald for de internationale købmænds pres for at levere vine, hvor prispunktet er det eneste omdrejningspunktet.
Cosimo og Maria's datter Marzia Varvaglione, der i dag ansvarlig for markedsføringen, forklarer at dette kun har været muligt fordi det er lykkedes at bevare familiefølelsen og begejstringen for kvalitet selvom staben er vokset, og fortsætter hun, "heldigvis er der stadig mange vinelskere derude som gerne vil betale det lidt ekstra det koster at få vin der skaber glæde i glasset."
Samtidig er Varvaglione Vigne & Vini's vækst og succes funderet på en solid økonomi. Så solid, at det ansete italienske finansmedie "Corriera Della Sera Economia i juli 2019 inkluderede Varvaglione Vigne & Vini på deres meget liste over Italiens 100 bedst drevne vingårde. Et skulderklap som alle italienske vinproducenter gerne vil modtage.
Et par eller flere af Cosimo og Maria Varvaglione's vine har været et populært indslag i Løgismoses sortiment siden sommeren 2012. Du finder de aktuelle vine her
Oprindelse
Region
Puglia, også kendt som Apulien er en region i det sydøstlige hjørne af Italien. Regionen dækker det område, der også kendes som støvlelandets hæl. Den nordlige del er bakket, mens den sydlige del er flad, og hele regionen nyder godt af det lune Middelhavsklima. Apulien er generelt en region for rødvinsproduktion, og kun ganske lidt hvidvin laves på Verdeca og Impigno. Rødvinene er kendetegnede ved at være sødmefulde og alkoholiske, og hoveddruerne er Negroamaro og Primitivo, der trives godt under de varme forhold.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter