Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserAlle vineDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Smagekasser
- Mad
- Gavekurve & Grej
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenTemaerBrunchNem hverdagBagningFrokostTapasBarenSnacksJul med LøgismoseDen søde juletidJulefrokost med LøgismoseOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingen
- Opskrifter
- ButikkerButikken på Nordre ToldbodLige nu i butikkenÅbningstiderEvents på Nordre ToldbodJul på Nordre ToldbodNytår på Nordre ToldbodBestil mad fra Nordre ToldbodBestil nytårsmenuProducenter i butikken
- 6 stk. 2.473,50
Monferrato Rosso PIN
- 6 stk. 2.473,50
485,-
646,67 pr. l.
6 stk.
2.473,50
412,25 pr stk.
Spar 436,50
Anbefalinger
Vinous by Antonio Galloni
tidligere
PIN 2019 | 91-point | September 2023
PIN 2018 | 91-point | November 2022
PIN 2016 | 92-point | September 2021
PIN 2015 | 92-point | August 2018
PIN 2011 | 92-point | November 2013
Beskrivelse
Det var med dette blend af en rødvin, der er navngivet i respekt for Rivetti-brødrenes far Giuseppe Rivetti, der kom som en anden hund, når man kaldte PIN, at La Spinetta for alvor entrerede på den piemontesiske rødvinsscene.
Vinen debuterede i 1989-årgangen, og var dengang et ligeligt blend mellem Nebbiolo, Barbera og den invasive Cabernet Sauvignon. Vinen delte vandene, og fik bølgerne til at gå højt, mellem dem vi dengang kaldte modernisterne og traditionalisterne. Dengang var Monferrato-appellationen endnu ikke opfundet (den kom først i 1994), og vinen med faderes sirligt svungne kælenavn på etiketten var derfor udenfor nummer. En simpel bordvin med en fremmed drue ombord. Det var bare for meget!
Men så smagte Daniele Cernille og Carlo Petrini 1990-årgangen, og belønnede den i første hug med de eftertragtede 3 glas i vinbibelen Gambero Rosso, som dengang endnu lå i ske med den italienske Slow-Food bevægelse. Vinen blev kaldt et "nybrud", og resten er som man siger historie.
PIN fik enorm opmærksomhed og blev nærmest fra starten løftet op ved siden af de bedste vine fra Barolo og Barbaresco. Heldigt for La Spinetta, som dengang endnu ikke havde fået råd til at købe de første parceller i de to berømte distrikter.
I årene omkring årtusindskiftet blev Cabernet Sauvignon gradvist udfaset, og siden 2003 har drueblandingen heddet 65% Nebbiolo fra Starderi parcellerne oppe bag Nieve i Barbaresco og 35% Barbera fra Bionzo oppe i nærheden af Bricco Quaglia, hvor Spinetta 's eventyr startede.
Druerne er begge steder høstet i hånden med sortering såvel oppe i vinmarken som nede i Spinettas kælder i Castagnole Lanze. Alle stilke fjernes, inden der sker en let knusning af druerne forud for gæringen uden fremmede gærstammer i rustfri avancerede såkaldte roto-fermentorer. Herefter er vinen modnet 12 måneder i 20% nye og resten én gang brugte franske fade inden den endelige cuvée er blevet sammenstukket i stål og efter yderligere 4 måneders hvile tappet på flaske uden forudgående klaring eller filtrering.
Nu som før en bemærkelsesværdig vin også selvom Cabernet Sauvignon blev sendt på pension for mange år siden. Masser af nærmest eksotiske noter fra søde kirsebær og mørke blommer på bedste Barbera d’Asti maner og dertil markante strejf af tobak, viol og visne roser fra Nebbiolo. I starten regerer Barbera, men efterhånden, som vinen får tid og luft i glasset, tager Nebbiolo fat og giver betydelig kant. Det giver her i den 31. udgave af vinen i den grad stadig mening!
Producent
Giorgio Rivettis nærmest magiske trylleri først med Moscato, siden med Barbera og nu også med Nebbiolo og Sangiovese har taget verden med storm.
Giorgio producerer aromatiske, frodige og koncentrerede vine, der skaber umiddelbar begejstring straks de frigives til salg. Men det er også vine, der på forunderlig vis belønner dem, som vælger at vente på de ekstra dimensioner og de mere subtile aromaer, som flaskemodningen til overflod bringer til La Spinetta's røde topvine.
Det er næsten for godt til at være sandt, men anmeldelserne i den internationale presse har dokumenteret det gang på gang, og det er ganske vist: La Spinetta er i dag placeret helt oppe i toppen af hierarkiet ikke bare i Piemonte, men i hele Italien.
Rejsen mod tinderne begyndte i 1977 da Giuseppe og Lidia Rivetti producere de første 7.000 flasker Moscato d'Asti fra vinmarkerne på toppen af bakken La Spinetta. Vinen som i dag hedder Bricco Quaglia satte nye standarter for, hvor forfriskende en sød vin kunne være, og den dannede grundlaget for de lykkelige investeringer, som senere fulgte.
- I 1985 så markedet de første røde Barbera vine fra Asti.
- I 1989 fulgte Le Pin på Nebbiolo, Barbera og Cabernet Sauvignon, som et blændende eksempel på, hvad man kunne levere i den mere rummelige Langhe appellation.
- I 1995 kom så den første Barbaresco med det nu legendariske næsehornslignende væsen på etiketten, og siden er det gået stærkt.
- I 2000 blev der tilkøbt 8 interessante ha. i Barolo.
- I 2001 fulgte nærmest ved en tilfældighed 65 ha. med vinstokke og olivenlunde i Toscana.
- I 2011 blev det interessante Piemonte baserede Vermouth, Liquori og ikke mindst Spumantehus Contratto indlemmet i familien.
- 2018 blev nogle hektar erhvervet i bakkerne nede omkring Tortona i det allersydligste Piemonte med den unikke genopstandne druen Timorasso.
I de senere år har Spinetta ved at tilbageholde en del af Barolo og Barbaresco-produktionen, ved at tappe særlige Riserva udgaver på magnum flasker og ved at tilbyde pakning i særlige OWC-trækasser (Original Wood Casas) formået at bevæge sig ind i det såkaldte Fine Wine-univers, der oprindeligt var et fransk fænomen centeret omkring Bordeaux og Bourgogne.
La Spinetta spurtede således fantastiske 194 pladser frem på Liv-Ex listen i 2021, og tronede pludselig som nr. 8 i Italien og nr. 40 i det hele taget på listen over denne verdens mest interessante og efterspurgte vinhuse. En position som de ikke helt kunne forsvare i 2022, men alligevel…
Alt i alt er La Spinetta historien om en helt fantastisk rejse frem mod flere end 150 ha. med egne vinmarker, produktion af en bred vifte af appellerende vine fra 4 forskellige platforme, som nu til sammen begaver markedet med mere end 700.000 bæredygtigt og/eller økologisk producerede flasker om året.
I Løgismose lagde vi fra land med de mousserende vine fra Contratto i efteråret 2011. Siden fulgte først de øvrige vine fra Piemonte og til sidst også vinene fra Toscana, og i dag bestræber vi os på at føre et af de bredeste og dybeste udvalg af vine fra La Spinetta. Se det aktuelle sortiment her
Oprindelse
Region
Piemonte ligger i Nordvestitalien og er en af landets mest prestigefyldte vinregioner. Vinmarkerne ligger mellem Alperne i nordvest og Apenninerne i sydøst, og regionen udmærker sig ved at være domineret af lokale sorter som f.eks. Nebbiolo, Barbera, Dolcetto, Arneis og Cortese. Klimaet er gennemgående kontinentalt men præget af nærheden til bjerge, som begrænser nedbørsmængden. Stilmæssigt produceres en bred vifte af typer fra de tanninrige og længelevende vine fra Barolo, de saftige og friske Barbera vine, de lette hvidvine på Arneis og Cortese samt de søde, mousserende fra Asti på Moscato. En stor del af vinene i regionen produceres indenfor DOC og DOCG reglerne.Distrikt
Monferrato ligger i Piemonte i det nordvestlige hjørne af Italien. Vinmarkerne ligger på en række bakker syd for Po- floden i regionens syd-østlige del, og på linje med DOC Langhe har Monferrato mere liberale regler omkring druesorter og blandinger her af end de mere kontrollerede distrikter som Barolo og Barberesco. Mange af blandingerne sælges under navnene "Monferrato Rosso" og "Monferrato Bianco". Der laves også variatal vine for hvilke min 85% skal udgøres af druesorten, der angives på etiketten. På den røde side er særligt Barbera, Freisa og Dolcetto populære samt Cabernet Sauvignon og Pinot Noir, mens det for de hvide er Cortese, Chardonnay og Sauvignon Blanc, der ligger forrest.Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter